Kort nyt marts 2014

Kort nyt 19. marts 2014

.

"Borgerkrigen" i Chateauneuf du Pape synes nu at være "glemt"
For godt en halv snes år siden var vinbønderne i Chateauneuf du Pape delt op i to lejre, der førte retssager mod hinanden. En strid hvis baggrund ver rettigheder til den "rigtige" chateauneuf-flaske med pavehue og korslagte nøgler. Se evt. denne side om den gamle og den nye flaske.
Et godt tegn på bilæggelse at stridighederne kan aflæses af det store antal  producenter fra begge lejre, der i 2014 kan samles om Les Printemps, hvor der i år (6.-7. april) deltager ikke mindre end 87 private producenter.
Der er enkelte kendte producenter, som aldrig deltage i udstillinger eller anden festivitas, Bonneau, Rayas, Clos des Papes og Vieux Télégraphe, men bortset fra sådanne "relikter" så deltager alle de bedste producenter. 
Man har i år
to nye tiltag. Lørdag kan besøgende deltage i "grande soirée vigneronne - musical entertainment. Mandag vil de fleste udstillere fortsætte smagningen, denne gang for professionelle.
Udstillere på Les Printemps plejer at medbringe alle de vine, de har til salg, hvilket i år vil sige 2011 og 2012 (aftappet eller fadprøve). Eventuelle specialcuvéer kan være i ældre årgange, f.eks. 2010. De kan jo altså have for få flasker til at udskænke for alle "amatører", og dette kan være motivationen for mandagens "for professionelle"-smagning. Konspirationsteori? Nej, højst velbegrundede merkantile kalkulationer.
Auspice du Gigondas

Denne smagning af nye årgange fra Gigondas-producenter, finder sted hvert andet år - i år, hvor der ikke afholdes Decouvertes i Avignon. Navnet kommer fra de smukt restaurerede bygninger ved siden af kirken i højbyen i Gigondas, hvor der er udstillings- og smagelokaler.
Smagningen finder i år sted mandag den 8. april.
17. marts havde ikke alle udstillere tilmeldt vine, men en forløbig liste kan ses her. Skulle man ikke synes, at denne smagning er "en rejse værd", så er den da i det mindste et rigtigt spændende supplement til Les Printemps.
- Og deltager man i begge smagninger, vil man kunne få et godt sammenligningsgrundlag for disse - de to bedste - appellationer i Rhone.

Marché aux Vins à Cairanne 2014

Det er i år 7. gang denne smagning afholdes. Der er inviteret producenter fra flere omliggende appellationer. Deltager
antallet stiger år for år. Der vil nok ikke blive tale om opgradering til CRU af appellationen, før smagningen afvikles i weekenden 12. - 13. april, men man vil kunne smage de bedste vine fra den kommende appellation. Det bliver måske i år man kan smage den sidste årgang af de mange gode Cotes du Rhone Village Cairanne Blanc.
De tilmeldte producenter kan ses her

.

Kort nyt 13. marts 2014
.
Jeg har i de senere måneder været optaget af lidt trivielle opdateringer, samtidig med at det har været en fantastisk vinter på den lokale golfbane. Der har kun været et par uger ved juletid, hvor vi ikke har kunnet gennemføre de normale 4-5 ugentlige runder, vel at mærke med spil til perfekte sommergreens. Jeg har ikke ført detaljeret scorestatistik, men vil tro at "udbyttet" ligger tæt på det dobbelte af alkoholprocenten i en god Rhonevin.

Ovenstående skulle være en slags undskyldning for et halvt års Kortnyt-pause, og samtidig en overgang til et par "sportslige" sammenligninger i forbindelse med statistik fra 2012 om Rhonevinproduktionen i kategorien "vidste du"

at produktionen i The Rhone Valley omfattede vin fra 71.000 ha. "or 71 000 rugby stadiums"

at høsten udgjorde 2,86 million hl. "or 100 Olympic pools"

Statistikken er fra 2012 (Download the pdf), men enkelte mere aktuelle tal fra 2013 foreligger også, og vil snarest blive ført ind på siderne om de enkelte appellationer, som eksempelvis på AOP Gigondas.

Areal og produktionen 2009-2013

Årgang 2009 2010 2011 2012 2013
Hektar 1226 1232 1220 1228 1217
Hektoliter 32177 37007 40525 37015 29704
Kilde: Syndicat des Vignerons des Cotes du Rhone
Udbyttet i Gigondas har, som det fremgår, været ekstremt lavt i 2013. Hvad betyder det så for kvaliteten? Der er ingen direkte sammenhæng. I en årgang med "normalt" udbytte, vil en producent, der med fortsæt mindsker udbyttet, lave de bedste vine, og det samme vil være tilfældet, hvis en producent selecterer tilsvarende i en årgang, hvor normaludbyttet er lavt. I 2007 var udbyttet temmeligt højt, fordi blomstringen forløb optimalt, og fordi betingelserne for et højt udbytte var til stede i hele vækstsæsonen; de enkelte druer i klaserne var jævnthen lige store og modnede på samme tid på stokkene. Højt udbytte og høj kvalitet.

Home  Arkiv Kort nyt