Chateauneuf-leksikon

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V...

M 

Macération
Fransk ord, der betyder udblødning, opløsning. Det bruges om den afgørende fase i vinfremstillingen, hvor farve-, aroma- og smagsstoffer udtrækkes af drueskind, druekerner og evt. druestilke under gæringen (fermentation). Ved fremstilling af hvidvin er perioden (hvor druesaften og de faste stoffer er sammen) kort, evt. presses druerne før gæringen går i gang, og der finder således stort set ingen macération sted. Ved rødvin er perioden længere, måske 14-28 dage. Tidsrummet afhænger af den vintype, der ønskes. Jo længere macérationsperiode, jo kraftigere vin.

Macération carbonique
Under gæring vil der frigives kuldioxyd, som normalt bortledes/udluftes. Ved den særlige gæringsmetode "macération carbonique" lader man gæringen foregå i en lukket tank, så den frigivne kuldioxyd skaber et overtryk i tanken og dermed i de hele druer. Dette overtryk befordrer udtrækning af smag og frugt fra druerne. Metoden blev først brugt i Beaujolais for at skabe friske og frugtrige vine, beregnet på hurtig konsumering. Metoden bruges næsten aldrig i Chateauneuf du Pape, men kan forekomme.

Maffret, Serge
Ejer Domaine des Plagnes

Domaine Patrice Magni
Chateauneuf du Pape - 8 ha. CdP. 

Magni, Patrice 
Ejer Domaine Patrice Magni

Maire
Det franske ord for borgmester. I en længere årrække har Jean-Pierre Boisson været borgmester i Chateauneuf du Pape.
Borgmesterkontoret ligger i byens centrum på Rue Ducos.

Maison des Vignerons
"Vinbøndernes Hus", har adressen Avenue Pasteur 12. Det er hjemsted for vinbøndernes organisation: "Federation des Syndicat des Producteurs de Chateauneuf du Pape". Her findes også et laboratorium, hvor federationens medlemmer kan få foretaget analyser af deres vine. De ansatte iværksætter tiltag på flere områder for at markedsføre appellationens vine, herunder federationens hjemmeside: www.chateauneuf.com.

Maison des Vins - Vinadea
Vinbutik, Rue Maréchal Foch 8, Chateauneuf du Pape. Butikken er ikke et privat foretagende, men et led i federationens promovering af medlemmernes vine. Priserne i butikken ligger meget tæt på den pris, vinene sælges til på domænerne. Der sælges kun vine fra medlemmer af federationen.

Marc
Druebrændevin, ca. 42% alkohol. Destillat fremstillet af den druesaft, der ved presning efter macerationen ikke bruges til fremstilling af vin. En større producent som Chateau Mont-Redon fremstiller selv marc, endda i to udgaver Vieux (gammel) Marc, som er lagret på træfade i 10-12 år og Marc Blanc, der ikke fadlagres. 

 

Marchand, Jean
Ejer Domaine de Bois Dauphin

Domaine de Marcoux
Chateauneuf du Pape - 17,5 ha. CdP.

Maret, Mireille, Veronique, Michel og Caroline
Familien på Domaine de la Charbonniere

Cuvée Marie Beurrier
En cuvée fra Henri Bonneau opkaldt efter hans hustru.

Les Marines 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Marquis og Marquis Tonneaux
Cuvéer fra negocianten Patrick Lesec.

Cuvée Marquis Anselme Mathieu
Specialcuvé fra Domaine Mathieu  

Marquis Ravardel
Navn på vinfirma, hvis ejer angives at være Pierre Marquis, Route de Carderousse, Courthezon.

Marron 
Lieu-dit i Bedarrides.

Mas
Sydfransk ord for ejendom. Bruges af enkelte producenter i stedet for Chateau eller Domaine. F. eks. Mas de Boislauzon.

Les Mascarrons 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Mas de Boislauzon
Orange - 10 ha. CdP. 

Mas Chante Mistral
Courthezon - 4 ha. CdP.

Domaine du Mas Saint Louis
Chateauneuf du Pape - ? ha. CdP.

Domaine Mathieu
Chateauneuf du Pape - 22 ha. CdP.

Mathieu, André og Cécile
Ejere af Domaine Mathieu.

Maucoil 
Lieu-dit i Orange og Chateauneuf du Pape.


Chateau Maucoil
Chateauneuf du Pape - 20 ha. CdP. 

Prosper Maufoux
Negociant i Bourgogne, der også laver en Chateauneuf du Pape.

Maurel, Pascal og Vincent
Brødre, der ejer Clos Saint Jean

Mayard, Jean Luc
Ejer Domaine du Galet des Papes

Mayard, Didier, Françoise (gift Roumieux) og Béatrice
3 søskende, der har ansvaret for Domaine du Pere Pape

Société Gabriel Meffre
Stort negociantfirma med hovedsæde i Gigondas.

Meffre, Jean-Pierre
Ejer Domaine Saint Gayan i Gigondas

Meldug - Oïdium
En svampesygdom, der angriber blade og druer. Bladene fremtræder som belagt med et hvidt pulver, og druerne skrumper og revner.
Sygdommen havde katastrofale følger for vinproducenter i Frankrig omkring 1850-60, lige før den næste katastrofe vinlusen arriverede. Begge dele kom fra USA. Man fandt ud af, at svampeangrebet kunne standses med sulfater, der spredes på planterne. Dette er endnu i dag den mest anvendte bekæmpelsesmetode. Der findes ingen andre effektive metoder, så den accepteres som nødvendig, også hos producenter, der dyrker efter økologiske / organiske principper, ECOCERT. Der må dog ikke behandles med midlet i en periode før høst.

Melia, Charles
Ejer Chateau de la Font du Loup

Melia-Bachas, Anne Charlotte og Laurent Bachas
Næste generation på
Chateau de la Font du Loup

La Mere Germaine
Hotel Restaurant i centrum af Chateauneuf du Pape, Rue Commandant Lemaitre 3. 



Domaine de la Mereuille
Orange - 5 ha. CdP.

Domaine Merle el. Domaine Mercier
Domaine ejet af Paul Mercier. Adresse: Chemin Bramefan 289, Courthezon.

Métayage
(Fr.) Forpagtning/lejemål. I nogle tilfælde ønsker ejeren af - især små - parceller ikke at dyrke vinmarkerne selv, og lejer eller forpagter den/de pågældende jordstykker ud til andre producenter for en kortere eller længere årrække.

Michel, Lucien 
Ejer Le Vieux Donjon

Michel, Eric og Myriam
Ejer Domaine Cros de la Mûre i Hameau de Derboux, Mondragon.

Domaine Font de Michelle  
Bedarrides - 30 ha. CdP.

Mont de Viés 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Domaine la Milliere
Orange - 15 ha. CdP.

Mistralen
Vinden, der blæser en stor del af året (o. 100 dage) ned gennem Rhondalen. Den kan være ret kraftig, og den kan være kølig. Ofte vil den vare 2-3 dage eller mere. Den er med til at forhindre sygdomme i vinplanterne, da planterne tørrer hurtigt efter regnvejr, men hvis den fortsætter i en længere periode, kan den være enerverende.

La Mitrale
Navnet på den nye flaske, der siden årgang 2002 bruges af en del producenter i Chateauneuf du Pape.

 

Modning - vin
Vinens modning er en proces, der starter efter gæringens opgør. Den første del af modningen finder sted i tanke eller fade i en periode på ca. 2 år, før vinen aftappes, og den fortsætter i princippet, indtil vinen efter en (kortere eller længere) årrække bliver til eddike. Forbrugerens ofte vanskelige opgave består i at drikke vinen på det tidspunkt, hvor den har nået det stadium i modningen, hvor den smager bedst. Det vil for de fleste vine fra Chateauneuf du Pape være mellem 5 og 10 år efter høsten. I hele perioden sker der ændringer i vinens duft og smag. Den lidt for unge vin kan være præget af aggressive syrer og tanniner. Den lidt for modne vin smager af for lidt og kan efterhånden blive uklar.

Cuvée de Mon Aieul
Specialcuvée fra Domaine Pierre Usseglio

Chateau Mongin
Lycée Viticole d'Orange  (Vinskolen i Orange)

Domaine de Monpertuis
Chateauneuf du Pape - 17 ha. CdP. 

Montjoie
Navn på vinen fra Domaine Gabriel Liogier.

Montolivet 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Clos du Mont Olivet
Chateauneuf du Pape -  26 ha. CdP. 

Mont Pertuis 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Mont Redon 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Chateau Mont-Redon 
Chateauneuf du Pape 95 ha. CdP. 

Chateau Mont Thabor
Bedarrides - 4 ha. CdP. 

Domaine de la Mordoree
Tavel - 5 ha. CdP.

Moulin, Robert
Ejeren på Domaine Moulin Tacussel

Domaine Moulin Tacussel
Chateauneuf du Pape - 8,5 ha. CdP.

Moulin á Vent 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Cuvée Mourre des Perdrix
Specialcuvée fra Domaine de la Charbonniere

Le Mourre de Gaud 
Lieu-dit i Courthezon.

Le Mourre des Perdrix 
Lieu-dit i Courthezon.

Chateau du Mourre du Tendre
Courthezon - 2 ha. CdP. 

Mourvèdre
Rødvinsdrue der udgør 7,00% af det tilplantede areal. Den er bl.a. kendt fra Bandol, hvor den skal udgøre mindst 50% af blandingen. Udover Sydfrankrig bruges druen en del i Sydspanien. Som Syrah tilfører den en Grenacheblanding kraftig farve, smag og tanniner. De små druer har kraftigt skind, og det er jo her de gode elementer findes i en drue. Hvis man bruger en stor andel, vil det give en længelevende vin. Den kan være lidt vanskelig, hvis vejret ikke er med, og den modner sent.
Chateau de Beaucastel er bannerf'ører for Mourvedre. De bruger 30% i den almindelige CdP og 70% i prestigecuvéen Hommage à Jacques Perrinn. Hos de andre producenter er det almindelige 5-10%. Nogle bruger mere, f.eks. Les Cailloux 20%, Charbonniere 20%, Clos des Papes 20%, Monpertuis 20%, La Nerthe (Cadettes) 30%.

Domaine Fabrice Mousset 
Chateauneuf du Pape - 10 ha. CdP.

Mousset Barrot, Catherine
Ejer Chateau Fines Roches

Mousset, Cyril
Ejer Domaine de la Font du Roi

Louis Mousset 
Negociantfirma. Importeres af AMKA.

Mousset, Frank og Murielle
Ejer Domaine des Saumades

Mousset, Frank og Olivier
Ejer Domaine Clos Saint Michel

Mousset, Fabrice og Yann
Ejer Domaine Fabrice Mousset

La Mule du Pape
Frokostrestaurant i centrum af Chateauneuf du Pape.

Muscardin
Rødvinsdrue brugt i mindre omfang i Chateauneuf du Pape, 0,33% af de plantede druer. Producenter, der markedsfører sig på at bruge alle 13 sorter, må bruge en lille smule, men det overstiger sjældent 1-2%. Den er hos et par producenter set i nævneværdig mængde: Chante-Perdrix 6% og Cristia 5%.

Musée des Outils de Vignerons
Vinmuseum hos Pere Anselme / Laurent Brotte. Stor samling af gamle redskaber. Gratis adgang.

N

Domaine de Nalys
53 ha. (R + H)

Negociant
Vinkøbmand, grosserer, der opkøber vin eller druer og sælger den under eget mærke eller med angivelse af hjemstedet på etiketten. Kan medvirke i større eller mindre omfang i tilrettelæggelse af arbejdet i markerne og kældrene hos producenten eller foretage vinificeringen selv. Har ofte langtidskontrakter med producenterne. Der er negocianter i Rhoneområdet incl. Chateauneuf du Pape, men de kan også være hjemmehørende langt fra området. Nogle ejer selv vinmarker i området og markedsfører vinen under denne ejendoms navn, samtidig laves evt. andre mærker på opkøbte druer.
Førende negocianter: Chapoutier, Guigal, Jean-Luc Colombo og Tardieu-Laurent. Der er også i de senere år eksempler på at "private" producenter udvider aktiviteterne ved at lave vine på negociantlignende vilkår. Feraud-Brunel (Pegau og Cailloux) er et eksempel.
I Bordeaux er det almindeligt med rene grossist-negocianter, der blot opkøber og videredistribuerer. Dette er ikke så almindeligt i Rhoneområdet.

La Nerte 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Chateau La Nerthe  
Chateauneuf du Pape - 90 ha. CdP. 

Nicolet, Frederic og Guy
Ejere af Domaine Chante-Perdrix

La Nonciature
Bedste vin fra Domaine de La Presidente

Notre Dame de l'Assomption
Navnet på den romanske kirke i Chateauneuf du Pape, beliggende tæt ved trapperne op til paveslottet. Normalt åben.
Kirken lå lige inden for de ældste fæstningsværker i byen.

Nury, Daniel 
Ejer Domaine Serguir

O

Oenologie
Videnskab om vin. (på dansk ønologi). (Oenolog)
Mere om emnet her.

Office de Tourisme
Turistkontoret i Chateauneuf du Pape ligger ved byens trafikale centrum, Place de la Fontaine.

Ogier / Cave des Papes  
Negociantfirma i Chateauneuf du Pape

Les Olivets
Navn på den billigste cuvée fra Domaine Roger Sabon

Olivier, Jean Marie
Ejeren på Domaine de Panisse

Orange
Den folkerigeste kommune, hvoraf en del af arealet er beliggende i AOC Chateauneuf du Pape, 391 ha. hvilket er 12% af appellationen. Byen har ca. 28.000 indbyggere og har flere levn fra romertiden, bl.a. en triumfbue og et amfiteater. Byen ligger ca. 10 km nord for Chateauneuf du Pape. Blandt kendte producenter i denne nordlige del af appellationen findes Domaine Charvin, Domaine de Marcoux og Domaine Grand Veneur.

    

Oratorie
Der findes i alt 7 stadig eksisterende små bedesteder i Chateauneuf du Pape. Herunder et af dem, Oratoire Notre-Dame.

Clos de l'Oratoire des Papes  
Chateauneuf du Pape - 44 ha. CdP. Ejes af Ogier Caves des Papes. 

Organiske produktionsmetoder
En del producenter driver vinmarkerne efter organiske principper, dvs. man undgår brug af kunstgødning og pesticider, men økologisk i dansk forstand kan man ikke kalde det, idet man bruger svampebekæmpelsesmidler, fungicider (mod skimmel og meldug). Nogle producenter er under overgang til at få ECOCERT-certifikat, men her er kun tale om overholdelse af regler for organisk produktion i vinmarken, der giver mulighed for begrænset brug af fungicider. Reglerne omfatter (endnu?) ikke den del af vinfremstillingen, der foregår i kældrene. Eksempler på organisk produktion (eller biodynamisk): Domaine Pierre Andre, Chateau de Beaucastel,  Domaine du Marcoux, Chateau La Nerthe, Domaine de Villeneuve og Domaine de la Font du Loup.

Les Origines
Rød specialcuvée fra Domaine Grand Veneur

Les Otéliées
Navnet på en Chateauneuf du Pape fra Le Vins de Vienne  

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V...

Forside


Siden opdateret 26-07-2008