Næste aftale var med Claire Michel, datteren på Le Vieux Donjon. Et eller andet var svipset - jeg skal hjem til min sædvanlige indbakke, før jeg kan afgøre, om det er mig, der har begået en fejl. I hvert fald mødte vi ikke Claire. En venlig dame på stedet kørte rundt med os i et forsøg på at finde hende, men det lykkedes ikke. Jag fandt da ud af, hvor kælderen på Route de Couthezon er placeret.

Den sidste eftermiddag på denne tur brugte vi til en udflugt østpå. Vi har det sidste års tid mange gange nydt Ventoux 2006 fra Chateau Unang. De sælger nu 2007, og så var det et godt mål for at købe de sidste flasker.

Domaine Julien Masquin
Jeg har ikke selv "opdaget" Julien Masquin. Det var en dansk importør, der gjorde opmærksom på stedet, og da vedkommende endnu ikke selv har offentliggjort, at man vil være importør af vinene, vil jeg ikke afsløre hemmeligheden her.
Masquin laver sin første årgang i 2009. De kældre, han ønsker etablere vil koste 300.000€, så indtil han har fået fodfæste med at sælge sine vine, har han lejet kælderplads hos Brotte. Han regner med at aftappe, hvad han forventer at kunne sælge og så sælge resten til Brotte - en andel der gerne skulle falde i årene fremover.
Det er en politik for nyetablerede, som man af og til hører om. Ja, der er såmænd mange producenter, der aldrig kommer rigtig for alvor i gang med eksport.
Det skal nu nok lykkes for Masquin.
Han laver en hvid og to røde Chateauneuf du Pape samt en hvid og en rød Cotes du Rhone. Alle vinene er gode og har en vis elegance. Cotes du Rhone koster omkring 7€, mens de røde Chateauneuf'er vil koste 19 og 25€
Masquins domæne vil blive etableret i faderens smukke store hus, der ligger nabo til La Bastide Saint Dominique - naboen et par hundrede meter til den anden side er Clos Du Caillou. Så der er tale om et sted, som der kommer en del turister forbi.
Masquin har to job. Ud over at være starter af det nye domæne er han direktør i faderens børstefabrik i Courthezon. Han har allieret sig med et par gutter, der nu har arbejdet for ham i vinmarkerne i henholdsvis 3 og 7 år. 

Chateau Rayas
Jeg taler ikke fransk, og Reynaud taler ikke engelsk.

Her gik jeg og troede,
at det var muligt at få lov til at fotografere i kældrene,
at det var umuligt at få love til at smage,
at det var umuligt at få lov til at købe.
Det viste sig at være helt forkert opfattet.
Det var strengt forbudt at fotografere indendørs. Jeg kan da godt forstå det. Der kunne tages mange billeder, der kan misforstås. Det kan ikke undgås, at man kommer til at sammenligne kældrene på Rayas med kældrene hos Henri Bonneau - og faktisk klarer Bonneaus kældre sig pænt i sammenligningen. 
Når fotografering nu ikke kunne lade sig gøre, så var det naturligt at prøve med ordet degustation. Der var uventet bid. Vi smagte først Cinsault og Grenache til Fonsalette 2008.
Så smagte vi fra et par fade til Pignan - igen samme Tours/Reynaud umiskendelige stil.
Det blev også til en prøve på Rayas 2008 - Grenache. Selvfølgelig mere intens, men samme stil!.
Jeg er ikke meget for vine fra 2008, men grønt lys til Rayas! Ingen svagheder der.
Næste spændende fase. Vente? (salg)
Om jeg ønskede en Fonsalette, en Pignan og en Rayas 2005 - Selvfølgelig!
Nu passer det jo ikke rigtig til en kasse, så jeg prøvede med "dublet"? Det virkede også. Så ville jeg ikke stramme skruen mere, for man kan jo ikke bruge kort her!

Besøget var ikke "lykkedes" på denne facon, hvis ikke Brandis havde banet vejen.
Tro endelig ikke, at jeg blev ekstra vel modtaget på grund af min hjemmeside. Den slags virker ikke på Reynaud. Der kom på et tidspunkt et hånligt udbrud fra ham om selve begrebet hjemmeside. Rent faktisk tvivler jeg på, om han kan bruge internettet overhovedet, men hvad, det har han nok ikke brug for! 
I øvrigt følte jeg, at jysk og provencalsk humor godt kan mødes, hvis begge parter har en god dag.

Vidste du, at verdens eneste gastronomiske universitet ligger i Pollenzo i Italien?

En gruppe studerende besøgte Chateauneuf samtidig med os. Onsdag aften mødtes vi tilfældigt på Verger des Papes og blev inviteret til at deltage i denne torsdag aftens seance på Chateau Vaudieu. De studerende på universitet kommer fra mange europæiske lande. Jeg har endnu ikke fuldt ud fattet, hvad studiet går ud på, men det kan f.eks. lede frem til konsulentstillinger i restauranter eller livsstilsforetagender, hvor de studerende så kan rådgive om anskaffelse af de bedste råvarer eller evt. iværksætte promoveringskampagner for den virksomhed, de nu er ansat i. Måske er det ikke helt rigtigt opfattet, men man kan selv læse mere på http://www.unisg.it/welcome_eng.lasso

For det første var det meget interessant at møde og tale med mange af de unge mennesker. De skal efter hjemkomsten skrive rapport, bl. a. om rhonevine, så jeg kom af med alle mine resterende visitkort.

For det andet var det rigtigt hyggeligt at deltage i en uformel smagning med påfølgende spisning på Chateau de Vaudieu - selvfølgelig med masser af god vin.
Man kan måske genkende Michel Blanc (med briller) fra federationen, hans sekretær Hortence og Laurent Brechet, ejeren af Vaudieu sammen med fruen.

Domaine du Monpertuis
Paul Jeaune er stadig i spidsen for domænet, men nærmer sig pensionsalderen - sønnen Simon nævnte noget med et par år.
Simon Jeaune har gennemgået en mellemlang uddannelse (BTS) på vinskolen i Orange og har været lidt rundt i verden for at se, hvordan man laver vin andre steder. Han er 25 år her i marts 2010.
Deres bedste Chateauneuf du Pape - som forvirrende har været kaldt Tradition - hedder fra 2006 Secret de Gabriel for at ære Paul Jeaunes far Gabriel Jeaune.
De årgange, der er til salg på stedet kan være ældre, end man umiddelbart tror.
Da Simon Jeaune spurgte, hvad vi ønskede at smage, sagde jeg: de to bedste rødvine fra Ventoux (Valcombe) og de to røde Chateauneuffer.
Det blev til Ventoux Bleu d'Argile 2001, Ventoux La Sereine 2004 (25€), Chateauneuf du Pape Classique 2007 (15€) og Chateauneuf du Pape Tradition 2004 (24€)

Domaine de la Biscarelle
Jerome Grieco har overtaget stedet efter sin svigerfar i 2009. Svigerfaderens vin var bestemt ikke noget at skrive hjem om, men den første årgang, som Jerome har signeret viser faktisk gode takter. Måske er Chateauneuf du Pape fra stedet ikke af de store af slagsen, men prisen for de to cuvéer er da også kun 14 og 16€.
Der er relativt mere spræl i de to cuvéer af Cotes du Rhone, der faktisk tegner spændende til priserne 5 og 7€. Vi smagte selvsagt kun 2009, der endnu ikke var aftappet.
Kældrene trænger til at blive renoveret, men Jerome tror ikke rigtig, at der bliver penge til dette de første 3-4 år. Jeg synes, der er grund til at ønske den unge optimist held og lykke.

Chateau de Montfaucon
Jeg fik for nogle måneder siden kendskab til dette domæne, der kun ligger få kilometers kørsel fra Chateauneuf du Pape, fordi jeg blev gjort opmærksom på en morsom sammenslutning bestående af fire vinbønder: http://www.rhonegang.com/home.html
Herfra fandt jeg frem til hjemmesiden for Montfaucon, og besluttede, at dette sted ville jeg besøge ved lejlighed.
Selve den lille by Montfaucon ligger tæt ved Rhonefloden helt uden for AOC Cotes du Rhone - ifølge de Pins fordi byens borgmester i 1936 sagde nej tak til at blive en del af Cotes du Rhone - han var grøntsagsdyrker. Vinmarkerne tæt på slottet vil være Vin du pays, og Cotes du Rhone-markerne ligger i nabokommunerne, f.eks. Roquemaure eller Bagnols.
De to mest interessante vine er de røde Cotes du Rhone og Cotes du Rhone Cuvée Baron Louis. Sidstnævnte er fadlagret og lidt dyrere end den almindelige Cotes du Rhone, der i årg. 2007 koster 7,5€.
Den specielle Vin de Monsieur le Baron de Montfaucon koster over 30€ og bør kun kunne aftvinge interesse for samlere.
Man skal ikke forvente som besøgende at opleve det trekantede slot, for kældre og udsalg ligger et stykke fra slottet.

Verden er sommetider mindre end man troede.

Ved middagstid i dag var vi inde på Coccinelle i Chateauneuf du Pape for at få fat i lidt brød m.v. Pludselig lyder det bagfra: Hej Søren. Det var så Torben Lynge og Erik Michelsen, der også var nede for at smage og hente forsyninger.

Her i aften var Ulla og jeg på Verger des Papes for at spise (Man spiser altså godt der - jeg vil mene, at det er det bedste (betalelige) spisested i Chateauneuf du Pape)
Der var stillet et sammensat bord op til 25 personer, og vi diskuterede, hvad der mon ville dukke op ved dette bord. Det viste sig at være en flok italienske gastronomistuderende, der besøgte byen og var ledsaget af Michel Blanc og Hortence fra Federationen og et par vinbønder, Daniel Stehelin fra Mont Thabor og Catherine Armenier fra Marcoux. Dette tilfældige møde medførte en invitation til en seance på Vaudieu i morgen aften med vinøse og kulinariske indslag. Der dukker vi nok op.

Domaine de la Girardiere
På dette domæne sælges 90% af produktionen til negociant. Det kniber lidt med at få en eksport i gang. Priserne er nu ellers ikke afskrækkende. Der laves en Rasteau Prestige (den der p.t. på siden om domænet anføres som Cotes du Rhone Prestige)
Prisen for denne rimeligt antagelige Rasteau (Årg. 2006) er 6€. Det kan man ikke lade være med at reagere lidt - indtil et par kasser på. Jeg ser frem til at at sige skål Bernard nogle gange i det kommende år.
På domænet bruger man (til de 10%) en 50-årig aftapnings- og etiketteringsmaskine. Meget sjovt at se tressernes "tekniske vidunder" fuldt funktionsdygtig.
Jeg kan på en måde godt forstå, at det kniber med eksportmulighederne, men altså prisen betyder jo også lidt. 

Domaine Roche
Egentligt var mandag og tirsdag helliget Rasteau, men da der opstod et hul i planen, var det meget nærliggende at kontakte en gut i Cairanne, som jeg havde opdaget var "på vej". Hvorfor er han spændende?
Han har virkelig taget al den uddannelse, man kan inden for vin. Han begyndte med en bacheloruddannelse (BTS) fra universitetet i Beaune, fortsatte med en kortere handelsuddannelse og endelig en fuld uddannelse som ønolog fra universitetet i Toulouse. Hans far ejer 50 ha. i Cairanne og har indtil for fem år siden været præsident for kooperativet i byen. Han har nu ladet sin (i 2009 28-årige) meget veluddannede søn få råderet over 15 ha. (Sådan som en begyndelse).
Romain Roche har arbejdet mange forskellige steder i verden som Amerika og Australien, men også I Provence. Her stødte han på Philippe Cambie, som han i dag bruger som sparringspartner og rådgiver.
Vi smagte 3 vine fra 2009, som er debutårgang. De 15 ha. ligger alle inden for AOC CDRV Cairanne, men den lidt svagere del af druerne deklasseres til Cotes du Rhone.
Det er p.t. ikke helt afklaret, om der ud over CDRV Cairanne også laves en CDRV Cairanne Vieilles Vignes, men det bliver nu nok resultatet. De der Viellies Vignes er faktisk fra en parcel med 120 årige vinstokke. Der kan godt blive noget stort ud af det. I marts 2010 var vinen ikke færdiggæret, men lad os satse på, at højere temperaturer i april sætter gang i det hele. Jeg har på fornemmelsen, at den unge fyrs baggrund kan resultere i noget temmelig stort.

Lad mig bruge denne lejlighed til at referere, hvad man mente i Rasteau om Cairannes muligheder for i nær fremtid at blive CRU. Uden på nogen måde at angive kilder ved navn, tør jeg godt antyde, at man i Rasteau mente, at det kunne tage adskillige år for Cairanne at nå derhen, hvor Rasteau er i dag. En væsentlig grund skulle være, at kooperativet ikke er særlig interesseret i sagen.
Nu tog det jo også mange år at komme til at trække på samme hammel i Rasteau.

Domaine Beau Mistral  /  Domaine des Banquettes
Jeg har besøgt både Beau Mistral og Banquettes før, men har ikke haft lejlighed til at besøge kældrene, og det var grunden til aftaler i år. 

Domaine Beau Mistral er karakteristisk ved at lave ikke mindre end 6 cuvéer af Rasteau. Ikke nogen ironisering over det - cuvéerne er virkelig forskellige. der er også ligesom på Banquettes en cuvé, der rager noget op i pris og kvalitet - her Rasteau cuvée Florianelle.

På Banquettes er det Rasteau Cuvée Anaïs der adskiller sig pris- og kvalitetsmæssiget.

Set under ét føler jeg, at det er svært at retfærdiggøre de høje priser for de bedste cuvéer, men det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og vilje til at trække på kontoen.

Domaine la Collière
Helt ærligt, det var lidt mere spændende at besøge Georges Perrot på Colliere.
Han laver vin i de kældre, som Romero på Soumade brugte, før han "flyttede op til D975", og han gør det med en entusiasme, humor og kløgt, som guderne må vide, hvorfra han skaffer sig. Hans Rasteau er helt OK, men mest overraskende er en Cotes du Rhone Oublee - i vores tilfælde fra 2006. En sådan vin til 8€ rykker nu altså noget ved ens meninger/fordomme om appellationer.
Det er ét af de steder, som lagrer sig et eller andet sted i hukommelsen, og en skønne dag vil kalde på gentagelse af en god oplevelse.

Patrice Andre Domaine des Banquettes

Det er ikke så tit man møder en producent, der udover at aftappe selv også sælger til både kooperativ og negociant. Bertrand råder over 30 ha. Druer fra ca. 10 ha. afleveres til kooperativet, og vin fra ca. 8 ha. sælges til negociant. Der er da nok ingen tvivl om, at den bedste del går til egen aftapning.

Den Cotes du Rhone, der har været lavet på stedet er kommet fra marker i Cotes du Rhone Village Rasteau. Efter ophøjelsen til CRU vil 4 ha. af Bertrands marker blive Cotes du Rhone, så måske vil hans Cotes du Rhone ændre sig en smule fremover.

Jeg har p.t. sagt på siden om stedet, at der laves en Rasteau og en Rasteau Vieilles Vignes. Dette er én og samme vin, der af hensyn til importør, kaldes noget forskelligt.

De tre personer på billedet t.h. må siges at have fingeren på pulsen vedr. spørgsmålet om CRU-status. Under en middag i Vaison søndag aften (21.3.) kunne de oplyse, at der nu kun mangler endelig godkendelse i et organ under INAO, der samles i juni og i november for endeligt at godkende appellationsændringer. I Rasteau håber man, at det sker i juni, for man vil gerne starte CRU-status med en rigtig god årgang  - 2009.

Lokalt er der opnået enighed. INAO har givet sig en smule fra de grænsekrav, man var fremme med tidligere. Der vil kunne blive tale om 10-15% mindre areal i Rasteau end i Cotes du Rhone Village Rasteau.

Det siges at have spillet en stor rolle for enigheden lokalt, at kooperativet har spillet en meget aktiv rolle. Kooperativet i Rasteau er meget vellidt blandt private producenter i byen, og man er meget fleksibel med at tillade egen aftapning samtidig med at en del af produktionen afhændes til kooperativet.

Nu venter alle blot på INAO, og ingen synes at være utilfredse.
Jeg havde lejlighed mandag til at tale med personer, der har været modstandere det nye CRU. Det kan de nærmest ikke huske længere.