|
Ejer: Robert Moulin
Adresse: Avenue Bosquets 10, 84230 Chateauneuf du Pape.
Tlf.: 490 83 70 09
Åben: 9.00-19.00
Mail
Domænet blev etableret i 1976, men flere generationer fra
familierne Moulin og Tacussel har været vinproducenter i byen.
Vinifikationen og lagringen sker i bygninger, der ligger centralt placeret
i Chateauneuf du Pape, og bygningerne ser meget indbydende ud som de
ligger, lige på strøget, hvor mange turister kommer forbi, oven i købet
lige ved siden af en parkeringsplads. De faktorer hjælper nok på
afsætningen, der i stort omfang sker ved direkte salg. Robert Moulin er
ved at være en ældre herre, og det ser ikke ud til, at nogen af hans tre
døtre har umiddelbar lyst til at tage over.
Der laves hvid Chateauneuf du Pape fra 0,6 ha. fordelt
over 3 parceller plantet i 1999.
Markerne til rød Chateauneuf du Pape andrager 7,9 ha. med
i gennemsnit 40 år gamle vinstokke. De vokser på 11 forskellige
parceller.
Chateauneuf du Pape
75% Grenache, 10% Mourvedre, 10% Syrah samt 5%
Cincault, Counoise, Muscardin og Vaccarese. Der foretages ikke
afstilkning. Lagringen finder sted i små
og store fade i 12-14 måneder.
Chateauneuf du Pape Blanc
30% Grenache
Blanc, 30% Roussanne, 20% Clairette, 12% Bourboulenc og 8% Picpoul. Vinen
gæres i gamle træfade og lagres i 6 måneder på små fade.
|
|