2. Efter køreturen var der vinsmagning i smagelokalet under borgmesterkontoret. Her stødte Phillipe Bertrand til selskabet. Han er præsident for kooperativet og samtidig præsident for Comité des Vignerons de Vinsobres. Vi smagte 10 forskellige vine, udvalgt af Phillipe Bertrand, som sikkert var repræsentative for appellationen. De første 6 vine var 2005 og de sidste 4 2004. Man ville godt vide hvad "gæsten" foretrak. Det var helt umuligt at undgå at kåre en vin fra kooperativet som vinder: Cuvée Thèrapuis 2004. Kooperativet modtager 70% af appellationens vine, og når man så samler den bedste vin fra og udsætter den for en ordentlig gang fadlagring, ja, så må der komme noget specielt ud af det. Jeg har hjembragt en pæn portion og vil spændt smage den med mellemrum i de kommende år. Altså 10€. Det kan ikke gå helt galt! Den er godt nok noget af en bulderbasse i dag. Skulle nogen komme til Vinsobres, så smag den!

3. Middag på L'auberge du Petit Bistro
De der franskmænd kan godt spise en del kl. 12 middag. Jeg havde forventet en lettere anretning, men der var tale om en 4 retters menu, som ikke stod tilbage for, hvad man kunne tænkes at vælge en aften på en fransk restaurant. Vi havde jo lige smagt en del vine, men under den halvanden time, spisningen varede, måttet vi igennem 6 vine mere. Smagningen om formiddagen blev klaret uden at synke en dråbe - næsten da. Det er altså lidt sværere, når man spiser mad. Selskabet tiltrak sig en vis opmærksomhed i lokalet - også fordi den festlige vært kendte "mine værter" ret godt. Der befandt sig et dansk ægtepar i lokalet, og da jeg lige slog et sving forbi og hilste på dem, gav de udtryk for, at vi da vist havde det sjovt. Da jeg kom tilbage til vores bord og forklarede, at det var danskere, blev der straks sat en halvfuld flaske over til dem. Det har vel så også været en slags oplevelse for dem, vil jeg gætte på.

4. Besøg hos Domaine du Moulin
Jeg antager, at stedet var valgt, fordi man fandt det det mest præsentable sted i byen. Der kunne da heller ikke sættes en finger på nogen punkter på stedet - smagelokalet, kældrene eller vinene. Sandt at sige var det kun deres bedste cuvée, Vinsobres Clos des Echalas 2004, der rigtig tiltalte mig, og den koster trods alt 22€. Den kan ske, at andre vil finde deres næst dyreste Vinsobres Domaine Jaume Référence mere tiltalende, og den koster under 10€. Den er mere umiddelbar og lettere at drikke, især fordi den ikke er så fadpræget, og netop derfor er den måske et bedre udtryk for le terroir i Vinsobres.

5. Besøg på kooperativet, La Vinsobraise.
Før vi besteg trapperne til toppen af ståltankene blev jeg spurgt, om jeg havde højdeskræk.

Mark Olivier gav mig en CD med billeder fra appellationen. En del af dem vil kunne findes på de opdaterede sider om domænerne og på siderne under sektionen Turist i Vinsobres.

De aftalte besøg omfattede:
Domaine Gourt de Mautens
De smagte vine gjorde et stærkt indtryk. De var blandt de bedste vine smagt på turen og helt sikkert den bedste Rasteau. Det gjaldt Rød Cotes du Rhone Village Rasteau 2004 og 2005 samt ikke mindst Rød Vin Doux Naturel, der den bedste, jeg nogen sinde har smagt af den slags. Der laves ikke special-cuvéer på stedet, hvilket forekommer mig sympatisk. Hvis man sammenligner vinen her med andre "basis" cuvéer i Rasteau, så er der godt nok stor forskel. Det er der jo så også på priserne - 26€ for både Rasteau og Vin Doux Naturel (50cl).
Jeg tør da ikke afvise, at man kan dumpe ind og købe nogle flasker, men man har ikke lagt an på direkte salg, så en aftale må anbefales.
I øvrigt troede jeg, at jeg mødte ejeren Jérôme Bressy. Det var først, da jeg skulle til at opdatere siden om stedet, at jeg kom i tvivl og godt for det, for det var slet ikke ham, der tog imod. Jeg må sige, at den unge mand fra kontoret kendte til alle detaljer, så det skal ikke beklages, selv om det havde været mere interessant at møde ejeren selv.

Domaine Bressy Masson
Marie-France Masson har arvet domænet og driver det sammen med sin mand. Norma Vin skriver om parret, at "ægteparet Masson har delt opgaverne imellem sig. Han knokler. Hun tager beslutningerne". Efter at have mødt fruen, vil jeg antage, at denne beskrivelse er meget dækkende. Ikke fordi hun forekommer dominerende, men fordi hun synes for sart til knokleri. Jeg blev lidt nervøs, da hun begav sig ud i vinmarken på de høje hæle.
Hvem der så skal have ros for de gode vine, ved jeg ikke, men hele serien har en god kvalitet - især den bedste røde Cuvée Gloire de mon Pere, der er de 16€ værd.
De tre udgaver af Vin Doux Naturel er også udmærkede vine. Før smagningen af den specielle udgave Rancio blev der budt et stykke chokolade, hvilket var en udmærket ide.
Jeg vil huske at servere den forærede flaske sammen med chokolade.

Domaine Trapadis
En ældre dame, ejerens mor, tog imod, og hun fik ringet efter Helen Durand (en mand til min overraskelse). Han var travlt beskæftiget i kældrene, men tog sig tid til snakke lidt og var meget imødekommende. Ingen kælderbesøg, for kældrene ligger et stykke fra privatboligen, hvorfra man sælger vin, og jeg ville forhindre ham i at få gjort dagens dont.
Vinene var ærlige og relativt gode. Det var dog kun Cotes du Rhone Village Rasteau Cuvée Adrès, der rigtigt tiltalte mig.

Domaine des Girasols
Francoise Joyet-Larum er en usædvanligt imødekommende dame, der er meget engageret i at lave gode vine. Alle domænets marker er Cotes du Rhone Village Rasteau (til hendes store glæde vil alt ligge den nye AOC Rasteau-zone), men der laves adskillige cuvéer, der bærer navnet Cotes du Rhone, fordi man vil lave vine med forskelligt udtryk, og de klarer ikke alle reglerne for appellationen m.h.t. druesammensætning. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere robusthed i vinene, men måske bar mine smagesanser præg af, at besøget var det sidste i en uge med rigtigt mange vinsmagninger.

Bruno, "the guy in the office" på Gourt des Mautens

På Bressy Masson tager man gerne mod besøgende. Her er vi nået til VDN

De to appellationer behandles her sammen, fordi de fleste smagte vine fra Vacqueyras blev smagt hos producenter, der også laver Gigondas.
Ved et tilfælde kom jeg under planlægning af turen i forbindelse med Aude Olive, der er ansat af Syndicat d'AOC Gigondas med ansvar for promovering af appellationens vine.
Det blev af stor betydning for turens forløb og udbytte. Aude Olive insisterede på at arrangere en blindsmagning, selv om jeg gjorde opmærksom på, at jeg ikke er ekspert.
Tilbuddet var dog så spændende, at jeg ret hurtigt opgav mine indvendinger!
Aude havde forberedt denne smagning meget grundigt, idet alle producenter var blev spurgt, om de ville levere vin sammen med tekniske oplysninger om vinen. 49 havde efterkommet opfordringen. Det var en noget speciel oplevelse at ankomme til smagelokalet i syndikatets smukke bygning ved siden af kirken i Gigondas og se 49 flasker opmarcheret tildækket med røde fløjlskapper ventende på at Søren fra Sdr. Omme skulle komme og vurdere dem i løbet af 2-3 timer.
To unge vinproducenter (Jérôme Benoit, ejer af Le Mas de Flauzieres, Bertrand Stehelin, der er søn af ejeren af Paillere et Pied Gu, men som er begyndt lidt for sig selv under navnet Domaine Bertran Stehelin) og Aude smagte vinene sammen med mig, men gav ikke vurderinger.
Til lejligheden havde jeg konstrueret et pointsystem, der kunne resultere i max. 20 point.
Det kunne jeg ikke have undværet. Resultatet af mine vurderinger (kun for vine der fik 17 point eller derover) fremgår af denne side. Det blev til 16 og 16,5 for en del vine, mens den laveste vurdering lød på 12,5 - givet til en vin, som Parker plejer at bedømme rimeligt højt. Jeg fandt den ude af balance med alt for mange tanniner, hvilket gjaldt flere af vinene. Jeg øvede mig på at bruge skemaet på hele turen, hvilket også fremgår af siden, jeg har henvist til.
De oplysninger, der fulgte med vinene, har givet anledning til større eller mindre rettelser for siderne om næsten alle de 49 producenter.
I øvrigt blev smagningen efterfulgt af en dejlig middag på Restaurant l'Oustalet.

Det var også Aude Olive, der foreslog et besøg på byens ønologiske laboratorium og ledsagede mig under besøget. Billeder fra stedet kan ses på denne side.

Besøg hos producenter:

Rækkefølgen er tilfældig. De var blevet valgt, fordi jeg regnede med, at det var de bedste producenter. Det anser jeg dem stadig med en enkelt undtagelse for at være, men en række andre kunne også være valgt.

Burle
Der er formentlig en del danskere, der har besøgt stedet for nogle år siden, mens faderen til de nuværende to ejere drev domænet. Dengang var stedet en værre rodebutik, men nu ser der pænt ud overalt. Det var Florent Burle, der tog imod, og selv om vi havde visse sproglige problemer (jeg forstår ikke meget fransk) gik det helt fint, når vi skrev lidt ned engang imellem - tal og sådan. Florent er en meget sympatisk ung mand. Vinene er for så vidt også OK, men måske lidt løse i fugerne. Det er nok en god idé, at den danske importør har fået ham til at fadlagre en del af vinene, som de så hjemtager. Disse vine smagte jeg ikke, men det bliver der nok lejlighed til på Rhonevinfestivalen i september.

Domaine Grapillon d'Or
Grapillon er en meget lille drue. 1814 er året for domænets grundlæggelse af en forfader til de nuværende ejere, og årstallet bruges på etiketterne fra stedet.
Det er altid dejligt at blive modtaget af en imødekommende person, og Celine var bestemt venlig og åben på alle måder. Hun driver domænet sammen med sin far. Kældrene er nydelige og i orden. Det er der tilsyneladende på alle områder på domænet. Vinene er bestemt også i orden. 
Gigondas Special Reserve 2005 er efter min opfattelse en rigtig dejlig Gigondas.
Der skal nok være mange danskere, der har besøgt stedet, for man kommer lige forbi, når man kører til Gigondas.

Domaine les Goubert
Domaine des Goubert har jeg besøgt flere gange før, men stedet er altid et besøg værd. Ejerne taler ikke engelsk, men de har en dygtig receptionist, så det er ikke noget problem. Det er den snart lidt ældre Jean-Pierre Cartier, der selv har ansvaret for alt på domænet. Han er måske af den gamle skole, men kældrene er eksemplariske. Der er indtil flere kældre med 228 liter bourgondiske piéces, som bruges til lagring af alle de bedre vine fra stedet. Som det ikke er ualmindeligt i området sker aftapning ved hjælp at et mobilt tappeanlæg. På én gang - løbet af to dage pr. år - aftappes al vin på domænet.
Jeg bringer på min side om domænet Cartiers egen beskrivelse af den ret usædvanlige Cotes du Rhone L'Interdit. Den laves fra 50% Vaccarese, 25% Syrah og 25% Carignan. Især Vaccarese og Carignan er meget gamle stokke. Den lagres i ni måneder på træfade. Vaccarese er en af de druer, der i minimale mængder indgår i Chateauneuf du Pape og er med til at bringe vinene herfra op på de berømte 13 druer. Her er lejlighed til at smage en vin, hvor denne drue er dominerende. Mon det kan ske andre steder?
Denne vin kom med i bagagen og vil komme det også i fremtiden.
Hans Gigondas Cuvée Laurence skal helst have 6-7 år på bagen.

La Cave - kooperativet i Gigondas
Kooperativet har altid været anset for at have en høj gennemsnitskvalitet på deres vine. Det var første gang jeg besøgte stedet, og der var interessante vine iblandt. Man sælger lidt ældre årgange, end man ellers bliver præsenteret for, f. eks. L'Intense 1999.  

Chateau des Tours
Jeg kom en halv time for tidligt, og Emmanuel Reynaud kom en halv time for sent. Det gjorde nu ikke så meget, for så kunne jeg i al ro og mag gå rundt og kigge mig omkring i kældrene, der var mere imponerende, end jeg egentligt havde ventet. Der var åbent overalt, for der var håndværkere, der var i gang med et eller andet. Et så grundigt eftersyn ville der nok ikke have været tale om, hvis jeg ikke havde været alene, for Emmanuel er ikke sådan én man hyggesnakker med - og da slet ikke på engelsk. Jeg har lavet en fotoserie med nogle af billederne.
Jeg havde fået en veninde til at oversætte mine sider om Tours og Rayas til fransk, så de kunne blive godkendt af ejeren.
Jeg smagte rækken af vine, og dem er der mange, der finder rigtig gode. Jeg foretrak hans Cotes du Rhone frem for Vacqueyras.

Domaine Raspail Ay
Dominique Ays vine har den ulempe, at de skal gemmes nogle år for at blive "venlige" og velsmagende. Ejeren er præsident for Syndikatet i Gigondas. Han mente, at min side burde hedde gigondas.dk.
Aude ledsagede mig under besøget, for Dominique taler ikke engelsk, og han er jo hendes arbejdsgiver og på en måde også min vært under den store blindsmagning.
I øvrigt lød hans afsked sådan: "Som præsident for syndikatet vil jeg gerne takke dig, for det du gør for Gigondas, og som ejer af Raspail Ay vil jeg takke dig for, at du ville besøge mig." Det lød da meget godt!

Domaine Saint Gayan
Dette domæne har altid været et mål for mig, når vejen faldt om ad Gigondas, og jeg er aldrig blevet skuffet. Det bedste, han kan præstere, samles i Cuvée Fontmaria. Cuvéen må aldrig overstige 2% af produktionen, for så kan kvaliteten devalueres, og det kan gå ud over basiscuvéen. En sådan filosofi kan jeg godt lide. Hertil kommer, at det altid er dejligt at møde de sympatiske mennesker. En tur i kældrene viste mange træfade og næsten udelukkende demi-muids (600l). Tre rum fyldte de. Når han køber nye demi-muids trækkes "tænderne ud", ved at den almindelig Gigondas tilbringer en kortere tid i dem. Først derefter og helst efter et års brug får hans Cuvée Fontmaria og hans Chateauneuf du Pape lov til at komme i dem. Han er meget stolt af sit meget sofistikerede tappeanlæg (pris ca. 30.000€)

Domaine Santa Duc
Yves Gras første replik var, at han godt kendte min hjemmeside. Han brugte den ofte som telefonbog, når han skulle i kontakt med andre producenter. Ja, det sagde han!
I øvrigt var han glade for danskere, for de drikker en hel del af hans vin.
Domænets kældre var meget flotte og bygget for få år siden. Yves Gras er en meget dynamisk (det franskmænd kalder en entrepreneur) og en flink person, og hans vine er der ikke noget at sige på.
Gigondas 2005 (ikke aftappet men hentet frem i karaffel fra fadene) var noget bedre end 2004. Hans Cotes du Rhone Les Quatre Terres er det bedste køb - for 8€ er det en rigtig god vin. Han ville ikke rigtig ud med priser - det afhang af hvad folk ville give, sagde han. De to Gigondas’er er lidt dyre efter mit synspunkt. Vel det er rigtig gode vine, men 17€ og 25€ er meget for Gigondas. Man kommer kun ind på stedet efter aftale, men jeg kan på det varmeste anbefale Cotes du Rhone Les Quatre Terres 2005, der ville blive aftappet midt i april.

Chateau de Saint Cosme
Louis Barruol er om muligt endnu mere entreprenant end Yves Gras. 
Jeg blev modtaget af en pige, der vist kan kaldes Barrouls næstkommanderende. Barroul selv havde så umanerligt travlt med byggeri af nye kældre, at han ikke havde tid, men han forsikrede, at jeg var i gode hænder, og det skal jeg love for, at jeg var. Hendes passion for stedet og vinene kan - tror jeg - ikke være mindre, snarere større end hos Barroul selv. Der var ikke den detalje, hun ikke kunne svare på, og hun talte aldeles udmærket engelsk. Hun sagde f.eks. til mig, at hver morgen, når hun tager på arbejde, siger hun til sig selv:  "Dette er paradis". Vi gik en tur i markerne, der ligger ret samlet nær ved domænet og det middelalderlige kapel, der har givet navn til stedet, men kældrene var ikke visible pga. ombygningen.
De 3 cuvéer Gigondas fra 2005, Gigondas, Cuvée Valbelle og Cuvée Hominis Fides er simpelthen toppen af Gigondas. Basiscuvéen koster kun 11,80€, og det synes jeg er et rigtigt godt køb.
Jeg smagte også 2004, der er næsten lige så god.
Jeg fik gennemgået alle sider af det at lave negociantvine fra steder uden for Gigondas, hvilket er en bureaukratisk og besværlig affære. Bl.a. skal man bringe træfade op til det nordlige Rhone og lagre vinene der, hvis de skal bære den pågældende appellations navn. Jeg smagte St. Joseph, som jeg ikke brød mig om. Så var hans Chateauneuf du Pape da lidt bedre.

Domaine la Fourmone
Der var en hjælper fra kontoret, der talte et udmærket engelsk, og der var ikke det, hun ikke kunne svare på. Jeg fik lidt rettelser til siden, og før jeg forlod stedet, fik jeg en CD-rom med billeder. Ellers gik vi en tur gennem kældrene, der var i den skønneste orden, ligesom det er udvendigt på domænet, der er særdeles smukt og velholdt. 
Der laves 3 cuvéer af både Gigondas og Vacqueyras. Kun de bedste cuvéer fadlagres.
Alle vinene er rigtig gode og sælges for rimelige priser. Det er et sted, der absolut kan anbefales.

Domaine le Sang des Cailloux
Man kan ikke undgå lige at studse engang, når man møder Serge Férigoule - sikke et flot overskæg. Man kan, når man lige ankommer til stedet, godt tænke, at det var dog godt nok nogen grimme bygninger (farven). Når man så kommer indenfor og smager vinene, ja, så må man medgive, at manden godt kan lave vin. Jeg vil tro, at hans vine hører til blandt den bedste håndfuld i Vacqueyras - i hvert fald er de i top-ti.

Moulin de Gardette
Jean Baptiste Meunier hentede mig ved deres caveau på torvet, og vi kørte om til hans kældre lidt uden for byen. De er helt nybyggede - 2003. Derfor var planen for kældrene meget gennemtænkte og praktisk indrettede. Al fermentationen forgår i næste nye cementtanke uden emaljering eller maling, hvilket tillader en lille smule oxydering. Det er derfor han foretrækker sådanne frem for ståltanke. Næsten al lagring foregår i bourgondiske fade - 228 liter. ikke fordi han foretrækker disse frem for barriques fra Bordeaux, men fordi hans ven i Bourgogne fremstiller disse fade.
De smagte vine var udelukkende fra fadene. Det var lidt interessant at smage ren Syrah fra et fad og derefter Grenache fra et andet og endelig en lidt tilfældig blanding af begge. Jeg foretrak Syrah. Jean Baptiste vil meget gerne være så organisk som muligt. Markerne plejes defor med mindst mulig tilførsel af kemiske stoffer. Han gav udtryk for, at den dag nok snart ville oprinde, hvor der ville blive fundet et vidundermiddel, der helt kunne eliminere brugen af de såkaldt farlige stoffer i markerne.
Et fad indeholdt en ren (ældre) Grenachevin, som er lovet bort til en japansk chefkok et sted i Sydfrankrig, og to andre fade havde båret deres indhold siden datterens fødsel for 8 år siden. De skulle snart - med hendes hjælp aftappes - en hyggelig historie. Jeg ville ikke have kunne gætte, at vinen havde ligget så længe på fad. Den smagte meget viril.
Vi smagte selvfølgelig også de to cuvéer af Gigondas, som han producerer. Basis cuvéen er ikke så mindeværdig, men Cuvée Ventabren er udmærket.

Domaine le Clos de Caveau
Dette domæne ligger i en enklave mellem skovene fra Vacqueyras og op mod Gigondas, øst for den normale rute mellem byerne. Naboerne producerer Gigondas, men her producerer man kun Vacqueyras fra marker, der ligger noget højere end normalt i denne appellation. Ejerne er først begyndt med vinproduktion i 1993. Henri Bungener arbejder på deltid som psykoanalytiker (tror jeg det må hedde på dansk), og Janet måtte have hjælp fra den nyansatte vinmager for at forklare visse ting om produktionsmetoden, der er organisk (ECOCERT).

Montirius

På dette domæne er man biodynamiske af inderste overbevisning, men da jeg kun havde en time til rådighed, og da filosofien bag beskrives grundigt på deres website, bad jeg om kun at få de vigtigste ting beskrevet. 
Der er bygget helt nye kældre for få år siden, der er meget praktisk indrettede i tre etager. På øverste etage findes nogle ståltanke, der egentligt kun benyttes kortvarigt under vinifikationen. Her findes også deres aftapnings- og etikeringsmaskiner. I gulvet findes store låg til cementtanke på næste etage, hvor vinene gærer, og hvor der findes mindre låg til lignende tanke på underste etage, hvor vinene modnes. 
Når vinene er modnet, og aftapningstiden nærmer sig, bliver vinene - denne gang ikke ved tyngdekraften med ved pumpning bragt op i ståltankene på øverste etage. Denne proces anses for så voldsom for vinene, at den må hvile her, indtil den er den faldet til ro og opfattes som svarende til "tilstanden", den havde, da den befandt sig i tankene i nederste etage. Det kan vare nogle dage, måske uger.
Jeg smagte deres 2 udgaver Vacqueyras og deres to udgaver af Gigondas - alle i årgang 2005 fra tankene. Det er alle vine med en høj kvalitet. Jeg ville gerne have købt nogle flasker, men da jeg hørte prisen 29€ for den bedste, må jeg sige, at min interesse kølnedes. Jeg havde samme dag købt Cuvée Valbelle fra Saint Cosme for 20€.
Ægteparret er meget engagerede i at lave god vin, og de er meget imødekommende. Det kan være lidt svært at finde derud den første gang. Da jeg skulle tage afsked udtrykte de håbet om, at jeg ville vende tilbage en anden gang. Jeg følte, at jeg nu kendte dem så godt, at kunne bemærke, at ville jeg nok også gøre, hvis de sænkede deres priser lidt. Jeg håber ikke, at de blev fornærmede.

Domaine Brusset
Her var tale om et besøg hos en ofte før besøgt producent for at gøre nogle indkøb. Det giver ikke anledning til kommentarer, udover at jeg måske var lidt skuffet over udviklingen hen i retning af meget frugtdominerede vine - som jeg oplevede det.

Taverne de Raimbaut
Jeg opdagede under mit besøg, at der her i foråret er åbnet en butik i Vacqueyras med salg fra 30 producenter til samme priser som på domænet.

Havde Robert Parker så ret i sin bredside mod vinbønderne i Gigondas?
(refereret i Kort nyt 19.3. Eftersom man i Gigondas var noget fortørnede over, at jeg overhovedet havde citeret ham, vil jeg ikke gengive hans bemærkninger her.)

Efter min bedste overbevisning er det noget forfærdeligt vrøvl. Skulle folk som Louis Barruol og Yves Gras have en laissez-faire holdning til det at lave vin? Jeg følte, at der var en stor entusiasme hos alle, jeg mødte.
Jeg har altid personligt vurderet Gigondas til at være bedre end Vacqueyras. Den opfattelse har jeg ikke revideret under besøget. Jeg havde på flere domæner lejlighed til at smage vine fra begge appellationer, og Gigondas blev vinderen hver gang.
En gennemsnitlig Gigondas-producent behøver i hvert fald heller ikke at frygte konkurrencen fra den gennemsnitlige Rasteau-producent.
Man havde naturligvis svært ved i Gigondas at forstå Parkers udfald. Det er ikke så længe siden, han besøgte byen og bagefter roste vinene meget.

Årgangene
Jeg er under besøget blevet endnu mere overbevist om, at 2005 bliver en rigtig god årgang. 2004 forekom naturligvis mere moden, men jeg tror, 2005 bliver noget bedre. Man sagde i øvrigt ved flere lejligheder, at 2004 er inde i en lidt lukket periode. Den vil være bedre til efteråret - til september, sagde et par producenter. 

Fra venstre: Jérôme Benoit, Aude Olive og Bertrand Stehelin

Jean-Pierre Cartier, Domaine les Goubert

Jean Pierre og Martine Meffre, Domaine Saint Gayan
.

Jean Baptiste Meunier, Moulin de Gardette.

Henri og Janet Bungener, Domaine le Clos de Caveau

Christine og Eric Saurel