Turist i Séguret  Seguret kommune har et areal på 21 km2. Lavest og højeste punkt er 124 m og 424 m. Kommunen har i 2015 847 indbyggere, hvoraf en del naturligvis bor uden for det egentlige byområde. Seguret ligger ikke øverst på en bakketop, som mange andre byer i Provence, men på en terrasse lidt oppe på den nederste del af et stejlt højdedrag, hvis højeste punkt er 424 m.  Byen ligger på vestsiden af højdedraget. Tre gader forløber fra nord til syd gennem byen. Hvis man vil køre i bil gennem byen kan man vælge den vestligste / nederste gade Chemin sous le Barry, hvor man på den ene side følger den middelalderlige bymur og på den anden side har en meget smuk udsigt til det omgivende plane vinområde. Mere interessant er den midterste gade, Rue des Poternes, der indeholder en perlerække af meget gamle bygninger, små turistbutikker og et par restauranter, hvoraf Les Mesclun kan anbefales. Rue des Poternes er forbeholdt fodgængere. I begge ender af gaden passerer man gamle byporte. Fotos fra en tur gennem gaden i juli 2018 fra nord til syd er vist herunder - Fotos af Fontaine des Mascarons og tårnuret er lånt hos en ven af byen Anne Moreau, der bl.a. på den linkede side beretter om Fête d'Hue vin 2014. Der har været dyrket vin i området i århundreder. I 1684 oprettedes et vinbroderskab, der dog også var åben for andre erhvervsudøvere. Det blev efterhånden inaktivt, men blev genoplivet i 1984 med det ikke så korte navn Confrérie des Chevaliers du Gouste-Séguret, Compagnons de Saint-Vincent. La cave coopérative de Roaix-Séguret blev oprettet i 1960.

Porten i midten eksisterer ikke mere, og tårnet på toppen er en uinteressant ruin. Bymuren skulle være etableret i 900-tallet. Der er fundet rester fra beboelse i stenalderen og to statuer fra romertiden (3m høj - Jupiter og en skovgud af ukendt højde). Ældste bynavn fra skriftlige kilder (1076) er Secureto, hvilket let kan genkendes som et sikkert sted. I perioden 1254 - 1791 var byen og området kirkelig ejendom, aministreret af bisperne i Avignon - ligesom f.eks. Chateauneuf du Pape, der lå på grænsen mellem konge og pave.

Indgangen via Portail du Bise. Bise=kraftig vind - mistralvind fra nord. T.h. porten set efter passage. Allerede her er mån hævet en del over vejen t.v. le Barry.

Efter lidt opstigning møder man en butik, som man skal have god tid for at undersøge. Den videre tur - lidt til venstre ser mere lovende ud.

Da jeg nåede frem til bygningen med Mairie-skiltet, var jeg endnu ikke klar over, at der var bygget en noget større administrationsbygning ved vejen mod Sablet. 
Selv om bygningen ikke havde "Hotel du Ville"-format, må jeg indrømme, at når nu kommuner i Frankrig ofte har få indbyggere, kunne det jo være...
Lidt forbi "borgmesterkontoret" var der flere spændende ting fra fortiden. Den mindste lavoir (vaskeplads), jeg mindes at have set i Provence, og ved siden af en 
fontæne med fire groteske spyttere. Efterfølgende har jeg erfaret, at sådanne figurer kaldes mascarons, som skulle kunne holde ondsindede "kræfter" på afstand.
Nabobygningen til Fontaine des Mascarons, som historisk set måske er mere interessant, fik jeg jeg ikke et foto af. Derfor et par lånte fotos herunder.

T.v. nærbillede af Fontaine des Mascarons,der stammer fra 1600-tallet. 
Th. klokketårnet med både ur (horloge) og klokke, der på typisk provençalsk maner er beskyttet at et jerngitter - for at modstå de kraftigste mistralvinde.

Foto til højre: Hvis man ønsker at passere de to restauranter og den sydlige byport, må man følge skiltene mod højre, når man når dette sted.

Restaurant Le Mesclun. Fra terrassen er der en smuk udsigt mod det flade land.

Sødagsfrokost juli 2018

Naboen til Le Mesclun hedder Côté Terrasse. Her er maden knap så gastromisk, men også lidt billigere. Udsigten den samme. Ved stedet er man tæt på sydporten.

T.v. Gennem byporten (fra Rue des Poternes) ser man en mindre, skyggefuld, parkeringsplads, Place de Liberations. Ledige pladser er ikke normalen.
 Den middelalderlige portdør står urestaureret siden 1300-tallet med de originale smedejerns spigere. T.h. for porten set sydfra fra en position på Chemin sous le Barry, 
ses den restaurerede bygning, der signaliserer en lavoir (vaskeplads), men som forekommer at være lidt over-restaureret og ikke i sync med omgivende bygninger.

Chemin sous le Barry er mest spændende, fordi den forløber langs den tusindårige bymur. Man forestiller sig temmeligt tykke mure i facaderne langs gaden.

Skulle man blive træt af at se fæstningsmure på vandringen nordpå langs le Barry, er der ind imellem muligheder for at udvide sin horisont - mod Sablet.

Til venstre et foto fra 2010 med medlemmer af broderskabet med det lange navn: Confrérie des Chevaliers du Gouste-Séguret, Compagnons de Saint-Vincent. (Tror de eksisterer endnu - har aldrig mødt nogen live) Butikkerne i baggrunden er fra Avignon, hvor mange mindre appellationer i Rhone årligt fejrer fælles ban des vendange under paraplyorganisationen Les Compagnons des Côtes du Rhone. Séguret kommune har et ganske udmærket website med mange oplysninger om alt og alle, også domænerne. Syndicate des Vignerons har som præsident en meget erfaren producent Christian Voeux  Domaine de l'Amauve. Syndikatet har i nogle år indtil 2017 arrangeret Quartor des Villages / Salon des Vins (fotos fra 2017). Denne begivenhed fandt ikke sted i 2018, angiveligt på grund af et manglende antal domæner tilmeldt som udstillere. Der er mange producenter, der uden aftale modtager besøg med smagnig og salg. Topproducenten i kommunen er Domaine de Mourchon Lægger man ikke så megen vægt på at besøge et domæne for at købe vine, er Maison du Terroir et udmærket alternativ.

På vejen (D23) mellem Seguret og Sablet findes tæt på grænsen til Sablet  Domaine de Cabasse  Hotel, Restaurant og Domæne

Winemakers dinner på terassen juni 2014 1 Laurent Bellion, 2 Brigitte Brienne, 3 Laurent Plantevin, 4 Pablo Hocht, 5. Frèdéric Meffre. Resten er danskere

Middag i restauranten juli 2018

Home    Home Seguret

Opdateret 27-09-2018