Uden for dagsordenen en kedelig oplysning om at de karakteristiske platantræer er angrebet af en sygdom, som de lokale kalder maladie americain. Jeg ved ikke, hvor udbredt sygdommen er, men hovedgaden i Courthezon er ryddet for de gamle eksemplarer, som har kunnet gøre selv en relativt kedelig by som Courthezon hyggelig, fordi plantantræerne giver skygge og karakter og skjuler eventuelle kedelige facader.

Dagens første besøg gjaldt et domæne, som jeg ikke har en side om, og det går jo ikke an, hvis stedet er værd at omtale. Domænet hedder Domaine Condorcet.
Domænets Chateauneuf du Pape hedder Cuvée Anaïs, opkaldt efter ejerens datter, som er eneste arving til stedet. Man har 15 ha. Chateauneuf du Pape, 6 ha. Cotes du Rhone og 5 ha. IGP, så der er jo tale om et domæne af en vis størrelse. Ca. halvdelen af produktionen sælges til negociant. Man laver en hvid og en rød Chateauneuf du Pape, der koster henholdsvis 20 og 18€. Der er jo grænser for, hvad man kan forvente af en Chateauneuf du Pape til 18€
Så vidt jeg forstår historiefortællingen på domænets website, hørte der 70 ha. til stedet, da bedstefaderen ejede stedet, men han formøblede det meste af arven, mens han levede i vellyst.

På det næste domæne, Domaine Chante-Perdrix, var prisen helt nede på 16€.
Jeg ved ikke, hvad der sket med vinene på stedet. Det forekommer mig, at de var bedre før i tiden, men måske var jeg den gang ikke så kræsen som nu om dage.

Et besøg hos Chateau Sixtine, det tidligere Cuvée du Vatican, kom i stand, fordi jeg aldrig har set kældrene. Stedets bedste vin Chateau Sixtine koster 25€, og det er den også værd. De øvrige vine på stedet er ikke så interessante efter min smag.
Den tidligere ejer gav cementtankene en gang epoxy, det bruges flere steder, men på Cuvée de Vatican ødelagde epoxyen en årgang, og derefter lagde man fliser på siderne. Det har jeg aldrig set før.

Den nye kælder på Domaine la Barroche vil være klar til høsten 2015, som vil blive vinificeret på en ny type (formen) cementtanke der indvendig har den rå cement, som forekommer så ru, at rengøringen synes at kunne volde vanskeligheder, men jeg er sikker på at Julien har en plan. Det var Juliens søster, Laeititia, der viste os kælderen. Vi var der sammen med en vinhandler fra Boston, så bagefter fik vi en grundig smagning i den gamle kælder, sluttende med Pure 2012 - en fantastisk god vin. Denne cuvée blev ikke lavet i 2013, fordi året kun gav halvdelen af den normale Grenache-høst.

Den "nye" Domaine la Barroche ser færdig ud udefra

Lagringskælderen i underste etage vil fra september indeholde foudres og andre fade med årgang 2014

Anaïs og Gerard Bouchet. Domaine Condorcet

Françoise og Frédéric Nicolet Domaine Chante-Perdrix

I de nye cementtanke bliver årg. 2015 vinificeret

Domaine Romain Roche Cairanne.Romaine Roche startede i 2009 med at lave Cairanne og Cotes du Rhone fra nogle af faderens vinmarker i lejede lokaler. Han har været hjulpet af Philippe Cambie og har altid lagt megen vægt på kvalitet frem for kvantitet. Derfor har han allerede opnået at få en vis anseelse. I 2015 har han endelig fået gang i byggeri af en ny kælder, og han har nu 20 ha. til rådighed. Der er blevet frasolgt nogle få ha. af faderens vinmarker og lejemål af nogle få ha. er blevet opsagt. Ca. 80% af vinmarkerne, der alle ligger i Cairanne kommune vil være inden for grænserne af den nye CRU-appellation Cairanne.
Onsdag den 7 juli påbegynder håndværkerne at etablere gulv i de 400 m² som kælder og lager vil omfatte, så kælderen skulle kunne tages i brug fra høsten 2015.
Les Chemins de Sève er et nyt domæne beliggende ved vejen mellem Roaix og Vaison la Romaine. Eftersom familien Massard havde slået sig ned i Vaison og endte med at købe vinmarker i Cairanne, byggede man kælder mellem de to byer på et sted, hvor der måtte opføres kældre. Loïc Massard arbejdede indtil for få år siden som tekniker inden for produktionsindustrien.  Han har været så specialiseret med sit firma, at han i en uge har arbejdet i Danmark - Grundfoss.
Efter at have tjent penge nok til at starte et andet liv som vinbonde - som han troede var mindre stressende, tog han et års kursus på vinskolen i Tain l'Ermitage. Han har 9 ha. i Carianne, og lavede herfra sin første årgang i 2014.
Manden må have et par årgange mere for at vise, hvad hans vinmarker og han selv får at byde på.
Eftersom mit første besøg hos Domaine Elodie Balme fandt sted i en nyetableret kælder i 2009, hvor hun kun lavede vin fra få ha. tilhørende faderen og i dag laver Rasteau, Cotes du Rhone Village Roaix, og Cotes du Rhone fra alle faderens marker, antog jeg, at kælderen i dag ser noget anderledes ud. Den er blevet fyldt mere ud med tanke m,v. og der er bygget et nyt smagelokale. Elodie var ikke til stede, så derfor bringes herunder kun et enkelt foto fra kælderen. Vi startede med at smage en hvid IGPvin lavet på Clairette. Den havde en aparte smag, som jeg formentligt helt uden grund mente også at kunne smage i de tre rødvine. Jeg har flere gange smagt vinene ved andre lejligheder, og har fundet dem rimelig gode.
I dag var jeg ikke gode venner med dem.
Dagens sidste besøg var på det nye Domaine de Cremone, der har overtaget kældre fra det tidligere Domaine Rabasse. Kældrene er for små til produktion fra en del flere ha. end den tidligere ejer rådede over, men dette problem finder familien Barbieri vel en løsning på.
Første årgang var 2013 som er udmærkede vine. Den fadlagrede udgave af Rasteau 2013 er en kæmpevin, som er svære at bedømme i den varmebølge, der disse dage gør de lettere udgaver  prisværdige at smage.
Cairanne 2014 der først aftappes i september forelå i et mindre parti aftappede flasker til brug ved udstillinger før september, var noget bedre en d 2013, og jeg snakkede mig til nogle flasker.

Et hjørne af kælderen på Domaine Elodie Balme

Cementtanke fra den tidligere ejer af Domaine de Cremone  findes også i højre side. Det vil blive svært at få adgang til alle tanke i høsttiden.

Romaine Roche ved sit kælderbyggeri

Loïc Massat i kælderen på Les Chemins de Sève

Thomas Baribieri ved en af to 10 hl. træfade. Små foudres, el. store demi-muids

For et års tid siden mødte jeg ved Fête de Veraison i Chateauneuf du Pape en frodig og lattermild pige der præsenterede - i forhold til kvaliteten - billige vine, og bestemte, at jeg måtte besøge hende ved lejlighed. Lejligheden kom i dag, hvor vi havde et par aftaler i Grignan. Jeg taler om Corinne Depeyre, som da hendes domænenavn skulle gøres officielt fik at vide fra beaurokratiet, at hun ikke måtte kalde sig Vignobles Corinne Depeyre, men gerne Domaine Corinne Depeyre.
Jeg blev klar over et slægtsforhold, som jeg ikke hidtil har vidst noget om. Corinnes far er en bror til Jean Paul Depeyre, på Clos du Père Clement i Visan, som var ejet af de to brødre. Dette domæne blev for få år siden splittet op, og derfor har Corinne altid arbejdet på Clos Saint Clement, og hun laver i dag sin vin i deres kældre, efter at have overtaget faderen anpart af vinmarkerne.
Det er lidt mærkeligt, at mine besøg i Visan de senere år har bibragt mig den opfattelse, at man her lavede de dårligste vine i Visan, mens Corinne nu laver rigtig gode vine efter sin egen filosofi. På forhånd havde jeg regnet med at købe Cotes du Rhone Cuvée Style til 7€, men nu var 2012 blevet afløst af 2013, og Grenache er i endnu højere grad under vanligt standard her mod nord, både i Tulette og Grignan. Så da Cotes du Rhone Cuvée Phacélies 2012 fra 60% Grenache og 40% Carignan kom i glasset, var der ikke tvivl i mit sind om, at de 1½€ ekstra for denne vin var givet godt ud. Corinne fortalte, at hun havde oplevet, da hun havde stand ved siden af en Chateauneuf producent i foråret, at denne producent havde undret sig over den billige pris på 8,5€ for denne vin. Denne bemærkning er en god illustration af, at en kendt Chateauneuf producent kan slippe af sted med at tage 8-9€ for en Cotes du Rhone - solgt på navnet - mens en ny producent som Corinne må træde varsomt for at etablere sig. Skulle omtalen virke som en reklame, så er det fint for mig.

Her bor Corinne Depeyre og her kan man købe hendes vine

I Gringnan findes et Maison du Vin, hvorfra man sælger de fleste vine fra den ikke så kendte appellation Grignan-les-Adhemar.
Efter en kontakt til syndikatet fik jeg en indbydelse til at smage en række vine på stedet. Jeg pegede selv på en række eksempler som jeg var interesseret i at smage, og herefter havde man udvalgt 8 vine. Det skal understreges, at jeg ikke havde bedt om at smage de dyreste vine fra en række producenter, men vine, der efter blandingen at dømme formodes at været præget af Grenachedruen.

Jeg smagte disse 8 vine, grupperet i 3 grupper efter min kvalitetsbedømmelse:

Domaine Saint Luc Grignan-les-Adhemar Cuvée Emiliane 2012
50% Grenache og 50% Syrah 8,10€

Domaine des Rosiers Grignan-les-Adhemar Adusiats 2014
90% Grenache og 10% Viognier. Pris 6€
Chateau Bizard Grignan-les-Adhemar le Fornas 2012
80% Grenache og 20% Syrah. Pris 7€
Domaine du Serre des Vignes Grignan-les-Adhemar Mas de Merlère 2013
50% Grenache og 50% Syrah. Bio. 6,5€
Domaine de Grangeneuve Grignan-les-Adhemar Vieille Vignes 2013
50% Grenache og 50% Syrah. Pris 9€
Domaine Bonetto-Fabrol Vieille Vignes 2012
50% Grenache og 50% Syrah. Bio. 6,5€

Le Dôme d'Elyssas Grignan-les-Adhemar 2013
50% Grenache og 50% Syrah.
Domaine Rozel Grignan-les-Adhemar 2013
50% Grenache og 50% Syrah. Syrah lagret i barriques.

Som en ignorant vedrørende denne appellation, var det en meget interessant smagning. Som før antydet kunne man have smagt en del dyrere vine, Syrah betragtes som hoveddruen her i området så at sige imellem det nordlige Rhone og det sydlige Rhone. Jeg kan vist roligt konstatere, at alle vine havde kvalitetspræg over sig, og at ingen af dem var for dyre. Er man til Syrah findes en del bedre og dyrere vine i appellationen.

Nogle af de tilbudte vine på Maison du Vin i Grignan

Man havde på syndikatet foreslået, at jeg kunne besøge en producent efter smagningen og jeg havde meget praktisk bedt om aftale med et besøg hos en producent i Grignan, Domaine de Montine. Efter at have mødt den unge generation på stedet (to piger) og efter at have smagt et bredt udvalg: to hvidvine, 2 rosévine og 5 rødvine, herunder de 4 dyreste, tror jeg, at der var tale om et ualmindelig heldigt valg.
7 rødvine på domænet koster fra 5-11€, og der er i alle tilfælde value for money.

Corinne Depeyre, Domaine Corinne Depeyre

Delphine Bergnon, Maison des Vins i Grignan og de 8 vine der var til smagning, udvalgt efter udtrykt ønske om vægt på vine præget af Grenachedruen.

Mélina, datter af Claudy Monteillet Domaine de Montine.
Undskyld fotokvaliteten. Melina er en nydelig og velbegavet pige, der ligesom kusinen herunder har hænderne nede i materiet på domænet.

Camille, datter af Jean-Luc Monteillet Domaine de Montine

Domaine des Carabiniers er mangeårig biodynamisk drevet af Christian Leperchois. Desværre fik ejeren for 10-15 år siden en hjerneblødning og må i dag bruge begge hænder for at holde på en pen, og han kan ikke gå langt og hurtigt.
Til alt held har han en datter og en søn, der kan drive domænet videre. Sønnen Fabien gør mandearbejdet, og datteren Magali er i front når det gælder salg og regnskab. Hun taler udmærket engelsk
Biodynamikere laver normalt karakterfaste vine, der ikke lefter  og sarte smagsløg. Dette er også tilfældet for dette domænes Lirac i årg. 2013. Cotes du Rhone  og Tavel 2014 var begge gode vine, især Tavel var blandt de bedre vine fra denne appellation.

Kortet på mine side om det andet Liracdomæne, Domaine Coudoulis, er ikke retvisende og skal opdateres. Der er dog ikke tale om et turistmål, for der er ikke direkte salg fra domænet og ingen skiltning. Vinlageret findes ikke på stedet, så jeg måtte aftale en anden leveringsmåde for mine køb.
Der er bygget nye kældre for 2 år siden. Det er måske mere rigtigt at sige, at de gamle kældre på stedet blev gennemgribende renoveret.
Lirac kunne smages i begge cuvéer. Denne årgang er rigtig god fra domænet Cuvée Homage koster 17€, men Tradition, der er mere letdrikkelig, uden på nogen måde at være let i det, kostede såmænd kun sølle 8,5€, hvilket er et røverkøb. Der laves kun rødvine på domænet.
I øvrigt fortalte Bernard Collet, at Christophe Delormes (Mordorée) død skyldtes er hjertetilfælde.

Bernard Callet, Domaine Coudoulis

Sidst på dagen var jeg en tur i Chateauneuf du Pape og så, at der var liv ved indgangen til Domaine Père Papité. Her mødte jeg en ung mand, som er søn af èn af de to søstre, der ejer domænet. Han har ansvaret for det meste på domænet - også kælderen. Jeg fik mine ønskede fotos og smagte deres enlige cuvée af Chateauneuf du Pape. Det var en årg. 2005 med brune kanter, der kostede den "formidable" pris af 13€. Hvis man serverer den blindt, vil mange nok gætte på, at der er tale om en ældre, moden Cotes du Rhone.
Efter smagningen fik jeg den åbnede flaske med "hjem" til aftensmaden. Efter. nogle timer i køleskabet og efter et par timer derefter uden prop,havde den faktisk kræfter til blive åben og frugtig med en dejlig næse.

Kælderen på Domaine Père Papité

Magaii, Christian og Fabien Leperchois, Domaine des Carabiniers

 Der findes kun få ståltanke til Tavel på Domaine des Carabiniers

På Domaine Coudoulis laves kun rødvin, og der bruges kun cementtanke.
Tankene er med rå cement indvendig. Vi taler om en kvalitetsproducent.

Romain Gianconarina, Domaine Père Papité

Kælderen på Domaine Père Papité

I weekende holdt vi hvil og ladede op til to dages besøg på Vacqueyras 43. Fête du Vin. Jeg har lavet en særlig side med billeder derfra og vil her kun komme med et par kommentarer. Der er nogle få producenter i appellationen, der laver rigtig gode vine. De fem bedste var på dagen Domaine du Sang des Cailloux, Domaine de Cloc du Caveau, Domaine des Amouriers, Domaine Monardiers og Domaine de la Garrigue. En af de allerbedste, Monterius deltog ikke.
Det er vel et tilfælde, at de 4 førstnævnte kun laver Vacqueyras (og ikke samtidig Gigondas) og derfor gør mere ud af vinen fra denne appellation.
Jeg har aldrig smagt så mange vine fra denne appellation i sammenhæng, så man kunne sammenligne umiddelbart. Det var interessant.

Mandag aften den 13. april var vi til et aftenarrangement med en sammenslutning af biofanatikere, der kalder sig Nouvelle Lune. Som det fremgår af den særlige side om denne aften, var det nok ikke noget, vi vil besøge en anden gang, men der var godt nok mange mennesker til stede, og musikken skulle just til at begynde festen, da vi forlod stedet inden solnedgang.
Der var en enkelt vin, der skilte sig ud, men den var vist også fra 2012: Cotes du Rhone Bout d'Zan fra Mas de Libian

Onsdag cirklede jeg lidt rundt i Chateauneuf du Pape og foretog et par genfotograferinger, fordi de tidligere optagne var for dårlige, besøgte min veninde gennem flere år Emilie Boisson og købte en kasse vin hos Domaine Pierre Usseglio, og var også et par steder, hvor jeg ingen traf.

Et stort udvag af fromage formidable.
.

Vi har vores egen osteregel, når man kan vælge. Fruen vælger 3 og jeg vælger 4. Derefter deler vi, og begge har 7 smagsprøver. De var alle 7 meget spændende.
.*
.

Halvdelen af terressen. Alle borde var fyldte. Der blev sagt nej til et par
.

Parret der ejer stedet, Josette & Gérard Alonso. Hun er overtjener og han er chéf.
.

Der var i år 19 udstillere, så det er ikke helt uoverskueligt at nå igennem dem alle. Se evt. den særlige side med billeder fra denne begivenhed
Vi tog først en runde med hvidvine, som kan være meget gode fra Seguret appellationen, men der også er flere producenter i Massif d'Uchaux, som laver rigtig gode hvidvine.
De bedste hvidvine var efter min opfattelse fra Domaine la Cabotte, Chateau Simian (en af de fem hvidvine herfra var lavet på Grenache Gris, og måtte derfor kun kaldes Vin De France. Meget interessant vin), Vincent Baumet Vigneron og Domaine de l'Amauve. De ligger alle i 11€-klassen. Det blev en kasse fra Vincent Baumet Vigneron, der kom i Mondeoen, og det blev således en Cotes du Rhone Village Rochegude Blanc, der bev den udvalgte hvidvin. Det var også overraskende for mig selv.
For de røde vines vedkommende var det således, at de fleste basicuvéer var fra 2013 og hvis man lavede en bedre cuvée var den som oftest fra 2012, og så var der større forskel end normalt.
Hvis man er til de lidt kraftige vine fra Massif d'Uchaux, var de bedste i den kategori fra Domaine la Cabotte, Vincent Baumet Vigneron, Domaine Boisson, Chateau Simi og Domaine de la Guicharde.
Fra Seguret laver de to venner Frédéric Meffre Domaine Fontaine des Fèes og Pablo Hocht Domaine de Crève Coeur gode rødvine. Sidstnævntes Sablet var dog bedre end Seguret - denne gang.

Jeg mødte for første gang manden og vinen fra Chateau Jonquier. Manden hed Frédéric Deplans. Hans far leverer druerne til kooperativet, men sønnen har fået foreløbig. 4 ha. og laver herfra hvid og rød Seguret. Det er en historie on en start, som kendes fra mange ny domæner.
Den anden unge mand, jeg mødte havde en mere særpræget indgang til vindyrkning. Han hed Michel Bres og havde indtil for et år siden været administrativ chef for flere restauranter i Paris, og have i øvrigt et spændende CV forud for denne stilling, selv om han kun var 28 år. Han berettede, at familien Meffre på Chateau Couranconne havde delt dette domænes bygniger forskellige steder og også vinmarkerne, så der fremover vil være Chateau Couranconne i Violès og Chateau la Diffre i Seguret. Den Meffre, der har overtaget la Difflre er 84 år. Michel Bres er hans gudsøn, og som han sagde, havde han altid været betragtet som en spirituel søn, swom 84-årig Mr Meffre havde hidkaldt fra Paris, og han synes nu at ville tage opgaven på sig.
Jeg kan se i det franske selskabsregister,at Chateau la Diffre her anføres med to ansvarlige: Mrs. Claudette Meffre f. 1933 og Mr. Michel Bres f. 1931. Det var ikke den Michel Bres, jeg mødte, men måske en bedstefar?
Man har vist ved delingen af Couranconne delt på en måde, så i hvert fald La Diffre har vinmarker i de samme appellationer, som kendes fra Couranconne
Jeg smagte Rasteau, Seguret og Plan de Dieu. Det er slags vine, man godt kan falde for i øjeblikket, fordi de er so easy, men som man godt ved, man ikke ønsker at nøjes med i længden. Muligvis vil jeg prøve at finde de to nye producenter i Seguret i den sidste uge af Tour de Rhone. Tour de France synes at være afgjort allerede i skrivende stund 18.7.13.20.

Før Salon des Vins 2. dag startede, besøgte vi et enkelt domæne i Sablet, Domaine des Pasquiers, hvis røde Sablet fra 2012 har været nydt , som af de bedre hverdagsvine i , det seneste år. Nu var der tale om 2013, så derfor måtte vi et par trin op på prisskalaen og købe Sablet Prestige 2012.
Også her mødte vi et nyt ansigt, Matthieu Lambert, søn af Philippe Lambert, som for et par år siden blev færdg med sin vinuddannelse, vistnok i Beaune og nu arbejder med vinfremstillingen på Pasquier.

På Pasquiers var man i færd med at aftappe vin. Umiddelbart før flasken nåede vinhanen, blev den fyldt med et eller andet dampformigt. I larmen kunne jeg ikke høre, hvad dampen bestod af, men der var sikkert tale om noget desinficerende.
.

Frédéric Deplans Chateau Jonquier i Seguret
.

Michel Bres 28-årig coming man på Chateau la Diffre

Matthieu Lambert, søn af Philippe Lambert, Domaine des Pasquiers

Overtjener og køkkenchef på Domaine du Cabasse, Pascal og Audrey Pauly
..

Morgane og Jean-Frédéric Bistagne

Jean-Frédéric Bistagne

Domaine de Maravilhas set fra Route de Nostrademus

Det forventes, at Cairanne på et møde i det øverste organ i INAO i november vil blive godkendt som AOP Cairanne. I givet fald vil det blive muligt at producere vine under den nye appellation for årg, 2015, for så vidt som de foreliggende regler er overholdt. Det var klart fra starten, at ikke alle vinproducenter i Cairanne var enige i de regler, som blev foreslået af syndikatet i Cairanne og de grænser for appellationen, som man har forhandlet sig frem til mellem det lokale syndikat og det udvalg under INAO, der beskæftiger sig jordbeskaffenheden i en ny appellation. Disse regler blev imidlertid godkendt ved et stormøde for de lokale vinbønder, der fandt sted i Avignon i foråret 2015, hvor aftalen blev godkendt med ca. 3/4 deles flertal.
den fjerdedel, der af forskellige årsager stemte imod aftalen, har naturligvis gentagne gange fremsat protetestskrivelser, dels vedrørende afgrænsning af appellationen og dels over for andre punkter i forslaget.
Sådanne protester skal fremsættes til det lokale syndikat, og her er de blevet afvist under henvisning til flertalsafgørelsen ved mødet i Avignon, og man har med denne påtegning viderefremsendt indsigelserne til INAO
Man må måske forvente yderligere retslige skridt fra nogle utilfredse producenter, men man kan ikke indlede retslige tiltag, så længe, der kun er tale om et "forslag".
Først når afgørelsen bliver endelig vedtaget, formentligt i november, kan man eventuelt indlede retssager ført af "dyre" advokater, som der er blvet talt en del om - især fra en enkelt producent.
Det siger sig selv, at det efter en officielt truffet aftale mellem INAO og et flertal i det lokale syndikat, underskrevet af en række ministre, kan blive en dyr og langvarig og sikkert næsten umlig opgave at ændre de trufne afgørelser.
Formentligt vil selv de bedste advokater ikke kunne pege på presedenser.

Hvad er argumenterne så imod det foreliggende "forslag".

Grænserne vil udelukke ca. 15% vinmarkerne i kommunen fra at kunne producere AOP Cairanne. Naturligvis rammes producenterne ikke ligeligt, idet grænsen drages efter jordbundsforhold og ikke efter den enkelte producents 
areal. De fleste producenter har parceller vidt spredt over kommunen, og man vil

Aurelie Meffre Domaine Bois des Dames

Céline Barbaud Domaine Favard

Der var især et af domænerne, La Fagotiere, hvor min side har været temmelig mangelfuld. Da jeg besøgte stedet sidst, så smagelokalet du, som det gør i dag, men denne gang var det søsteren, der tog imod. Hun kendte godt mit billede af broderen i bar overkrop fra for 11 år siden. Behageligt nok var hun mere påklædt og talterimelig godt engelsk. Det er hende, der laver vinene i dag, og hun glæder sig til at tage nye cementtanke i brug til den næste høst, som hun forventerde sig meget af, både kvantitativt og kvalitativt. Det ville lune mange steder med en sådan høst, men man skal jo ikke tælle flaskerne, før de er tappet.
I samme klynge af bygninger - næste - finder man Domaine de Palestor, som jeg har taget noitits af før, fordi det ikke har været muligt at finde noget om stedet. For 11 år siden blev der ikke aftappet vin, men nu er en datter med i driften, og Cotes du Rhone 2014, viser lovende takter, så jeg vil lave en side senere.
Der er såmænd ikke sket så meget på Domaine la Bounière siden jeg besøgte stedetv i 2006. Det mest overraskende var faktisk, at der i dag sidder en dansk pige i domænets udsalg i byen, som jeg for nogle år siden mødte hos Quiot.
Hun havde oven i købet besøg af et dansk par. Jeg må ind en af dagene og smage vinene, for det blev der ikke tid til i dag.

Frédéric Boutin, Domaine la Boutinière ved trætanken, 
hvor Chateauneuf du Pape Vieilles Vignes vinificeres.

Jeg var inde på federationens kontor, for at høre hvordan det var gået med udpegning af efterfølgeren af Bruno Le Roy som præsident for federationen. direktøren Michel Blanc kunne fortælle, at man fredag i sidste uge havde udpeget Thierry Sabon fra Domaine Clos de Mont Olivet. Jeg kan ikke forestille mig, at den mand kan have eller få fjender, så det skal nok gå. 

Gigondas sur Table
Man kan godt blve lidt stresset af at deltage Gigondas sur Table. Skal man tage fotos, skal man stå i kø for at smage på mad, eller skal man smage vin.
Jeg mener ikke at der har været så man udstillere som i år, 42. Jeg mener bestemt heller ikke at der før har været så mange besøgende. Maden var ogå lidt bedre end sidste gang, bortset fra ostetallekernen, der var temmelig anonym.
Stemningen var som vanligt meget høj og steg tydeligt i aftenens løb. Vi kunne simpelthen ikke holde til mere en godt et par timer i de 35-38 grader.
Jeg overvejede et par gange at stille mig i kø for at smage maden fra Coteau x et Fourchettes i Cairanne, men køen var på mere end 50 mennesker og flyttede sig næsten ikke. Det kan mit temperament ikke holde til, når der er masser af gode vine at smage på lige ved siden af.
De tilbudte vine var fra 2013 eller fra 2012 for størstedelen vedkommende. Jeg prøvede at undgå 2013, hvis der var andre muligheder, for når jeg før har kaldt årgang 2013 agressiv, så gælder det måske for Gigondas endnu mere end for andre appellationer, for vine fra denne appellation kan i deres pure ungdom smage aggressivt selv i bedre år. Der var virkelig mange gode vine fra 2012, og der var da også producenter, der havde overraskelser med. F.eks. havde Chateau Saint Cosme en magnumflaske (basis gigondas) fra 2003. Den forekom mig ikke fantastisk. Der var ikke rigtig nogen tanniner til at afbalancere denne årgangs hede frugt. Når man nu for ikke så mange dage siden har en mængde vine fra Vacqueyras, og så kort efter en perlerække af Gigondasvine, så må man jo altså medgive, at Gigondas er storebroderen, og Vacqueyras lillesøsteren. 
En side med flere billeder end her
-
"La table" består af 2 retter fra hver af 4 kendte restauranter i området samt ost  og patisseri fra et par andre uinteressante firmaer.

De fire chefs/restauranter var i år: 
Jean-Paul Lecroq, La Table de Sorgues Sorgues
Michel Filibert, Le Gajulea, Le Barroux
Philippe Zemour, Bistro Du'O, Vaison-la-Romaine
Cyril Clémot, Coteux & Fourchettes, Cairanne

Der bringes i øvrigt en opskrift i kataloget fra hver af de deltagende restauranter.
Til orientering: deltagelse kræver forudgående tilmelding og betaling: 50€.
.

Valeria Leoty, La Fagotiere
.

Martine et Laetitia Thoumy Domaine de Palestor

Typisk præsentation af en ret på Gigondas sur Table. Man kan måske sammenligne med en menu dégustation. Denne ret er fra Philippe Zemour,
og omtales i kataloget som Crémeuz de foire gras de canard et réduction de vin de Gigondas aux épices douces. Det var den bedste ret, jeg nåede at smage.
.

Smagningens ældste Gigondas fra 2003 - Louis Barruol, Chateau Saint-Cosme
.

To af aftenens mest brugte franske udtryk var Excusez-moi og Merci
.

Tirsdag den 22. juli.  Kortvarigt Fète du Vin i Grignan

Vi begøte en times tid Fète des Vignerons i Grignan. En timestid, for festen varede ikke længere, for et voldsomt tordenvejr og regnskyl satte en stopper for det hele. Det er jo den slags ting, der sker, når alt foregår i det fri.
Stephane Hemard Domaine Saint Luc er - for mig - en af de bedste til at lave vine.Hans Grignan-les-Adhear Cuvée Emiliane er en af de bedste vine i appellationen i hvert fald i årgang 2012. Den koster 8€. Syrah-fans kan måske finde bedre og dyrere vine, for i deres "bedste" vine er Syrah dominerende. Man må dog ikke forvente samme dybde og kvalitet, som i det nordlige Rhone.
Jeg må huske også at nævne de bedste rødvine på Domaine Montine. Dem nåede jeg ikke af gensmage, før regnen satte en stopper for det hele.
Der er føjet lidt flere billeder end de to nederst på siden, til siden om smagning på Maison des Vins.

En time efter åbningen af Fête du Vin i Grignan, var der kommet en del tilskuere. Kort efter var alle tilskuere forsvundet, våde efter et længerevarende tordenskyl.
..

Laurent Sinard, Domaine Saint Laurent
.

Nicolas, Laurent and Robert-Henri Sinard  Domaine Saint Laurent
..
.

Philippe and Magali Fabrol, Domaine Bonetto Fabrol
..
.

 Stephane Hemard Domaine Saint Luc.
På grund af tordenvejret fik jeg aldrig afhentet den bestilte kasse.
.

For 10-15 år siden købte jeg af og til vine fra Domaine Brusset i Cairanne, men det skete altid enten i udsalget i Gigondas, eller det udsalg, man dengang havde i de bygninger, hvor restauranten Coteaux et Fourchettes findes i dag. Ens smag ændrer sig over tid, og derfor gik jeg senere uden om vinene fra domænet. De er meget frugttrige, og jeg har fundet, at der mangler noget til at afbalancere frugten.
Jeg fik set kældrene, og smagt et par vine (den mindste Cairanne og den største Gigondas.

Man kan ankomme til Le Verger des Papes, der ligger 100-200m neden for parkeringspladsen ved paveslottet, ved at vælge den lettere vej, køre-bil-vejen, eller den noget mere appetitgivende/slankende vej opad fra bycentrum. Vi valgte den lette vej og havde på vej op til bilen efter middagen muligheden for at tage et photo, der med det rette udstyr og den trænede fotograf kunne have vundet priser --- hvis man altså lige har sans for øjeblikket, sat i historisk perspektiv.

This is the real thing - no false illumination. It's the sun's last moment before closing the day. It will raise soon again. It will last for some months before we are back again but WE WILL BE BACK AGAIN NEXT YEAR!