|
|
|
Tegningen t.v. viser byens
fæstningsmure. Den inderste cirkel omkring paveslottet daterer sig tilbage
til 1000-tallet. De var således etableret før
paveslottet blev bygget i 1300-tallet. Det var disse ældste
fæstningsværker, der gav anledning til byens navn,
"Chateauneuf", den nye befæstede by.
Indbyggertallet før pavernes ankomst til Avignon er ikke kendt, men der har
formentlig kun været nogle få hundrede indbyggere. Slottets opførelse og
byens betydning på grund af beliggenheden i nærheden af pavestolens residens
gav anledning til en betydelig vækst i
indbyggerantallet, der kan anslås til ca. 2000 i 1344. Dette tal kan
læses ud af den bevarede jordebog (censier), der blev lavet for at få et
grundlag for lensherrens opkrævning af tiende og andre afgifter. Dette tal
svarer stort set til indbyggertallet i dag.
Det siger sig selv, at der måtte ske en udvidelse, så også de mange nye
indbyggere kunne være inden for de beskyttende mure. Man kunne forestille
sig, at paven havde sørget for de nye fæstningsværker. Det var imidlertid
byens indbyggere, der i mange år selv forstod dette arbejde. I en periode
med pest fra 1381 fik byens indbyggere skattelettelser, fordi de ellers ikke
ville kunne klare udgifterne i forbindelse med arbejdet.
Murene var ikke bygget i egentligt forsvarsøjemed. Der befandt sig aldrig en
betydningsfuld person på slottet, som kunne påkalde sig erobring fra
fremmede hære. Paverne tog ikke ophold på stedet i ufredstider. Det var mest
for at beskytte byen mod smågrupper af banditter, og så var det i perioder
med pest i området vigtig at kunne lukke byen. De to indgange til byen blev
lukket ved solnedgang og åbnet ved daggry. Det var ikkemuligt at komme ind efter
mørkets frembrud. Heller ikke for indbyggere fra byen. Der blev bygget
opholdsteder uden for murene, så folk, der af én eller grund kom for sent,
kunne overnatte der.
I 1800-tallet havde denne lukning af byen mistet sin betydning, og i 1842
besluttede bystyret at rive portene ned.
I dag kan man rundt om i byen se rester af bymurene, men de er ikke
bevaret i samme grad som i en del andre byer i Provence. |
