Domaine Bouletin


Ejer Jérôme Bouletin
Adresse: Quartier les Plantades 84190 Beaumes de Venise
Tel. 490 62 95 10
Direkte salg: Alle dage 9.30-12.00 og 14.00-19.00.
Email: jerome.bouletin@wanadoo.fr
Website: http://www.domainebouletin.com

Domænet i Beaumes de Venise blev etableret i 1988. Jérôme Bouletins forfædre var vinbønder i Vacqueyras, men da han giftede sig med en pige fra Beaumes de Venise besluttede de sig for at slå sig ned på svigerforældrenes ejendom og bygge vinkældre her. Markerne i Beaumes havde indtil da ikke været beplantet med vin, men nu blev en del beplantet med henblik på at lave den søde hvidvin, som byen er så kendt for. 
Man har 10 ha i Vacqueyras, 6 ha i Muscat de Beames de Venise, 5 ha. i Cotes du Ventoux, 8 ha i Cotes du Rhone, og 4 ha Vin du Pays.  Det samlede areal med vin er således ca. 33 ha.

Markerne har siden 2009 været under konvertering til agriculture biologique.

Vacqueyras
70% Grenache, 16% Mourvèdre, 12% Syrah samt 2% Cinsault og Clairette.
Vinen lagres på egefade i ca. 9 måneder.

Muscat de Beaumes de Venise er som sædvanligt for denne søde hvidvin (Vins doux naturels) lavet på druen Muscat à Petits Grains. Gæringen af vinen afbrydes, når ca. halvdelen af druens sukker er omsat til alkohol, ved at man tilsætter alkohol (mutage). Herved bevares sødmen fra druen, og der opnås en alkoholprocent på normalt ca. 15.

Ventoux
Grenache, Syrah, Cinsault og Mourvedre.

Cotes du Rhone
Grenache, Carignan, Syrah og Cinsault.

Vin du Pays
100% Merlot. Lagres i 6 mdr. i barriques.

.Fotos: Domænet

.

Jérôme Bouletin

Home    Home Vacqueyras   Home Beaumes de Venise  Home Ventoux


Opdateret 14-12-2011