Ønologen Philippe Cambie

Web: http://www.philippecambie.com
Blog: http://www.philippecambie.com/blog/


 

Philippe Cambie er født i Pezenas i Herault, hvor familien på moderens side ejede vinmarker, så for så vidt er han født blandt vinstokke.
Hans første uddannelse var inden for fødevareindustrien, men ikke specielt rettet mod oenologien.
Han gennemførte forskellige kurser DUT, (diplôme universitaire tecnique d’industrielle alimentaire) og ENSIAA (école nationale supérieure de l’industrie agro alimentaire). Under uddannelserne gennemførte han flere praktikperioder i fødevareindustrien herunder på bryggerier, hvor han opnåede indgående kendskab til mikrobiologiske processer. Da han ikke følte sig helt tilfreds med arbejdet, besluttede at skifte retning og tog en oenologisk uddannelse (diplôme d’ œnologue) på universitet i Montpellier.
En af studiekammeraterne her var Gilles Ferran fra Domaine des Escavarailles i Rasteau. Samtidig var Cambie en habil rugbyspiller på nationalt niveau, og spillede på Montpelliers rugbyhold, hvor han bl.a. mødte spillere fra rugbyholdet fra Chateauneuf du Pape (heriblandt mange vinbønder). Blandt disse gæve gutter fra Chateauneuf fik han flere venner, og da han samtidig holdt meget af vinene fra landsbyen og i særdeleshed var glad for den måde, han blev modtaget på af folk der, blev det i dette område han slog sig ned, da han i 1998 efter forskellige andre job i vinindustrien blev ansat hos ICV i Beaumes de Venise. I 2000 blev der oprettet en underafdeling under ICV specielt rettet mod rådgivning af private vinproducenter, og her skabtes den rette platform for Phillippe Cambi.

På Cambies eget sprog udtrykker han sit syn på jobbet således:

Ma philosophie et mon mode de fonctionnement vont ensemble; tout passe par beaucoup d’échange entre les vignerons et moi-même: quel sont leur envies, leurs espoirs, leurs buts, leurs moyens .
Nous étudions ensemble le potentiel de leur terroir (dans le cas ou les gens ne le maîtriserais pas a 100%) mon mode de fonctionnement change du tout au tout en fonction des vignerons bien sur.
Je pense que mon métier est un métier d’écoute et d’échange pour accompagner les vignerons dans leur démarche de révélation de leur terroir.
Tous démarre a la vigne, sans grand raisins les plus sain possible rien n’est possible, c’est pour cela que j’ai un gros faible pour l’agriculture biologique et qu’un grosse majorité des domaines avec qui je travaille vont dans cette direction.
je veux que tous les vins soit l’expression de leur terroir. Et surtout ne se ressemble en aucun point, leur seul ressemblance sera leur belle qualité.”

På dansk noget i retning af følgende:

Min filosofi og min arbejdsmetode er sammenfaldende: Alt sker under en betydelig meningsudveksling mellem producenten og mig: Hvad er hans ønsker, hans håb, hans mål og hans midler. Sammen drøfter vi derefter potentialet i hans vinmarker, og hvis han ikke får det fulde udbytte heraf, vil han måske overtage mine metoder lidt efter lidt. Min opgave er at lytte og sammen med vinavleren udvikle potentialet i hans muligheder. Alting starter med store og sunde druer og de er forudsætningen for at lave god vin. Derfor vil min rådgivning gå i retning af at indføre biologiske metoder i vinmarken, og langt de fleste af min partnere bevæger sig i den retning. Jeg ønsker, at alle vinene skal udtrykke den jord, de kommer fra. Vinene fra forskellige producenter skal ikke ligne hinanden på noget punkt. Det eneste fælles skal være en høj kvalitet.

For år tilbage var det almindeligt, at producenter i området blandede al vin fra de ofte mange forskellige parceller. De senere år har givet mange special cuvéer. Philippe Cambie har ikke været uden indflydelse på den udvikling. Når man vil lade jorden (le terroir) komme til udtryk i vinen, er det naturligt, at udnytte de forskellige parcellers potentiale i forskellige vine. Eksempelvis er det sikkert på Cambies foranledning, at et domæne som Clos Saint Jean er nået frem til at lave så gode cuvéer som Combe des Fous og Deux ex Machina. Mon Isabell Ferrando på Domaine Saint Prefert ville lave 4 forskellige cuvéer Chateauneuf du Pape, hvis ikke hun have et tæt samarbejde med Philippe Cambie?

Philippe Cambie 2007  Foto: Michael Davis

.
Ønologen 
(ønologi: kundskab om vinfremstilling)

På mange domæner har ejeren eller et familiemedlem efterhånden en ønologisk uddannelse som gør, at man kan klare vinfremstillingen på egen hånd på basis af erfaringer og analyser foretaget af et lokalt laboratorium. På mange domæner ansætter man på fuldtid en uddannet ønolog og giver vedkommende ansvaret for vinfremstillingen.
Andre domæner benytter på konsulentbasis en ønolog, som oftest samtidig driver laboratorievirksomhed eller er tilknyttet et ønologisk laboratorium.
En ønologisk uddannelse kan erhverves på lokale vinskoler, som f.eks. Lycée Viticole d'Orange, Universite du Vin de Suze la Rousse
. Liste over ønologiske uddannelsesteder
.
ICV - Institut Coopératif du Vin

ICV er en større ønologisk sammenslutning, med centre (laboratorier) 10 steder i Sydfrankrig fra Roussillon i vest til Brignoles i øst.
Centret, der betjener producenter i Rhonedalen, er placeret i Beaumes de Venise. Til ICV er tilknyttet ca. 150 personer, herunder ønologer, der kan rådgive vinproducenterne på alle områder. En meget stor del af de mange kooperativer i Syfrankrig - ca. 500 - er tilknyttet ICV, ligesom ca. 1000 private producenter og ca. 20 negocianter benytter ICVs ekspertise. Bistanden fra ICV  kan bl.a. omfatte rådgivning om markarbejdet, om vinfremstillingen, om forskellige former for organisk drift og om afsætningsmæssige spørgsmål.
.
.
Domaine de Calendal

I 2004 erhvervede Philippe Cambie en parcel på ca. 1,5 ha. i et område, der ligger på Plan de Dieu med vinstokke af en anseelig alder. Udbyttet herfra bliver med debut i årgang 2006 vinificeret på Domaine des Escaravailles i Roaix hos Cambies gode ven fra studieårene på vinuniversitetet i Montpellier, Gilles Ferrand. Efter høsten 2008 overtager Cambie en naboparcel på 3 ha. med næsten lige så gamle vinstokke.
. .
Eksempler for domæner, 
der får rådgivning fra Philippe Cambie

Le Clos du Caillou
Tardieu-Laurent (negociant)
Clos Saint Jean
Domaine Saint Prefert
Domaine Monpertuis
Domaine Aphillanthes (Cairanne) 
Domaine Barville
Chateau de Vaudieu
Feraud-Brunel
Domaine Jean Royer
Domaine Giraud
Le Vieux Donjon
Domaine de Villeneuve
Les Cailloux
Domaine Font Croze
(Rasteau)
Domaine la Garrigue (Vacqueyras/Gigondas)
Domaine Boisson (Cairanne)
Domaine Bosquet des Papes
Domaine des Escaravailles ( Rasteau)
Domaine Patrice Magni
Domaine Grand Nicolet (Rasteau)
Domaine de Saint-Paul
Domaine du Grand Tinel

Domaine Saint Damien (Gigondas)
Domaine des Senechaux
Domaine des Coteaux de Travers (Rasteau)
Domaine de la Colliere (Rasteau)
Domaine des Bosquets (Gigondas)
Domaine de l'Oratoire Saint Martin (Cairanne)
Clos du Mont Olivet
Chateau de la Font du Loup
Domaine Olivier Hillaire
Domaine de Bramadou (Roaix)
Domaine Constant-Duqousnoy (Vinsobres)
Domaine de la Ferme St. Martin (Beaumes de Venise)
Domaine les Haut des Terres Blanches
Domaine Duseigneur (Saint Laurent des Arbres)
Domaine Jean David (Seguret)
Domaine de la Bastidonne (Ventoux)
Domaine de Marotte (Ventoux)
Chateau Cabrieres
Rouve Saint Leger (Laudun) 
Domaine Galuval (Cairanne)
Domaine Manarine (Cotes du Rhone)
Cave Jamet
Domaine Cros Romet (Cairanne)
Domaine de Dionyssos (Massif d'Uchaux)
Domaine Maby (Tavel/Lirac)
Domaine du Longue Toque (Gigondas)
Vignobles Charles Tyrand  (Cotes du Rhone Village)
La Gramière (Cotes du Rhone)

--------
Chateau de Nages (Costières de Nîmes)
Chateau Puech Haut (Languedoc)
Chateau Castigno (Saint Chinian)
Chateau Paradis (Coteaux d'Aix)
Chateau Bizard (Tricastin)

Bodegas Mas Alta (Priorat)
Celler Capcanes (Montsant)

Tikvês (Makedonien)

Den rådgivende ønologs opgaver

I princippet vil den rådgivende ønolog følge arbejdet i marker og kældre på domænerne året rundt, men der vil være nogle nøgleprocesser, der kræver særlig opmærksomhed: 
Vinhøsten, herunder specielt plukketidspunktet. Denne beslutning træffes i høj grad på baggrund af laboratorieanalyser af prøver, hvor ikke blot sukkerindholdet, men også flere andre elementer indgår i vurderingen - tanninernes modenhed og syreindhold f.eks.
Afstilkning eller ej. På mange domæner afstilker man efterhånden konsekvent, men man på andre domæner tager man beslutning herom, når man har set modenheden af stilkene det pågældende år. For Grenache - især fra gamle vinstokke - er der ikke så stor risiko for afsmag fra stilkene, men det kan ofte være tilfældet for Syrah og Mourvedre, der har tykkere stilke.
Gæringsforløbet kan få stor indflydelse på det endelige resultat, herunder den optimale temperatur under forløbet og ikke mindst hvor lang tid man skal lade most og faste stoffer forblive sammen. Der forekommer store variationer fra mindre end 14 dage til mere end en måned (macerationsperioden). Der kan også vælges forskellige metoder til at blande de faste dele med mosten under forløbet, idet de faste dele under gæringen bestandig vil søge op til overfladen i beholderen.
Lagringsmetoden i perioden fra gæringen til aftapningen kan variere meget. Det kan ske i ståltanke, cementtanke eller i træfade af meget forskellig størrelse fra 255 liter til 50 hl. Den færdige vin vil naturligvis blive meget forskellig efter hvad man vælger og ikke mindst i hvor lang tid vinen tilbringer i de forskellige beholdere.
Blandingen (assemblage) er ofte en helt afgørende faktor. Hvis man har prøvet at smage vine fra forskellige fade i en vinkælder, vil man vide, at vine fra to forskellige fade kan smage meget forskelligt, selv om de kommer fra samme drue. Forskellene kan naturligvis (og vil oftest) bero på, at vinene kommer fra forskellige parceller med forskellige jordbundsforhold, men i høj grad også af fadenes størrelse, alder og stavenes brændingsgrad ved fremstillingen.

Vinergie

Philippe Cambie var rådgiver for Philippe du Roy de Blicquy, der i 1990 købte Domaine de Villeneuve, og som fik sat skik på nogle ret udmarvede vinmarker her. Ydermere skabte han en mindre negociantvirksomhed, Les Grandes Vignes du Roy, hvorfra han markedsførte sine leverandørers vine, også den del som blev aftappet under domænernes egne navne. Denne virksomhed videreføres i dag af agenturfirmaet Vinergie. Philippe Cambie er tilknyttet dette firma som ansvarlig for kvalitetskontrollen og som ønologisk rådgiver for producenter, hvis vine markedsføres af agenturet.
Vinergie markedsfører vine fra
Domaine de Villeneuve, Domaine Patrice Magni, Domaine des Escaravailles og Domaine Grand Nicolet.

.

Philippe Cambie og Sylvie Vacheron, Clos du Caillou
Foto: Michael Davis

.
Les Halos de Jupiter
.
.
Et negociantproject i samarbejde med Michel Gassier fra  Chateau de Nages blev etableret i 2007.
Læs mere om projektet her.
.

.Michel Gassier og Philippe Cambie

.

Relaterede sider:

Chateauneufs specialcuvéer
Vinene fra Chateauneuf du Pape er forskellige
Vinifikation
Fadlagring
Laboratoire Oenologique Philis - Gigondas

Home


Opdateret 17-07-2011