|
Daniel Stehelin
Adresse: Château Mont Thabor 84370 Bedarrides (Lidt nord for byen ved N7, nu
kaldt D907)
Tlf.: 490 33 16 21
Direkte salg. Ja, men kun efter aftale.
Email: stehelin.daniel@club-internet.fr
Web: http://www.chateaumontthabor.com
Chateau Mont Thabor er bygget i sidste halvdel af 1700-tallet som bolig for en
adelsmand, Marquis de Vaucroze. En senere ejer Don Pernety stiftede en religiøs
sekt "Des Illuminés d'Avignon" og gav stedet dets nuværende navn efter
at have beplantet chateauets omgivelser med træer fra de israelske bjerge Mont
Thabor. (siger den lokale tradition)
I 1840 overgik stedet til at være "Relais de Diligence", en form for
hotel for de rejsende med diligencen.
I 1881 overtog Fritz Stehelin ejendommen. Han byggede vinkælder i de
gamle stalde og garager og havde i øvrigt en omfattende produktion af tidsler,
der blev brugt i forbindelse med uldspinding i området. Luc Stehelin (fra 1940)
udvidede vinproduktionen på markerne omkring slottet (Cotes du Rhone).Siden
1977 har den nuværende ejer Daniel Stehelin stået ved roret.
I dag har ejendommen 4 ha. Chateauneuf du Pape
og 6 ha. Cotes du Rhone.
Vinstokkenes gennemsnitsalder er 70 år.
Chateauneuf du Pape
80% Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvedre/Cinsault.
2/3 lagres i barriques i 12 mdr.
Chateauneuf du Pape Blanc
Lille produktion fra trådte druer - ingen presse på stedet.
Cotes du Rhone
80% Grenache, 10% Cinsault og 10% Mourvèdre/Syrah
Dansk importør:
Minvin.com
- Eremitage
Vin
|