Domaine de Calendal

Teamwork: Phillippe Cambie og Gilles Ferrand

I 2004 erhvervede Philippe Cambie en parcel på ca. 1,5 ha. i et område, der ligger på Plan de Dieu med vinstokke af en anseelig alder. Udbyttet herfra bliver med debut i årgang 2006 vinificeret på Domaine des Escaravailles i Roaix hos Cambies gode ven fra studieårene på vinuniversitetet i Montpellier, Gilles Ferrand. Efter høsten 2008 overtager Cambie en naboparcel på 3 ha. med næsten lige så gamle vinstokke.

To nære venner, ønologen og vinbonden. Det bliver spændende at følge deres fælles projekt fremover. Debutårgangen 2006 lover godt.

Navnet Calendal stammer fra et provencalsk digt af Frederik Mistral, hvor en fisker Calendal var forelsket i den skønne Estérelle. Det kan bl.a. hentyde de to venners kærlighed til Provence og dets frugter - druerne.

Vinstokkene er 80% Mourvedre og 20% Grenache.
Vinen (Cotes du Rhone) lagres i 12-14 mdr. på et år gamle træfade.
Indtil videre omfatter produktionen ca. 4.500 flasker.

Hvis man besøger Domaine des Escaravailles, kan man måske smage og købe vinen her. Prisen er rimelig, men produktionen er begrænset.

Dansk importør: The Wine Company

 

Etiketten er designet af Gilles Ferrands datter.

.

1,5 ha. på den anden side af vejen - bag Philippe - udgør indtil 2008
Domaine Calendal. Marken han står på, overtages efter høsten 2008.

.

Home   Home Plan de Dieu