Chateauneuf-leksikon

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V...

G

Domaine du Galet des Papes
Chateauneuf du Pape 14 ha. CdP. 

Galet Roules
Det franske ord for de store rullesten, der dækker mange af vinmarkerne i Chateauneuf du Pape. Læs evt. mere her.

Les Galets Blond
Vinmærke fra negocianten Les Grandes Serres

Domaine Galevan
Courthezon - ? ha. CdP.

Cuvée Gallimardes
Navn på Specialcuvée fra Domaine Giraud. 

Les Galimardes 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

La Garbure
Hotel og restaurant i centrum af Chateauneuf du Pape, Rue Joseph Ducos 3. - Web site.

Chateau de la Gardine
Chateauneuf du Pape 54 ha. CdP.

La Gardine 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Gardiner
Et udtryk der bruges om de "fede" hængende dråber på glasset, der fremkommer, når man drikker af det eller vinen omrystes. De skyldes alkohol og glycerol. Glycerol er et stof, der dannes under gæringen, men som ikke i sig selv tilfører vinen kvalitet. Mange synes dog, at det ser godt ud.

La Gardiole 
Lieu-dit i Courthezon.

Garrigue
Er det franske ord for hedeområde (i Sydfrankrig). Findes i mindre omfang også i Chateauneuf du Pape. Når man taler om, at en vin har smag eller duft af garrigues, tænkes der på krydderier, da der findes mange krydderplanter på "hederne".

Les Garrigues 
Lieu-dit i Bedarrides.

Gaspard, Bruno 
Manden bag vinene på Clos du Caillou

Gasparri, Corinne og Yannick 
Ejer Domaine de la Cote de l'Ange.

Cuvée des Generations
Specialcuvé fra Chateau de la Gardine. 

Cave les Genéts
Restaurant og vinudsalg, Route de Vaison-la-Romaine, Sablet.
Herfra sælges bl.a. vine fra Cecile Chassagne og Domaine Jean-Claude Chassagne
I meget lille mængde fremstilles (fremstilledes ?) en Chateauneuf du Pape med navnet Les Amandiers.

Ghislane, Carre 
Ejer et mindre negociantfirma i Chateauneuf du Pape, Comte d'Argelas - La Vinothéque.

Chateau Gigognan
Bedarrides - 32 ha. CdP.

Domaine A. Gimond
Chateauneuf du Pape - 4,5 ha. CdP.

Domaine les Girard du Boucou
Chateauneuf du Pape - 4,5 ha. CdP.

Domaine Giraud
Chateauneuf du Pape - 19 ha. CdP.

Domaine Giuliani
Ejer: Bernard Giuliani, Chemin St Laurent 9, Bedarrides.

Gloire de mon Grand-Père
Specialcuvée fra Domaine Bosquet des Papes. 

Gonnet, Jean og Michel
Brødrene ejer Domaine de Font de Michelle

Gobelet
Den meget udbredte beskæringsmetode i det sydlige Rhone (gobelet = bæger)

Goumarre, Coralie og Jean-Pierre 
Ejer Domaine Galevan

Goutillonage
Navn på en vin fra kooperativet Cellier des Princes

Gradassi, Jérôme
Ejer Domaine Jérôme Gradassi

Gradassi, Serge og Jean-Paul
Brødre, der ejer Domaine des Pères de l'Eglise

Gradassi, Vincent
Ejer Domaine du Rempart

Grancet, Bernard
Ejer Chateau de Husson.

Grand Chemin de Sorgues 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Domaine du Grand Coulet
Navn på vin fra Compagnie Rhodanienne, Castillon du Gard.

Le Grand Coulet 
Lieu-dit i Sorgues.

Grand Devés 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Grand Pierre 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Le Grand Plantier 
Lieu-dit i Bedarrides.

Domaine du Grand Tinel
Chateauneuf du Pape - 56 ha. CdP.

Domaine Grand Veneur
Orange - 16 ha. CdP. 

Grandes Gualiguiéres 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Grandes Serres 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Les Grandes Serres
Negociant i Chateauneuf du Pape. 

Grangeon, Dominique og Baptiste
Ejere af Domaine Cristia

Granier, Françoise
Ejer Domaine de la Croze

Clos de la Granière
2. vin fra Chateau la Nerthe

La Grappa des Papes
Navn på en Chateauneuf fra Jaboulet Aine. Kun til det franske marked. Ellers hedder den Les Cedres.

Domaine de la Graveirette
Chemin de la Garrigue, Sarrians. Domænet er oprettet i 2005 og producerer CdP og Cotes du Rhone fra i alt 10 ha.

Grenache
Den absolut dominerende drue i rød Chateauneuf du Pape. Den udgør 72,00% af det samlede tilplantede areal.
Der kræves en vis alder på vinstokken og et lavt udbytte for at lave koncentrerede vine på druen. Begge dele er mål for en seriøs CdP-producent. Den er ret sukkerholdig og giver derfor en høj alkoholprocent.
Den er faktisk verdens mest plantede rødvinsdrue! Medvirkende hertil er dens store udbredelse i Sydfrankrig og i Spanien, hvor den kaldes Garnacha. Den kan give alt fra kønsløse vine til store vidunderlige vine.
Med ca. 80% af det tilplantede areal i Chateauneuf du Pape er det naturligt, at der ofte bruges omkring 80% i druesammensætningen, ofte mere. Der kan laves store enkeltdruevine på gamle stokke og meget lavt udbytte, men det er ideelt at blande med Syrah og/eller Mourvedre - især i år, hvor Grenache ikke lykkes fuldt ud.

Grenache Blanc
Næst efter Clairette den mest benyttede hvidvinsdrue i Chateauneuf du Pape med 2.00% af det samlede tilplantede areal. Når de grønne druer tilsammen udgør godt 6%, udgør denne drue altså 1/3 af samtlige hvidvinsdruer. Nogle producenter bruger den næsten ikke, mens andre bruger den med op til 50% i hvidvinsblandingen. Det sidste gælder f. eks. Pegau 60%, Rayas og Font de Michelle 50%, Janasse og Mont-Redon 40% Vieux Télégraphe 30% og en del producenter 25%.
Den anses for en mutation af den røde Grenache, Grenache Noir, men findes også i en mellemart Grenache Gris, der ofte anvendes til rosévine. Slægtskabet mellem de forskellige Grenachearter er så tæt, at de regnes som én sort, når man i Chateauneuf du Pape taler om de 13 druesorter.

La Grenade 
Lieu-dit i Chateauneuf du Pape.

Le Grés 
Lieu-dit i Courthezon.

Grundstammer
Botanisk taler man om, at en vinsort kan bestå af lidt varierende stammer. F.eks. vil en amerikansk vinsort kunne formeres med lidt varierende genetiske egenskaber. Når en vinbonde i Chateauneuf du Pape vil plante nye vinstokke kan han/hun bestille planter af f.eks. sorten Syrah podet på forskellige grundstammer, roddele fra amerikanske vinplanter. Stiklingen (ædelriset) bestemmer plantens drueegenskaber, men grundstammen er afgørende for visse planteegenskaber: tørketolerance, frodighed, resistens for visse sygdomme m.v. Grundstammerne har "tekniske" navne som f.eks. S20 eller 5/97.

Grøn høst
(Vendange verte fr.). Hvis der i den tidlige vækstsæson er afsat et stort antal klaser, kan man bortskære et passende antal (grønne klaser), hvorved der bliver mulighed for en bedre udvikling af de resterende.

Guigal  
Negociant med hovedsæde i Ampuis.

Guigasse 
Lieu-dit i Courthezon.

Guyot
Beskæringsmetode. I Chateauneuf du Pape må der kun bruges én sidegren, der opbindes til wire. 

Gæring
Kaldes på fransk fermentation. Gæringen går i gang hurtigt efter høsten. Normalt sker det ved hjælp af Saccharomyces cerevisiae, som er encellede mikroskopiske svampe, der sidder på drueskindet, men det er tilladt at tilsætte gæringssvampe om nødvendigt. Under gæringen omsættes sukker i druerne til alkohol og ved processen frigives kuldioxyd. Denne 1. gæring kaldes også den alkoholiske gæring. Denne gæring efterfølges ved røde vine af 2. gæring, den malolaktiske gæring. Ved denne gæring omdannes æblesyre til mælkesyre ved hjælp af mælkesyrebakterier (Oenococcus oeni). Ved fremstilling af hvidvine standser man ofte denne 2. gæring for at beholde den aggressive æblesyre i vinen. Hvidvinene kan i det varme klima godt blive for syrefattige. Gæringen kan ske i beholdere af træ, beton eller stål. Det er vigtigt at holde den rette temperatur under gæringen. Rødvine gæres ved højere temperaturer end hvidvine af hensyn til udtræk af stoffer fra druerne, der lettere sker ved højere temperaturer.

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V...

Forside

Siden opdateret 19-07-2008