Ejendommen kom i
Pouizin familiens eje i 1956. Indtil 1996 blev ejendommen drevet af
Claude Pouizin, der indtil 1993 solgte en del af
avlen til negocianter. I 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og
svigersønnen Jean-Denis Vacheron, der stammede fra en vinbondefamilie i Sancerre, der her
driver Domaine Vacheron. Generationsskiftet
betød, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter, især i
Amerika, berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt. I marts
2002 omkom Jean-Denis Vacheron i en trafikulykke, og i dag drives
ejendommen af hans kone Sylvie. Hun er en usædvanlig imødekommende dame sidst i
30erne, der har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard, tildligere Chateau Trignon og
ønologen Philippe Cambie, der også rådgiver domæner som f.eks. Domaine Pégau,
Jean Royer og
Les Cailloux.
Man vil formentlig opnå certificering som agriculture biologique i
2010. Det er meningen at fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.
Ejendommen er ikke så stor, som dets ry kunne lade formode. I
AOC Chateauneuf du Pape har man kun 9 ha., hvoraf ca. 1 ha. er med
hvidvinsdruer.
Størstedelen af produktionen er
Cotes du Rhone, hvor man tæt på domænet har 44 ha. En del af disse marker er kun i denne appellation, fordi ejeren i
1936, da grænserne for AOC Chateauneuf du Pape skulle fastlægges, ikke ville
betale de Frank, som en deklaration kostede. De udgør således en enklave, som støder op
til Chateau Rayas marker. Herfra producerer man Cotes Du Rhone, der sagtens kan
konkurrere med flertallet af Chateauneuf du Papes vine.
|
|
|
|
Sylvie Vacheron og Bruno Gaspard i Caillous kælder
|
|
| Vine:
Chateauneuf du Pape Les Safres (Tidligere blot
kaldt Domaine du Caillou)
Flere Parceller med Grenache fra sandende jorde på Lieu-dit Les
Bédines, plantet mellem 1954 og 1972 udgør 95% af blandingen, og
resten er Mourvedre.
Gærigen foregår i cementtanke og macerationsperioden er ca. 30 dage.
Lagres på nyere foudres i ca. 17 mdr.
Chateauneuf du Pape Les Safres Blanc
Laves på Grenache Blanc, Clairette og Roussanne fra lieux-dits Les
Bédines og Pignan.
Gæring foregår på mindre træfade. Der produceres 2.400 fl.
Chateauneuf du Pape Les Quartz
Som navnet siger, laves denne cuvée fra 85%
Grenache, der vokser på marker med rullesten - lieu-dit Les Cassanets.
Stokkene her er plantet 1956-58.
De resterende 15% er Syrah fra Lieu-dit Les Bédines, plantet i 1979.
Modningen af Grenache sker i trætanke og foudres, mens Syrah lagres i nye
barriques i 18 mdr.
Chateauneuf du Pape La Réserve
Denne Cuvée, der kun laves i gode høstår, er lavet på 60% Grenache,
20% Syrah og 20% Mourvedre.
Halvdelen lagres i nye eller nyere demi-muids og resten i cementtank i ca.
18 mdr.
Der laves 7 cuvéer af Cotes du Rhone:
Cotes du Rhone
90% Grenache, 5% Syrah, 3% Mourvedre og 2% Counoise.
Hovedparten af parcellerne (sandprægede) er plantet omkring 1950. Lagring
i betontanke.
Cotes du Rhone Rosé
25-40% Grenache, 35-40% Counoise og 25-35% Mourvedre.
Cotes du Rhone Blanc
Hovedsageligt fra Clairette Rose (Gris - ret sjælden variant),
plantet på rullestensmarker i 1951.
Cotes du Rhone Le Bouquet des Garrigues
Denne vin udgør hovedproduktionen på domænet, idet den laves fra
ca. 30 ha. Hovedparten af markene har de samme rullesten som Chateauneuf
du Pape, og det er historiske tilfældigheder, der gør, at de ikke
tilhører denne appellation. Druesammensætningen er 85% Grenache, 10%
Syrah og dertil lidt Muscardin, Cinsault og Counoise.
80% af stokkene er over 50 år. Vinene lagres i forskellige størrelser
træfade i ca. 15 mdr.
Cotes du Rhone Le Bouquet des Garrigues Blanc
Blandingen er lidt forskellig fra år til år, men indholder
normalt Grenache Blanc, Viognier, Clairette, Roussanne og Bourboulenc.
Cotes du Rhone Les Quartz
85% Grenache og 15% Syrah. Stokkene vokser i samme
jordbundstype som Chateauneuf Les Quartz. Gæring/maceration i ca. 30
dage. Grenache lagres i opretstående store træfade i 10 mdr. og derefter
i foudres i 6 mdr. Syrah i barriques i ca. 17 mdr.
Cotes du Rhone La Réserve
Denne cuvée laves kun i gode år. Normalt fra ca. 85% Grenache og 15% Mourvedre. Lagres dels i foudres
og dels i demi-muids i ca. 18 mdr.
|
|