Det kan sagtens lade sig gøre at tage en smuttur til Mekka -  dvs. Chateauneuf du Pape – og alligevel få det hele med.

Afgang fra København fredag morgen til Montpellier med Sterling. 100 km op til Chateauneuf og retur København mandag formiddag. For fire mennesker plus lejet bil kan det gøres for 5000 kr. inkl. fly, leje af bil og brændstof. Selvfølgelig kommer der overnatning, mad og indkøb til, men det er en forjættende måde at holde lang weekend på. Når så solen skinner, temperaturen er omkring de 28 grader, og der er kommet fut i vinstokkene, er det dejligt at nyde tilværelsens ulidelige lethed omgivet af vinmarker én masse og det ene domæne efter det andet, der kun venter på et besøg og udskænkning af special-cuveer. Og i selve Chateauneuf by er udskænkningsstederne næsten ved at falde over hinanden, fordi der opereres med ”filialer”, ligesom Vinadea og agenten på den stejle vej til slottet har et stort og flot udvalg. Men lad være med at spørge efter Rayas, for svaret er konsekvent ”impossible”.

Men nu er der en verden uden for Chateau Rayas, fx Domaine de la Charbonniere, som ligger på D92 på vejen mellem Courthéson og Chateauneuf. Der havde jeg hjemmefra fået arrangeret et besøg, og familien Maret stod klar lørdag den 20. maj  kl. 15, da jeg med min kone og svigerforældre rullede ind på domainet. Udefra er det ikke noget særligt, og kontoret ligner nærmest noget fra en gammel dansk film (og regningen skrives i hånden), men når der åbnes til kælderen, er der stil over det, og der er så rent, at man får lyst til at tage skoene af og liste rundt.

Men inden vi så ”produktionsenheden”, var der smagning, dvs. jeg måtte holde mig meget tilbage som chauffør. Jeg gurglede og smaskede og spyttede ud, mens mine passagerer så stort på ”spytbakken”.

Jeg mener som udgangspunkt, at det er en uvane med specialcuveer. Der bør laves en ordentlig pave-vin og dermed basta. Men samtidig kan jeg godt forstå, hvis man har specielle lokaliteter (bl.a. omkring domænet, se billeder) der kan trylle noget ekstra frem, skulle man være et skarn, hvis man ikke gjorde det. Charbonniere laver – som læsere af sitet vil vide – tre specialcuveer, en almindelig rød og hvid. Jeg er meget begejstret for den hvide, og selvom jeg havde den største lyst til at sætte mig og nyde to store glas, blev der spyttet ud. Heldigvis gjorde Michel Maret det samme, mens fru Mireille og datteren Caroline spiste kirsebær.

Hvorfor nu de fornavne? Fordi Søren Gudiksen havde givet mig en opgave hjemmefra. Kan du ikke skaffe mig fornavnene på moderen og datteren. Det klarede jeg, men kun fordi datteren taler et glimrende engelsk. I det hele taget er man tit på Herrens mark, når man ikke taler fransk, så jeg har højtideligt lovet mig selv, at til vinter skal der gøres noget alvorligt ved det franske sprog. Jeg vil sgu kunne tale med dem.

Måske også for at kunne fortælle, at de er har nogle pebrede priser. Faktisk måtte jeg betale 52,40  Euro (efter at besøgsrabat på 10 procent blev fratrukket) for en magnum af den ”almindelige” røde fra 2003. Hjemme i DK kan den almindelige – når det tales ¾ - faktisk købes for 179 kr., mens den koster 20 Euro (ca. 150 kr.) på stedet og hos Vinadea.

Jeg kunne jo blot havde ladet være. Men når jeg nu samler på magnums, og så har set og smagt stedet med egne øjne, ses der stort på prisen, og den ryger ned til de andre fem indkøb, som passer til de to specialsyede net med lynlås, som kan fragtes ombord i flyveren som håndbagage.

Tilbage i Chateauneuf er det selvfølgelig et must at besøge Vinadea, selvom deres magnum-beholdning ikke svarer til deres prisfolder. Faktisk har de ikke engang halvdelen af vinene. Vinagenten på det stejle stykke op til ruinen har et stort udvalg og skænker gerne med rund hånd, og spørg efter det, du ikke ser. Besøg også Durieu og Vieux Lazaret, som ligger ved den store parkeringsplads. På Lazarettet er Søren Gudiksen blevet berømt, fordi han ville fotografere kælderen. Det blev et nej, og det prøver danske Elsebeth Larsen at forklare, mens hun skænker rundhåndet af produkterne. Jeg forstod ikke argumentationen, selvom den var på dansk.

Selvfølgelig kan du bo i Chateauneuf by under opholdet, men hvorfor bo i byen, når man i en afstand på 25-30 km kan bo i et område, der er så smukt, at det næsten gør ondt. Jeg bor altid i Lafare, syv km uden for Beaumes de Venise (på vejen til Malucene og dermed Mount Ventoux). Stedet hedder Le Grand Jardin (0033490629793 eller www.utaf.com/legrandjardin) og det er ren luksus for 155 Euro for to personer inkl. ½  pension. Det ejes af Rosemary og Philip (englænder og sydafrikaner), og Rosemary laver fantastisk mad, mens Philip hygger på deres flotte hotel med en vidunderlig have. Det er hermed anbefalet.  

Torben Lynge Hansen

 Grenache medio maj

Gæringstanke og barriques på Charbonniere

Michel, Mireille og Caroline Maret