Domaine de la Jaufrette 

Frédéric Chastan
Chemin de la Gironde, 84100 Orange
Tel. +33 490 343 534
Direkte salg: mandag-lørdag 8.00-12.00 og 14.00-18.00
Web: http://www.domainedelajaufrette.fr

   

Den nuværende ejers bedsteforældre, grundlagde domænet i 1950erne. Bedstefaderen André Chastan kom fra en vinbondefamilie i Vacqueyras og hans kone Pauline fra en tilsvarende familie i Gigondas. Parret besluttede at købe vinmarker i Orange baseret på Cotes du Rhone-marker beliggende nord for AOP Chateauneuf du Pape. De byggede også kældre og lavede vinen selv, men den blev solgt til negociant. Med tiden arvede de vinmarker i Gigondas og Vacqueyras, og da deres søn Alain havde overtaget domænet blev der købt 2,5 ha i Chateauneuf du Pape. Udover de 2,5 ha. Chateauneuf du Pape ejer man 5 ha. Gigondas og 20 ha. ligelig fordelt medllem Vacqueyras og Cotes du Rhone.
Indtil januar 2011 var der officielt 2 ansvarlige for domænet, far og søn, Alain og Frédéric Chastan. I 2011 blev Frédéric eneansvarlig, og et par måneder senere indgav han anmodning om at blive certificeret agriculture biologique, hvilket alle markerne har været siden 2014.
Vinene er meget traditionelt fremstillet, og den største del af produktionen sælges i tank. Den del, der aftappes, sælges først en del år (4-9) efter høståret.
I august 2016 var de aktuelle årgange Chateauneuf du Pape 2007 og Gigondas 2010, der var nylig aftappet.

Chateauneuf du Pape
95% Grenache og 5% Mourvedre.
Gennemgår som andre vine på domænet en langvarig vinifikationsproces uden afstilkning, 2-3 år på tank, 6-18 måneder på ældre fade af forskellig størrelse og 6-8 måneder på flaske. 

Gigondas
90% Grenache samt 10% Syrah og Mourvedre. 80-årige stokke.

Vacqueyras
65% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Syrah og 5% Counoise.

Vacqueyras Blanc
70-75% Grenache Blanc sammen med Roussanne, Marsanne og Viognier.

Cotes du Rhone
70% Grenache, Syrah, Mourvedre, Cinsault og Carignan.


Caroline og Frédéric Chastan ved Decouvertes i Avignon 2019


Frédéric Chastan sammen med sine to sønner 2016

Home  Index Chateauneuf du Pape  Home Gigondas  Home Vacqueyras

Opdateret 08-03-2020