Er du over 50 år og kan du huske fornemmelsen af din barndoms købmandsforretning, hvor mel og melis lå i skuffer og det hele blev vejet af?

Det billede lå på min nethinde efter mit maj-besøg på Domaine du Banneret, et af de mindste domainer i Chateauneuf du Pape med en årsproduktion på 11.000-12.000 flasker.

Og alt foregår stort set som i gamle dage i Chateauneuf – og alle 13 tilladte druesorter bliver brugt til at fremstille vinen. Her er ingen specialcuvéer. Jean-Claude – der er halvtid vinavler og halvtid arkitekt – værner om de gamle traditioner på familiedomainet, som han overtog i 1989, men hvis historie går flere hundrede år tilbage i tiden – se i øvrigt Sørens omtale af domainet.

Og så er vinen svær at blive rigtigt beruset af. I hvert fald ifølge Jean-Claudes hustru, Marie-Francoise. Når hun nyder andre vine fra Chateauneuf skal der ikke meget til, før hun bliver ”snørens”, men hendes egen vin er mad, som bliver optaget på en helt anden måde i organismen.

Se, det kunne jeg ikke stå for, og som chauffør på bilen var det ikke uinteressant, selvom jeg fortsatte med at spytte ud efterhånden som jeg fik arbejdet mig igennem årgangene, som er aldeles glimrende, og hvad jeg forstår som en god gammeldags Chateauneuf med saft og kraft. Jeg købte 12 flasker til 216 Euro (1575 kr.), og mine venner snuppede ligeledes 12, så produktionsapparatet måtte i gang med at lime etiketter og sætte på – se billede -  hvorefter flaskerne fik en tur med viften – se billede.

600 flasker stod foran samme tur. De var reserveret for Danmark – som i årene før, men den gode Jean-Claude kunne ikke fortælle den nysgerrige, hvem der egentlig skulle have de gode flasker. Om det var en importør, en restaurant eller privatperson, der skulle nyde godt af importen.

Det var årgang 2004, der røg i bagagerummet (2005 flaskes først til næste år), og jeg fik det råd af Jean Claude, at ville jeg nyde vinen i år, så skulle jeg trække den op 24 timer i forvejen for at få det fulde udbytte.

Tidligere på dagen havde jeg besøgt Domaine de Cristia – et af mine favoritdomainer i Chateauneuf, fordi jeg har fornemmelsen af at drikke en kompleks Chateauneuf samtidig med, at der er noget rigtig god Bourgogne over vinen – i hvert fald basisvinen.

Det var vinmageren selv, Baptiste Grangeon, der tog imod  i Courthezon, og han gav os den store tur igennem hele porteføljen inklusive hans berømte specialcuveer Vieilles Vignes og Renaissance, som jeg ved at en amerikansk advokat er ret vild med. Det kan jeg godt forstå, for det er rigtig stor vin. Min kone, venner og jeg havde desuden den store fornøjelse at få lov til at stikke tuden i Vieilles Vignes og Renaissance 2006, som lå på fad i kælderen - se billede. En vin som lover godt, og som jeg tror bliver finere i det end 2005.

.

Et koldt glas fadøl er ikke af vejen, når man har smagt og spyttet gennem adskillige timer – og en efterfølgende søndag med en til tider farlig tur i Dentellerne, gør en klar til mandagens finale hos Laurent Brechet på Chateau de Vaudieu.

Jeg har en gammel kærlighed til Vaudieu. Da min kone og jeg var meget unge, studerende og derfor fattige på økonomiske midler, flottede vi os efter ugers sparen sammen. Vi gik i Irma, fik bestyreren til at lukke op for det allerhelligste, og udtage en Chateau de Vaudieu. Den blev forsigtigt båret hjem, gemt en 14 dages tid, og så indtaget til et godt måltid. Det var stort, rigtigt stort, og der indledte jeg mit lange ”kærlighedsforhold” til vinene fra Chateauneuf du Pape.

Efter 70’erne (1900) falmede Vaudieu, men er nu atter på vej frem anført af Laurent Brechet. Jeg mødte ham til ”Pave”-festival i oktober sidste år i København, og han var så venlig at invitere mig, når min vej faldt forbi.

Vaudieu er med rette et chateau. Alene i de enorme kældre ligger der 120.000 flasker. – Det er min bankkonto, sagde Laurent på rundturen, som startede med en grundig gennemgang af, hvor de enkelte sorter er placeret på markerne (se billede). Den nye enorme druepresse blev gennemgået fra a til z og turen sluttede med en smagning, hvor jeg kunne konstatere, at kvaliteten er stigende. 2004 har ligesom Cristia noget burgundisk over sig, mens 2005 -  som vi var så heldige at smage den første flaske af (se billede) - har noget mere power. Laurent var selv mest glad for 2004. Jeg kan lide dem begge, og skulle jeg vælge, så tager jeg dem begge!

Der er få steder på denne jord, hvor man møder så megen venlighed og gæstfrihed som i Chateauneuf  Du Pape. Selv en lørdag morgen gav fx Baptiste på Cristia sig tid til at tegne og fortælle – se billede – selvom han fredag aften tilsyneladende havde været til fest, hvor han ikke havde holdt sig tilbage.

Og han nød også smagningen. – Vin kan være forskellig fra dag til dag. For et par dage siden havde jeg besøg af japanere, og da ramte vinen ikke dagen. I dag er den som den skal være, sagde Baptiste.

Min kone og jeg er tilbage i Chateauneuf du Pape fra den 20.-24. august. Jeg har allerede aftaler om nye besøg.

Torben Lynge Hansen
lynge@gl.org