Michel
Arnaud har drevet ejendommen side 1983, hvor han overtog den efter
sin far Aimé Arnaud. Under et besøg kan man også møde
søsteren Annie eller moderen Claudine. Michels bedstefar Fernand
Arnaud købte stedet i 1940.
Det totale areal med vinmarker er
27 ha. 15 ha. er Chateauneuf du Pape, beliggende i nærheden af domænet på
lieu-dit Cabrieres, 8 ha. er Cotes du Rhone Village eller Cotes du Rhone og 4
ha. Vin du Pays de Orange.
Markerne for Chateauneuf du
Pape er - selv om de ligger inden for et mindre område - meget
varierede og består af skråninger eller terrasser, dækket af
rullesten eller kalksten og en jordbund, der veksler mellem
rødligt ler og sand.
Markerne behandles efter
organiske metoder "agriculture raisonnée".
Alle producerede vine (bortset fra Vin du Pays) er Vieilles Vignes, og det er
med god grund, da 95% af vinstokkene har en meget høj alder - også dem, der ligger i
Cotes du Rhone. De er plantet i perioden 1891-1920.
Vinene:
Chateauneuf du
Pape Cuvée Vieilles Vignes
60% Grenache,10% Syrah, 10% Mourvedre, 10% Cinsault og 10%
Counoise.
Alle druer afstilkes konsekvent. Gæring og maceration i
cementtanke: 20-25 dage.
Lagring sker først på cementtank og derefter i ældre foudres i
12-18 mdr.
Udbyttet holdes på ca. 28 hl./ha.
Chateauneuf du
Pape Blanc Vieilles Vignes
Lavet på 80% Grenache Blanc, 10%
Clairette og 10% Bourboulenc.
Vinen skulle have en levetid på 10-15 år. Produktion ca. 1.200
fl.
Cotes du Rhone Village
Vieilles Vignes
Fra godt 1 ha. på Lieu-dit Maucoil. Brunt ler og sand med mange sten.
90% Grenache (100 år gamle), 5% Mourvedre og 5% Cinsault.
Lagres ca. 18 mdr. på betontanke. Produktion ca. 5.000 fl.
Cotes du Rhone Vieilles
Vignes
Fra 7 ha. i Le Gres - Brunt ler og sand med mange sten.
85% Grenache (100 år gamle), 10% Syrah (50 år) og 5% Mourvedre.
Lagres på betontanke. Produktion ca. 25.000 fl.
Cotes du Rhone Rosé Miss Rosé
100% Grenache
Vin du Pays de Vaucluse
Laves på 100% Merlot.
|