De 13+ tilladte druesorter i Chateauneuf du Pape.

I Bourgogne må man til de store rødvine kun bruge en enkelt druesort, Pinot Noir. I Bordeaux bruger man hovedsageligt kun 2 sorter Cabernet Saugvignon og Merlot, mens yderligere et par andre sorter er tilladt og bruges i mindre mængder. I Chateauneuf du Pape må man - vist som noget enestående i verden - bruge 13 forskellige druesorter.
Dette forhold er historisk betinget.  Når man - også andre steder i verden - giver regler for vinfremstillingen i en appellation, vil der næsten altid være tale om, at man går ud fra tingenes tilstand, som de er på det tidspunkt, appellationen oprettes, dvs. at man får tilladelse til at bruge de druesorter, der er tradition for i området. Når først reglerne er fastlagt, er de meget svære at ændre.
I Rhoneområdet har traditionen fra gammel tid været at bruge mange forskellige sorter. Da vinbønderne i Chateauneuf du Pape i 1920erne diskuterede, hvad man burde gøre for at højne kvaliteten, skar man enkelte højttydende sorter fra og endte med at enes om 13 tilladte sorter.

Det er tilladt at bruge de grønne druer til rødvinene, men dette benyttes kun i begrænset omfang. Nogle domæner sætter dog en ære i at bruge alle 13 sorter, men gået på klingen indrømmes det, at der er tale om så små mængder for de sekundære druers vedkommende, at det nok ikke har egentlig indflydelse på rødvinens smag eller karakter.

Blå druer

Grenache

Grenache er hoveddruen i Chateauneuf du Pape - og alle andre appellationer i det sydlige Rhone.
Grenache udgør mere end 70% af beplantningen i appellationen, inkl. hvidvinsdruer. Heraf følger at ca. 80 procent af alle blå druer er Grenache og gennemsnitligt udgør ca. 80% af blandingen i rødvinene.

Nogle kendte vine på 100% Grenache: Chateau Rayas, Pierre Usseglio Cuvée de mon Aïeul, Domaine la Barroche Cuvée Pure, Chapoutier Barbe Rac, Domaine Giraud Cuvée Les Grenache de Pierre og Domaine Olivier Hillaire Cuvée Les Petits Pieds d'Armand.
Det normale er dog, at der bruges 60-80% Grenache, mens der suppleres med Syrah og/eller Mourvedre og måske enkelte andre druer i mindre andele.

Der findes formentlig ikke mange andre steder i verden, hvor Grenache passer så godt sammen med klima og jordbundsforhold, som her i den varmeste del af det sydlige Rhone, og hvor druen spiller en så central rolle og har gjort det gennem mere end et århundrede. Derfor er de ældste vinstokke oftest Grenache, og netop denne drue har spillet en stor rolle med hensyn til traditionerne for vinfremstilling i området. På mange domæner har man marker med Grenache, der har opnået en ret høj alder, 60-100 år - der findes endnu parceller plantet kort efter phylloxerakatastrofen omkring 1870.

Grenache kan fra unge vinstokke have tendens til et højt udbytte, hvorfor den må beskæres kraftigt for at begrænse udbyttet. Store Grenachevine kræver lavt udbytte fra gamle vinstokke.
Den traditionelle metode med at lade stilke gære sammen med druerne passer specielt godt til Grenache, der har tynde stilke, der oftest bliver modnet godt.
Druen har et stort sukkerindhold, hvilket betyder potentielt høj alkoholprocent i vinen.
De traditionelle store træfade, foudres, passer fortrinligt til Grenache, der let kan oxyderes under lagringen.
De moderne vinmagere i appellationen lader ofte Grenache lagre i store beholdere, cementtanke eller foudres og nøjes med at lade de mere hårdføre Syrah- og Mourvedre-cuvéer lagre på små træfade.
.
Syrah

 Ca. 11% af arealet i Chateauneuf du Pape er beplantet med Syrah, hvilket indikerer at den gennemsnitligt udgør ca. 15% af rødvinsblandingen.
I Chateauneuf du Pape udgør den sjældent over 25-30%. I omegnsappellationerne udgør den af og til lidt mere. Det er nok tvivlsomt, om en vin indeholdende mere en 25-30% Syrah kan bevare et typisk appellationspræg (Chateauneuf du Pape). For 20 år siden udgjorde druen kun halvt så stor en andel af beplantningen, så den har i perioden siden da, været den drue, der er brugt mest ved nyplantninger.
Baggrunden for fremgangen har været ønsket om at tilføre Grenachevinene mere krop, farve og tanniner - egenskaber som den deler med Mourvedre. Vine fra druen lagres ofte på barriques - små træfade.

I Chateauneuf du Pape har Les Caillou i nogle årgange lavet en Cuvée Boréale på 100% Syrah, men i en meget lille mængde.
Som bekendt er de store vine i det nordlige Rhone lavet på Syrah, der her er eneste tilladte drue (Hermitage og Côte Rôtie).
I andre verdensdele - især i Australien benyttes druen meget. Her kaldes den Shiraz.
Mourvédre

Mourvedre giver også farve, men frem for alt giver den holdbarhed og langsom modning. Det er en forholdsvis lavtydende og lidt vanskelig sort at dyrke og få modnet tilstrækkeligt, men de små druer med tykt skind har mange smagsstoffer og aromaer at tilføre. Den bruges ofte med en andel på ca. 10%.
Chateau de Beaucastel har været en form for bannerfører for denne drue i Chateauneuf du Pape. Deres basiscuvée indeholder 30% Mourvedre, hvilket er meget om end ikke enestående, men deres prestigecuvée Hommage à Jacques Perrin indeholder normalt 70% Mourvedre. Vinene fra Beaucastel anses måske nok for at tilhøre toppen i appellationen, men typiske vine fra appellationen anser vel ingen dem for at være.
Druen når sit højdepunkt i Bandol - ved Middelhavets kyst. Den nordlige grænse for vellykket dyrkning af druen er Vinsobres.
Beplantningen i Chateauneuf du Pape er gennem de sidste 20 år øget fra 5 til 7%.
Mourvedrevine kalder på lagring i mindre træfade. 
Cinsault

Denne drue udgør stadig ca. 2,5% af beplantningen i appellationen. Druen er bedst egnet til rosévine, men på visse domæner i Chateauneuf du Pape har man marker med temmeligt gamle vinstokke af sorten, og dem rykker man naturligvis ikke op sådan uden videre. Vine med et mindre bidrag fra druen kan da også bibringes en vis livlighed og friskhed, men den bruges sjældent i et omfang, der overstiger 5%.

Counoise 

Denne drue er plantet på 0,5% af arealet i Chateauneuf du Pape. På størstedelen af domænerne findes den kun i meget begrænset omfang - måske kun enkelte planter, men en på en håndfuld domæner optræder den med et overraskende høj andel på 10%: Chateau de Beaucastel, Domaine de la Vieille Julienne, Domaine Raymond Usseglio, Domaine Paul Autard og enkelte andre og mindre kendte domæner.  

Terret Noir, Vaccarese og Muscardin

Tilhører gruppen af druer, der er tilladt i AOC Chateauneuf du Pape, men som ellers ikke har nævneværdig betydning. Nogle domæner, der lægger vægt på at bruge alle sorter har dem i begrænset omfang. Et enkelt domæne, Juliette Avril, bruger 15% Vaccarese, men ellers når andelen af denne drue ikke over et par procent.

Cinsault

Grønne druer

Roussanne

 Betydningsfuld hvidvinsdrue i Chateauneuf du Pape. Selv om den kun er plantet på 0,5% af appellationens areal, indgår den i blandingen med stor vægt hos førende hvidvinsproducenter: Chateau de Beaucastel (Cuvée Vieilles Vignes) 100%, Grand Veneur (Cuvée La Fontaine) 100%, Domaine de la Solitude (Cuvée Barberini) 95%, Domaine de la Janasse (Cuvée Prestige) 70% samt La Nerthe (Clos de Beauvenir) 60%.
Vine med stort indhold af Roussanne han have lang holdbarhed og gæres og/eller lagres ofte på nye eller nyere barriques. 
Ud over lagringspotentiale bidrager druen med syre og mineralitet til vinen. Elementer der kan være vigtige i det varme klima.

I det nordlige Rhone, (Hermitage, Crozes-Hermitage og Saint Joseph) bruges den til de berømte hvidvine sammen med Marsanne, der dog er hoveddruen her.

Uden for Rhone bruges druen kun i begrænset omfang.
Grenache Blanc

Næst efter Clairette den mest benyttede hvidvinsdrue i Chateauneuf du Pape med 2% af det samlede tilplantede areal. Når de grønne druer tilsammen udgør godt 6%, udgør denne drue altså 1/3 af samtlige hvidvinsdruer. Nogle producenter bruger den næsten ikke, mens andre bruger den med op til 80% i blandingen. På eksempelvis følgende domæner anvendes druen i en andel på 50-80%: Chateau de Vaudieu, Domaine Pierre Usseglio, Domaine du Pegau, Chateau Rayas og Domaine de Fontavin.

Druen anvendes ligesom sin nære slægtning Grenache Noir overalt i det sydlige Rhone. Grenache findes også i en 3. variant "Gris", men denne variant bruges normalt kun til rosévine, og dyrkes kun i meget begrænset omfang.
Druen er let at dyrke (tørkeresistent) og skal beskæres på den rette måde for ikke at give et lidt for højt udbytte. Den har et højt sukkerindhold og tilfører urteagtige (krydrede) smagselementer.
Som Grenache Noir stammer druen fra Spanien, hvor den kaldes Alicante Blanca eller Garnacha Blanca.
Clairette

Med 2,5% af det samlede areal i appellationen er den den mest udbredte grønne drue i Chateauneuf du Pape. Den indgår i blandingen på stort set alle domæner uden dog at være dominerende.
Domaine Saint Prefert bruger 70% Clairette. I mange af de bedste hvidvine indgår den med en andel på 25-50%. Eksempelvis Chateau Rayas 50%, Chateau La Nerthe (Clos de Beauvenir) 40% og Domaine du Vieux Télégraphe 40%.
Formentligt vil denne drue sammen med Roussanne udgøre en stigende andel af kommende nyplantninger af grønne druer.

Den bruges over hele det sydlige Rhone og Provence, men ikke i større omfang andre steder. 
Den kan let gære til 12-14% alkohol og tilfører farve og frugtagtige smagselementer. 
Visse steder bruges druen til mousserende vine, f.eks. i Clairette de Die.
Bourboulenc

 Dækker ca. 1% af det tilplantede areal i Chateauneuf du Pape. Druen ses stort set kun plantet i Sydfrankrig, hvor man regner med i alt ca. 400 ha., heraf 1% af det tilplantede areal i Chateauneuf du Pape, hvilket vil sige i alt ca. 32 ha.
Druen bruges ikke i større andele til at fremstille vine, der er beregnet på at blive gemt i flere år, og lidt frækt kan den måske betegnes som lidt af en fylddrue, som formentlig ikke vil blive plantet i større omfang fremover.

Picpoul 
En sekundær hvid druesort, tilladt i Chateauneuf du Pape. Den udgør kun 0,1% af det tilplantede areal, hvilket i praksis vil sige, at der findes enkelte vinstokke i gamle blandede tilplantninger.
Druen bruges en del i Languedoc, men er på retur, da den ikke er særlig resistent over for sygdomme. 

Picardan 
Der hersker tvivl blandt eksperter (amfelografer), om hvorvidt det er en selvstændig sort, men det hævder man i hvert fald i Chateauneuf du Pape. Der kan formentlig kun findes enkelte planter på domæner med meget gamle beplantninger.

Kun domæner, der lægger vægt på at kunne hævde, at alle tilladte druer benyttes, vil fremover plante Picardin eller Picpoul.

Bourboulenc

I 1989 og 2004 var fordelingen af druesorterne i Chateauneuf du Pape således:

Drue % 1989 % 2004
Grenache 79,25 72,00
Syrah 5,66 10,50
Mourvedre 4,76 7,00
Cinsault 3,33 2,50
Clairette 2,34 2,50
Grenache Blanc 2,02 2,00
Bourboulenc 1,02 1,00
Roussanne 0,50 1,20
Counoise 0,43 0,50
Muscardin 0,33 0,40
Vaccarese 0,13 0,15
Picpoul 0,11 0,15
Picardan 0,10 0,05
Terret Noir 0,02 0,05

Kilde: Federation des Syndicates de Producteurs de Chateauneuf du Pape.

Den opmærksomme vil bemærke, at der opregnes 14 sorter. Det skyldes, at når man taler om "de 13 tilladte druer i Chateaunef du Pape" regner man Grenache Noir og Grenache Blanc for én sort. Det samme er tilfældet for Picpoul. Der er i beskæringsreglerne for appellationen da også opregnet i alt 15 sorter.
Uden belæg for det kan man vist godt tillade sig sige, at tallene for de sjældneste sorter er usikre. Der vil ofte være tale om nogle få planter i en meget gammel mark, fra dengang man plantede "blandet". Man bemærker også, at procenttallene for 2004 er lidt mere afrundede.

Forside  

Siden opdateret 26-07-2008