Rejsebrev fra Rhone juli 2009
Af Søren Gudiksen
.
Det meste af indholdet har løbende været bragt i Kort nyt juli 2009. Indholdet er omredigeret, så rækkefølgen er "omvendt", således at besøgene omtales i kronlogisk orden. Der også foretaget enkelte tilføjelser herunder nogle få billeder.
Gennem de to uger blev besøgt ca. 40 producenter. En del besøg i Chateauneuf du Pape havde til formål at foretage vinkøb (om muligt 2007). Enkelte besøg her var dog førstegangsbesøg, som det var tilfældet med alle besøg i andre appellationer. Jeg havde naturligvis nøje overvejet alle førstegangsbesøg i håb om, at det var gode producenter, og det var da også tilfældet for de flestes vedkommende. 
.
13. juli 2009:
.
I dag startede for mig et par ugers besøg i Rhone med 5 besøg i Roaix og Rasteau.
De to af besøgene var indkøbsbesøg, mens de 3 andre var hos mindre producenter, som "min næse" havde sagt mig kunne være interessante, og som jeg kun har kunnet fortælle meget lidt om, da de ikke før har været besøgt, bl.a. fordi de er mere eller mindre nyetablerede.
Besøgene hos de to velkendte, Domaine des Escaravailles og Domaine la Soumade, skete også med en bagtanke om at finde ud af, hvordan det egentlig går med oprettelsen af Cru Rasteau. 
André Romero på Soumade var ikke til stede, men fruen kan formentlig betragtes som et ekko. "I princippet kan det ske om nogle måneder, men det gør det nok ikke". Det er ingen hemmelighed, at man på Soumade ikke er tilfreds med at få marker, der må bære navnet Rasteau, beskåret med op til 80-90%, fordi de ligger for lavt og teoretisk set ikke fortjener Cru-status - trods gentagne jordbundsprøver. Den måske allerbedste Rasteau, Gourt de Mautens, er stillet i samme situation sammen med flere andre producenter.
Spørger man på Escaravailles, får man indtrykket af, at sagen i al væsentlighed er afgjort, og at 2009 vil blive opgraderet til Cru-status. Der kan nok ikke rettes flere kommaer, og den sag må på et tidspunkt afklares. Her er man altså heller ikke i problemer, for markerne ligger i højderne, hvor den gode jord, terroir, findes. Set herfra afgøres spørgsmålet ud fra, hvor hurtigt "det bureaukratiske system" formår at realisere afgørelser.

Man behøver kun at besøge et par domæner i Rhone for at få bekræftet, at 2008 er en meget problematisk årgang. På Escaravailles laves der ingen "bedste" cuvéer i 2008.
Jeg vil antage, at dette vil være tilfældet på mange andre domæner.

På nuværende tidspunkt kan man komme ud for, at 2007 er helt udsolgt nogle steder, og så må man altså undgå at bedømme kvaliteten på de pågældende domæner alt for hårdt. Jeg var faktisk ude for dette under besøget på Domaine Elodie Balme, hvor de tilbudte vine d.d. var Vin du Pays 2008, Cotes du Rhone 2007 og 2008 samt Rasteau 2008. Umiddelbart må tommelen vende nedad efter disse erfaringer. 
Der er andre ting, der kalder på lidt tålmodighed og et besøg igen om nogle få år:
Elodies far har ejet i alt 28 ha. og har altid afleveret druerne til kooperativet uden videre dikkedarer. Da Elodie, den ene af to døtre, viste sig at være interesseret i det der med vinene og kom på vinskolen i Orange og fik øjnene op for andre muligheder, ville hun gerne, at der skulle ske noget lidt mere spændende. Havde hun nu været en dreng kunne hun muligvis have påvirket faderen, som tilsyneladende er en noget patriarkalsk herre. Hun nåede dog så vidt, at han lod hende få nogle få ha. - først 4 og nu 6 -, så hun kan bevise, at hun "kan noget". Hendes første egen årgang blev 2006. Her i 2008 er hendes egne kældre under opbygning og ser ud til at vil få plads til produktion fra noget mere end de 6 ha. Går det godt, vil faderen nok overgive sig og overlade flere og flere ha. til hende. Elodie vil gerne gå i retning af biologiske dyrkningsmetoder, noget som ikke interesserer faderen, så der vil gå nogle få år, før alt er faldet helt på plads, og man kan bedømme de potentielle muligheder for den unge og energiske Elodie Balme.

Domaine du Bramadou er udgangspunktet helt anderledes. Faderen Guy Chave solgte vin til kooperativet fra 60 ha. Fra årgang 2005, da sønnen overtog stedet, har man arrangeret sig således, at man selv kan lave og aftappe den vin, man ønsker og så lade resten gå til kooperativet. På den måde laver man i dag selv vin fra 5-10 ha. alt efter årgangen, og man bruger naturligvis hertil det bedste druemateriale.
Faderen lod os forstå, at han skam godt vidste, hvad der var bedst efter 50 år i markerne.
Det er et fornuftigt udgangspunkt for sønnen, især da de nuværende kældre ikke kan klare vin fra 60 ha. Han har også været så fornuftig at få Philippe Cambie til at hjælpe sig, og det pynter jo på visitkortet. 
Vi smagte 2005, 2006 og 2007 Cotes du Rhone Village Roaix. Alle var vist årgangstypiske og var rimeligt velskårne. 2005 blev fadlagret, men det er man heldigvis ophørt med.
2007 var meget åben og tilgængelig. Var den en anelse sød - som om, der var lidt meget restsukker? Jeg har en anelse om, at dette fænomen for 2007 er udbredt for mange vine. Hvis det er tilfældet er det ikke så godt - for min smag. Andre vil måske finde, at det er en kvalitet ved vinene. Min kone har det  f. eks. sådan.

Skiltene mod Domaine des Auzières indeholder ikke ordet "Domaine", men der står "chamdres d'hôtes". Måske derfor var forventningerne til vinene ikke skruet så højt op.
Det er et særdeles fredeligt og smukt beliggende sted i skovklædt område nord for Roaix. Ønsker man et sted som base i dette område, kan stedet absolut anbefales.

De tre vine, der produceres fra 5 ha., var alle udmærkede: Cotes du Rhone Village, Cotes du Rhone Village Roaix og Cotes du Rhone Village Roaix Reserve. 
Priserne var henholdsvis 6,5, 8 og 12€.
De smagte vine var alle 2007. Reserve er fadlagret, og jeg foretrak personligt Village Roaix, som var mere "vin de terroir" og en udmærket én af slagsen.
Igen et eksempel på, at sønnen har overtaget efter faderen, der blot har afleveret til kooperativet (her indtil 2000), og så skal der ske noget andet og mere spændende. 

Skulle nogen ønske at udforske vinene fra Roaix, vil de 3 steder, jeg her besøgte, være et godt valg. Der er skiltet fint til Bramadou, der ligger lidt uden for byen nordpå. Lige før Bramadou holdes til venstre mod Auzieres, og kører man forbi Bramadou finder man via skiltene Escaravailles.

 

Guy og Chave Damien Domaine du Bramadou

.

Elodie Balme, Domaine Elodie Balme

.

 Christophe Cuer, Domaine des Auzières

.
I forbindelse med planglægningen af turen - herunder research for at finde oplysninger om evt. oversete domæer i Roaix, fik jeg forbindelse med en gut i Roaix, der viste sig at være meget hjælpsom og traf aftaler for mig hos Bramadou og Auzières. Han skaffede også en aftale hos Domaine de la Martine, men denne aftale måtte senere aflyses på grund af et dødsfald. For at "gøre Roaix færdig" ville jeg også have besøgt Domaine de la Vieille Ferme d'Eoune, men her var man på ferie den pågældende dag.
"Gutten" fra Roaix, som jeg kalder min lokalpatriot i byen, hedder Olivier Lefeuvre og driver en alsidig free lance virksomhed bl.a. som fotograf (bl.a. laver han postkort) og hjælper folk med IT og at få lavet hjemmesider. Vi havde skrevet mails til hinanden flere gange inden turen (på engelsk), og jeg var glad for, at han ville være med under besøget hos Bramadou. Det viste sig dog til min store overraskelse, at han ikke kunne et ord engelsk (stort set), men han vare uhyre flink. Hans hjemmeside hedder http://www.roaixinformatique.com/. Der vil måske fremover komme visse af hans fotos på min side.
Det var Olivier meget om at gøre, at vi besøgte byens gode restaurant Le Grand Pré. Her spiste vi frokost lørdag den 25 juli, og det var en fin oplevelse.
Restauranten ejes af  Raoul Reichrath, som også ejer Bistro du'O i Vaison la Romaine sammen med Yves Gras på Santa Duc i Gigondas.

Foto: Olivier Lefeuvre.  Parret t.h. er min datter og svigersøn

.
14. juli 2009:
.
Det er bastilledag i Frankrig, og alt er normalt lukket på denne tilbringe-sammen-med-venner-familie-dag. Det var dog lykkedes at få en morgenaftale med Philippe Bravay, Domaine Ferrand.
Cotes du Rhone 2007 var udsolgt, og vi smagte ikke 2008 fra tank - kunne godt have gjort det. Cotes du Rhone La Ferrande laves ikke mere. Den var på 100% Syrah og smagedommeren fra godkendelsesmyndighederne vil ikke acceptere den som Cotes du Rhone af en eller anden grund, som heller ikke Bravay forstår. Den vil på et tidspunkt genopstå som Vin du Table, for så kan ingen myndigheder blande sig.
På et tidspunkt solgte Bravay en del af sin Cotes du Rhone fra en bestemt parcel til negociant, men nu aftapper han selv hele produktionen via en Cotes du Rhone Les Demoiselles - en lidt billigere Cotes du Rhone, som er beregnet til salg i Frankrig.
Ingen af vinene på domænet kommer på egefade nu eller fremover. Det er forbi med eksperimentering i den retning.
Chateauneuf du Pape fra domænet er lige min smag, og så er den rørende billig.
Jeg skulle give 16,20€, og så vidt jeg ved, er det normalprisen for besøgende. Jeg kender ingen bedre Chateauneuf til den pris. 
Jeg fortæller i øjeblikket på min side, at man bør lave en aftale. Det skulle ikke være nødvendigt, hvis man kommer inden for normal åbningstid på hverdage.

Jeg smagte 2007, aftappet i juni, og 2008 fra tanken. 2008 går an her, selv om 2007 er bedre. Jeg smagte 2006 i København for nylig, og den var måske endnu bedre, men jo altså også et år ældre.

Vi kom i øvrigt til at tale om 2003. Bravay havde en meget simpel forklaring på forskellene i denne årgang. De, der høstede før 14 august, fik et dårligt resultat. De der ventede og fik regn 15 august fik det bedste resultat.
Jeg har hørt den forklaring før.

En stille vandring i Chateauneuf en varm eftermiddag bragte mig forbi de nye kældre, som Clos Saint Jean har bygget ved Chemin Bois la Ville bag udsalget for Clos Mont Olivet. Bygningerne ser udefra færdige ud, men der er ikke åbent for besøgenmde endnu. Ingen skilte viser til stedet, og der er ikke sat nogen op på bygningerne.
.

De nye kældre tilhørende Clos Saint Jean

På Rue de la Republique 7 (hovedgaden) faldt jeg ind i en butik, for at kigge mig lidt rundt. Det viste sig, at butikken ejes af Danièle Brunel, som er gift med Patrick Brunel, ansvarshavende på Chateau de la Gardine. I dag hedder stedet The Best Vintage, men det vil blive ændret til Caveau de Vins de Brunel. Udover vinene fra Gardine kan her købes vine fra en lang række producenter. Jeg har ikke i øjeblikket et overblik over priserne i forhold til prisen ab domain, men vil senere bringe en oversigt over vine og priser. Jeg syntes, at svaret på et spørgsmål herom var lidt undvigende. En hjemmeside skulle være under opbygning.

Philippe og Mireille Bravay, Domaine Ferrand

.

Danièle Brunel

.
Efter turen har jeg tjekket www.the-best-vintage.com. Foreløbig (2.8.) kan man her kun se vine fra Gardine. Hvis man ser priserne på disse vine, skal det nok være de samme priser som på domænet - selv om de forekommer meget høje. Jeg kunne godt på baggrund af en prisliste, jeg fik udleveret i butikken, lave en side om stedet, men lad os nu se, hvad der kommer frem, når de har en lovet ny hjemmeside klar.
Jeg kan da lige nævne et par eksempler fra listen, hvor det forekommer mig, at priserne er noget høje, og at det godt kan betale sig at gå direkte til producenten:
Domaine de la Janasse Vieilles Vignes 2006 75€ (Jeg mener, at jeg gav 50€ for 2005, men den kan været steget i pris)
Domaine La Bastide Saint Dominique Secret de Pignan 2006 30€ (Jeg plejer at betale omkring 25€)
Clos Saint Jean Combe des Foux 2006 69€ . (Noget mere, end jeg måtte betale på domænet)
Vedr. de nye kældre hos Clos Saint Jean, så ser det ud til, at de skal bruges til lagring, mens vinifikationen skal ske på Av. General de Gaulle. Jeg tror ikke, at der vil blive caveau (udsalg) i bygningerne. Måske føler man, at man ikke har behov for salg til turister.
.
15. juli 2009:
.
Mon ikke en del har været i samme situation, som os, hvis man befandt sig i området på bastilledagen. Hvor tager man hen for at se et ordentligt festfyrværkeri?
Jeg har fundet svaret: Vaison la Romaine. Jeg har aldrig set noget flottere af slagsen. Det varede i ca. 20 minutter, begynder ca. 22.15 og kan ses fra parkeringspladserne i udkanten af byen. Det finder sted neden for udgravningerne af resterne fra romertiden.
Vi stod på vejen forbi udgravningerne og børnebørnene havde absolut først parket.

Denne dag gav gode oplevelser hos 4 producenter, som jeg ikke før har besøgt, og til sidst et besøg hos en kending i Chateauneuf du Pape, hvis ny kældre, jeg ikke har set før, fordi de først blev færdige for et par år siden.

Dagens første besøg gjaldt Clos du Joncuas. Jeg blev meget glædelig overrasket både når det gjaldt vinene og kvinden bag vinene, Dany Chastan.
Jeg havde måske forestillet mig nogle mere sekteriske, rustikke og reserverede sanseindtryk.
Det er sjældent jeg er gået fra et besøg, hvor jeg personligt følte mig i så god overensstemmelse med mennesket bag vinen. På en eller anden måde fik Dany mig til at give udtryk for mine oprigtige indtryk af vinene. Heldigvis kunne jeg hele vejen igennem smagningen give udtryk for ting, hun satte pris på - fik jeg da indtryk af.
Vinene kræver en vis lagring for at komme én i møde, men det gør jo ikke så meget, når vinene først sælges, når de nærmer sig det rigtige drikketidspunkt. Vinene, der aktuelt er til salg er 2004 og 2005.
Jeg har gået og dannet mig en opfattelse af det typiske for årgangene 2004-2008.
Jeg havde lejlighed til at smage alle 5 årgange Gigondas Tradition, og blev bekræftet, bortset fra, at 2004 var noget bedre end ventet.
Domænet er ikke biodynamisk, som jeg hidtil har berettet, men "kun" biologisk certificeret.
Den specielle gammeldags flaske, som Clos du Joncuas har været kendt for, var den oprindelige Gigondasflaske. Domænet var i nogle år alene om at bruge flasken, men nu fås den ikke mere, så de senere årgange er i en almindelig moderne Gigondas-flaske.
Gigondas lagres forsigtigt på ældre træfade, mens Vacqueyras og Sablet slet ikke er fadlagret. For mig er alle vinene rigtige terroirvine i ordets bedste forstand.
Domænet har ingen dansk importør, men vil gerne have en seriøs importør. Jeg kan kun anbefale, at man besøger Dany Chastan og stifter bekendtskab med hende og hendes gode vine. Hun er ikke meget for offentliggørelse af priser, men den almindelige Gigondas er prismæssigt sådan lige over gennemsnittet, hvilket er fuldt berettiget.

Domaine du Grand Bourjassot
Desværre havde jeg ikke lejlighed til at møde datteren Cécilie, der har travlt med forberedelser til sit bryllup. Hun vil snart få efternavnet Perez. Hendes tilkommende laver også vin, og vi så nogle tanke i kældrene påført hans navn.
Domænet er et godt eksempel på, at der kan laves rigtig god vin i beskedne omgivelser og på fibertanke. Den traditionelle Gigondas Cuvée Cécilie til 11€ er en rigtig god vin og Gigondas Goutte Noire fortjener en placering i top 10 i appellationen. Den koster så også 24,5€, men det forekommer ikke urimeligt, når man er vant til Chateauneufpriser. 
Sympatiske vine og sympatiske mennesker.
Jeg smagte på Rhonevinfestivalen i 2008 Goutte Noire, og da besluttede jeg, at dette domæne måtte besøges ved førstkommende lejlighed. Jeg håber, at
Mac Wine også medbringer vinen i år. Jeg ved ikke, hvor glad importøren er for "reklamen", men smag den!
Det er korrekt, at der kun laves to cuvéer Gigondas. Eftersom jeg har set et par andre cuvéer hos importører har jeg efterfølgende forespurgt, om det var rigtigt. 
Jeg er blevet bedt om at fjerne visse billeder. Det har jeg så gjort. Jeg lader dog et af forblive her i rejsebrevet.

Domaine les Clos des Cazaux
Her mødte jeg kun den ene af brødrene, Jean Michel. Frédéric var på ferie.
Det er ikke hver dag man møder en producent, der erklærer, at han ikke drikker sine egne vine - fordi de er alt for kraftige. Der er noget om snakken. Vinene er noget kraftige, og det er nok rigtigt, som det blev sagt, at de er på toppen i 7-8 års alderen. Sammen med mad går det nok an at drikke dem lidt før, vil jeg mene.
Kvaliteten som sådan er der ikke noget i vejen med. Jean Michel påstod meget hårdnakket (han var en mand med stærke meninger, der ikke snakkede én efter munden), at deres vine var lige gode i alle årgange. Det han mente var, at hvis man under vinifikationen konstaterede, at noget af vinen ikke var på samme kvalitetsniveau som vanligt, blev det bare solgt i bulk. På Cazeaux leverer man til både kooperativ (bedstefaderen var medstarter af kooperativet) og til negociant.
Det er selvfølgelig en vis kvalitetsforsikring, når man sådan kan pege til højre eller venstre, når det besluttes, hvad der skal aftappes.
Selv om manden slet ikke ville høre tale om, at 2008 måske var en lidt svag årgang, så er det dog sådan, at man ikke laver de bedste cuvéer i årgangen.
Den bedste vin for mig (og her var der en sjælden enighed mellem Jean-Pierre og mig) var Vacqueyras Cuvée Granat Noble. Navnet "Noble" skyldes en kilde i marken, der leverer druer til denne cuvée og som giver anledning til angreb af ædel råddenskab. Disse specielle Grenache druer udgør ca. 1/4 af blandingen. Det blev påstået, at det er den eneste rødvin i verden, der blev lavet på den måde. Det kan jeg ikke lige vurdere, men det blev den vin, der kom med i bilen. (Vinen laves kun i årgange, hvor betingelserne er til stede - for råddenskaben.

Domaine des Amouriers
Jeg ville egentligt helst helt udelade omtale, for jeg er temmelig sikker på, at de fleste vil mene, at vinene på stedet er rigtig gode. Jeg kan ikke sætte en finger på kvaliteten - eller på noget andet på stedet. Jeg må bare konstatere, at vinene ikke rigtig talte til mig, og det kan meget vel være min fejl.
I øvrigt er biledet af Patrick Gras t.h. taget ved et af de morbærtræer, der har givet navn til stedet.

Domaine Albin Jacumin
Besøget her fandt sted for at se de nye kældre, der blev taget brug for årgang 2007.
Jeg fik taget nogle billeder, som vil blive lagt på siden om stedet.
Den røde Chateauneuf du Pape er OK. Jeg havde faktisk fornøjelsen at overrække ham en præmie i forbindelse med Fête Saint Marc i 2008, og han opnår pæne noter. F.eks. har jeg i dag set, at han får 91 point i Wine Spectator.
Jeg skal imidlertid besøge 12 chateauneufproducenter torsdag/fredag, og dem vil jeg hellere reservere plads til.
.

Albin Jacumin med frue, Domaine Albin Jacumin

Dany Chastan Clos du Joncuas

.

Marie-Claude og Pierre Varenne, Domaine du Grand Bourjassot

.

Jean-Michel Vache Domaine les Clos des Cazaux

.

Patrick Gras, Domaine des Amouriers

.
Jeg er nu efter turen lidt ked af min skeptiske omtale af stedet. Måske skyldtes det, at det var svært at kommunikere. Gras forstår ikke et ord engelsk. Vi ventede også meget længe på at få kontakt med ham, selv om vi havde en aftale. Den slags plejer nu ikke at ødelægge min smagsløg, men jeg er meget usikker. Det har en uafhængig amatør jo heldigvis lov til at være.
Hvem er det i øvrigt manden ligner? Bjarne Riis om nogle få år?
16. juli 2009:
.
Domaine de Cristia
Unskyldningen for at besøge Cristia var, at jeg havde lovet at bringe et nyt billede af Dominique. Hun var ikke tilfreds med det, jeg har på siden nu. Det til højre er et af en ny serie.
Vi kunne få lov at smage, hvad vi ønskede, så vi smagte 05, 06 og 07 samt noget fra de bedste fade af 08. De to specialcuvéer laves ikke i 08, men den vin, der kunne være blevet til Renissance eller Vieilles Vignes går til Tradition. Det skulle ikke undre mig, om den vil vise sig at blive ganske udmærket, årgangen taget i betragtning. 
En bror til Baptiste og Dominique vil fremover - efter 9 års fravær - arbejde sammen med sine søskende. Jeg kan ikke huske navnet i øjeblikket, men jeg har faktisk et billede af ham i Kort nyt 27. juni, hvor han ses ved siden af Baptiste.
I Tradition 07 anes i øjeblikket en for årgangen typisk sødme, som lige i øjeblikket gør vinen meget velsmagende, men som godt må aftage med alderen og i hvert fald ikke må blive mere fremherskende. Det bliver nok den eneste vin, jeg køber 4 kasser af på denne tur.
Dominique kunne godt forestille sig, at denne årgang kunne finde på at gå i dvale om et år eller to. Det tør jeg ikke spå om, men det er da muligt, at hun får ret.

Domaine Pierre André
Jeg købte en del vine på stedet for 2-3 år siden, og dem har jeg været glad for siden - inklusive 2003. Det var på tide at få fyldt op.
Jaqueline André, det er noget med biodynamique (Hun var faktisk den første i Chateauneuf du Pape, der blev biologisk - i 1980.) og noget med traditionelle vins de terroir (ingen afstilkning) og forsigtig brug af fadlagring. Vinene er meget rene og holdbare. Prisen er rimelig, 20-22€. 2008 er lidt løs i fugerne. Da jeg spurgte, om hun kunne sammenligne med en tidligere årgang, tænkte hun meget længe over det og landede ved 1992.
Jaqueline har været lidt uheldig med en importør i Danmark og vil meget gerne have en ny, der kan afsætte en vis mængde. Det fortjener hun og vinene i den grad.
Jaqueline minder mig meget i sine holdninger om Dany Chastan på Clos du Joncuas (se ovenfor), der var den første organiske producent i Gigondas.

Domaine Roger Sabon
Kort sagt, det uanmeldte besøg var temmelig uinteressant på baggrund af de foregående to besøg. Jeg vil fjerne mit "Good quality - to me"- skilt. - især når man tager priserne i betragtning.

Domaine du Haut des Terres Blanches
Her er det priserne der er mest interessante. Jeg har nogle gange været ude for henvendelser fra danske importører, der har spurgt, om jeg kender en billig og rimelig Chateauneuf. Jeg har peget på dette domæne, og da besøget hos Sabon blev kortvarigt, kørte vi op til Terres Blanches for at tjekke, om priserne er så lave som for nogle år siden. 

.

Årgang Pris - private Pris - importører
2007 11,66 7.92
2006 11,76 8,00
2005 11.85 8,08
2004 11,96 8,17
2000 13,78 9,69
1990 27,28 -

Domaine du Pegau
Navnet Pegau er normalt forbundet med to personer, Laurence og faderen Paul Feraud. Vi er formentlig ikke så mange, der er blevet "betjent" af Pauls kone Odette. Det har vi prøvet i dag. Hun er en dame, der er bidt af lækre biler og højhælede italienske modesko samt lidt særprægede kunstige negle og et godt lag make-up. Ja, det er faktisk en karakteristik jeg har hørt fra datteren Laurence.
I dag var indkørselen spærret af en to-dørs Alfa Romeo. Hun remsede op, at det var den 3. bil siden en grøn "et eller andet", som jeg fotograferede hende i for ca. 5 år siden. Nu er der lige det, at hun har tilført en masse kapital, så hun kan gøre lidt, som hun vil.
Nå, Paul var ude at køre på sin knallert, og da konen ringede til ham, fik hun besked på at beskænke os. Hun var virkelig meget sød. Heldigvis var min fransktalende og - hvis jeg selv må sige det - ganske flotte datter med under besøget, så vi drenge kunne koncentrere os om vinene og lade damerne small-talke. Heldigvis nåede Paul Feraud tilbage med styrthjælmen under armen, før vi var helt færdige, så vi kunne få en hævert i gang og smage 2007.
Nu er det jo vinene, det drejer sig om.
VDP Plan du Pegau er virkelig blevet meget bedre, end den var engang. Nu er der faktisk noget mini-Pegau over den, og 6€ er bestemt ikke en høj pris.
Pegau 2006: Pegau er normalt som ung en frugtbombe, og når så årgangen i sig selv hos alle andre også er frugtrig, så kan det måske godt blive lidt for meget.
Frugten hos en Pegau plejer at blive afbalanceret at andre kvaliteter efter få år, så det skal nok blive en stor vin med årene. 
2007 er en fantastisk vin, så næste tur til Rhone vil helt sikkert få ruten lagt forbi Pegau. Prisen er stadig 34€ og 6€ for Plan Pegau.

 

Dominique Grangeon, Domaine de Cristia

.

Jaqueline André, Domaine Pierre André

.

Odette og Paul Feraud, Domaine du Pegau

Man har gang i noget byggeri på Pegau. Gæringstanke eller fadkælder?
Vi fik ikke spurgt, for vi var på vej væk,
da jeg opdagede det.
Det tager altid lidt tid at handle på Pegau, for der skal sættes hætter og etiketter på flaskerne først. Min datter hjælper, for vi skulle videre.
.
Domaine Charvin
Det er bare sådan et sted, hvor man skal have den årlige ration af Cotes du Rhone.
Denne gang smagte vi én fra 1996. Den var vidunderlig. For ikke så længe siden var jeg med til at drikke en Rayas 1996. Cotes du Rhone fra Charvin var meget mere interessant. Nu har jeg fundet ud af, hvordan jeg får fat i nogle Neuf'er, men det vil jeg ikke offentliggøre på nettet.
Bortset fra det, så er Cotes du Rhone 2007 aldeles pragtfuld. Priserne er meget moderate: Chateauneuf du Pape 2007 21€,; Cotes du Rhone 2007 7,5€
.

Papa Charvin følger interesseret alle detaljer under besøget.
Nu er han blevet fri for det hårde arbejde i markerne. Jeg tror, han nyder det.

En meget sød pige, tager mod besøgende hos Charvin og ordner papirarbejdet. Jeg har ikke før oplevet en sådan orden i tingene der på stedet.

17. juli 2009:
.
Chateau des Fines Roches
Jeg har mødt Amelie Barrot i København et par gange og har der talt om, at jeg skulle besøge hende. Jeg ville, at det skulle ske på et tidspunkt, hvor jeg samtidig kunne møde hendes søster Gaelle. Det lod sig gøre denne gang.
Samtidig ville jeg gerne se kældrene på Fines Roches, da jeg kun har set butikken på stedet. Jeg antog, at de befandt sig et sted på det særprægede "slot", men den gren af familien, der laver vinen Chateau des Fines Roches har ikke en tank eller et fad på selve slottet. Det hele foregår i et kæmpemæssigt kælderlokale (bygget i 1970'erne), der ligger tæt på Route de Bedarrides (når man herfra drejer af mod Fines Roches). Her laves vine fra 7 forskellige grene af Mousset-familien. Når man vandrer hen langs rækken af tanke/fade står der de forskellige producenters navne på tankene. Det er nærmest en form for familie-kooperativ. Hvert familiemedlems vin laves naturligvis helt separat (Se evt. om familien her)
Amelie Barrot er fortrinsvis ansvarlig for det administrative og markedsmæssige, Gaelle er pigen i marken, og hendes mand Frédéric Maillet er ansvarlig for arbejdet i kælderen (har tidligere været vinmager på Genestiere i Lirac).
De to piger har ansvaret for et temmelig stort domæne, men man kan næsten ikke tænke sig mere ligefremme og venlige mennesker end de to søskende. Se bare på billedet, som fortæller præcist, hvordan de er.
Jeg smagte ikke vine på stedet, men det var heller ikke det, jeg kom efter.

Domaine Durieu
Der er slet ingen tvivl om, at det er den ældste søn Vincent Durieu, der har det afgørende ord på stedet, selv om lillebroderen og en søster også er med i foretagendet. Faderen Paul Durieu blander sig hist og pist, men det er nok godt, at det er Vincent og ikke ham, der bestemmer længere. For nogle år siden besluttede jeg, at dette sted ville jeg ikke interessere mig for, men der er virkelig sket fremskridt, siden Vincent fik ansvaret i 2004. Jeg smagte årgange 03-07, og der er sket en tydelig udvikling til det bedre. Den bedste cuvée Lucile Avril er en rigtig god vin, som Vincent kan være stolt af at stå fadder til.
Man vil fra høsten 2009 have 16 ha. Chateauneuf du Pape mere end før, som er arvet efter en tante, Genieve Avril. Disse marker ligger tæt på markerne, hvorfra man laver Cuvée Lucile Avril og har samme alder og kvalitet.
Herefter har Vincent ansvaret for i alt 107 ha. og det er jo ikke så lidt efter Chateauneuf-forhold.
Vinene fremstilles og lagres i kældre i Orange. De gamle kældre i bygningen på Avenue Baron le Roy er ikke velegnede og trænger voldsomt til renovering.
Cuvée Lucile Avril laves ikke i 2008.

Domaine du Pere Caboche
Emilie Boisson (der danner par med Vincent Durieu) har ikke problemer med at lave begge cuvéer i 2008, og det synes jeg lyder rimeligt efter at have smagt dem fra fadene. Både hendes 2006 og 2007 har fået et kvalitetsløft - synes jeg.

Domaine la Barroche
Julien Barrot foreslog, at vi mødtes på Verger des Papes, og at vi her smagte hans 2007 til middagsmaden. Det er da en perfekt måde at smage vin på. Restauranten, der ligger et par hundrede meter fra paveslottet, var for nogle år siden en bistro i lavere klasse. I dag har Estevenin-brødrene udviklet den til noget af en gastronomisk perle. Jeg mindes ikke at have fået en bedre "plat du jour" og sikke en udsigt man har fra terrassen. Jeg vil absolut anbefale, at man afprøver den ved lejlighed.
Nu var det jo ikke sådan, at tjeneren lige kom med en stak flasker 2007 fra Barroche. Dem havde Julien med hjemmefra i en køletaske. (Regn ikke med, at alle kan gøre det). Cédric Henri Kragh (ja, det hedder han nu) fra den danske importør Erik Sørensen deltog også i frokosten. og det blev det hele jo ikke mindre hyggeligt af.
Efter frokosten var vi i kældrene hos Julien Barrot for at smage 2008 fra fadene.
Julien ser slet ingen problemer i at lave alle cuvéer i denne årgang. Jeg kunne heller ikke finde svaghedstegn i fadprøverne. Det er i hvert fald den bedste 2008, jeg endnu har smagt. Det var ren Grenache, Syrah og Mourvedre, vi smagte. Jeg kunne unde enhver vinelsker at smage de tre vine, som gav noget af det mest illustrative indtryk af de tre druers karakter, jeg har oplevet. Enhver kan jo have sine præferencer og hver drue har sin distinkte karakter. Grenache er nu altså for mig druen over alle her i området.
Man kan ikke sådan uden videre købe en kasse Pure hos Julien Barrot.
Han har til "turister" (tror jeg da) lavet nogle trækasser, hvori der er 4 x Signature, 1 x Fiancé og 1 x Pure, alle 2007.
Det er en fin gaveartikel til en vinelsker, og forhindrer på en god måde, at en rigmand køber hele den begrænsede produktion af Pure. 

Julien Barrot, Domaine la Barroche og Cédric Henri Kragh fra Erik Sørensen

Amélie Barrot, Gaelle (Barot) Maillet, Frédéric Maillet og lille Paul
De tre hovedpersoner på Chateau des Fines Roches.

.

Vincent og Francois Durieu, Domaine Durieu

.

Emelie Boisson, Domaine du Pere Caboche

.

Domaine Pierre Usseglio
Jeg besøgte stedet for at købe vin og smagte kun VDT 2008 og Cotes du Rhone 2008 samt Cuvée Tradition 2007. De to førstnævnte var lidt lettere end vanligt, men det gør nu ikke noget. Den sidste er nok den bedste Cuvée Tradition, jeg har smagt fra stedet, selv om det er lidt for tidligt at være skråsikker.

Domaine Bois de Boursan
Også her kom jeg kun for at købe vin, men kan berette at 2006 og 2007 (begge cuvéer) er perfekte. Der laves ikke Cuvée Felix i 2008, men det gør formentligt, at Tradition bliver næsten lige så god, som den plejer at være. Den smagte i hvert fald godt fra fadet.

.
18. juli 2009:
.
Chateau le Devoy Martine
Datteren af Marc Lombardo, Veronique, vendte i 2008 hjem til faderen efter en karriere i EDF, det franske elektricitetsselskab. Hun har arbejdet i fjernøsten og i USA, men da Marc er ved være op i årene og har svært ved at klare det hele selv, besluttede hun at vende hjem og går nu i gang med at uddanne sig på vinskolen i Suze-la-Rousse. 
Med lidt uddannelse og med hjælp fra faderens erfaring vil hun om nogle år blive i stand til at overtage efter faderen. Han er 67 her i 2009.
70% af produktionen afsættes til negociant. Der produceres kun Lirac (i alle 3 farver) og lidt Cotes du Rhone fra Lirac-marker.
Vinene er elegante og har måske ikke så stor tyngde. Nogle vil nok kalde dem bourgundiske i karakter eller måske sige feministiske. Den bedste cuvée Circius (betyder Mistral på latin), er fadlagret, og da den i hovedsagen er lavet på Syrah og Mourvedre og en smule Grenache, forekommer det meget naturligt.

Domaine la Genestière
En engelsktalende dame fra kontoret skulle have vist os rundt, men hun var syg, og Jean-Claude Garcin var vist ikke helt klar over, at der forelå en aftale. En engelsktalende gæst hjalp os lidt på vej. Hun kunne ikke oversætte "vin-ordene" men dem kender jeg godt, og da Hr. Garcin naturligvis er meget engageret og stolt over sit store flotte domæne, så forløb besøget aldeles udmærket. Der blev gestikuleret en del, men med sigende fagter og gensidig interesse i at kommunikere kommer man langt.
Efter rundturen i kældrene var det "ham selv" der forestod smagningen. Det gode ved at være en sådan lidt speciel gæst er her - som de fleste andre steder - at man kun får vine, der er nyoplukkede.
Vi smagte Tavel Tradition, Tavel Cuvée Raphaël (navngivet efter barnebarn) samt en speciel fadlagret Tavel Typique (der kun sælges i magnums - 25€). Den bedste efter min smag var Cuvée Raphaël. Jeg har ikke så mange erfaringer med Tavel rosé, men denne er én af de bedre.
Af rød Lirac smagte vi Cuvée Raphaël og Cuvée Eliott (et andet barnebarn). Det er to rigtig gode Liracvine, som vil falde i de flestes smag - både den der kan li' lidt volumen i en Rhonevin og den, der synes, at de kan være for kraftige.

Domaine Duseigneur
Besøget varede næsten to timer, men heldigvis var det dagens sidste aftale.
Frédéric Duseigneur begyndte at arbejde på faderens domæne i 1988, og siden 1992 har han haft ansvaret for arbejdet i kældrene. Broderen Bernard var på ferie, så ham mødte vi ikke.
Domænet drives biodynamisk. Det er altid dejligt at møde og høre engagerede vinbønder fortælle om deres philosofi vedr. arbejdet. Hvis man har mødt en rigtig biodynamiker, vil man vide, at det kan tage sin tid at forklare for udenforstående, hvad "religionen" egentligt går ud på. Jeg har hørt det hele før, men da jeg ikke rigtig har kunnet videreforklare det til min kone, syntes jeg, at hun skulle have hele "historien" fra "hestens egen mund". Jeg kunne måske også selv forstå lidt mere ved at få det én gang til. Jeg blev da også en smule mere afklaret, men jeg er ikke omvendt!
Jeg forstår, at der er to helt afgørende komponenter i biodynamisk drift. De hedder "500" og "501" "500" er kolort, der er puttet i kohorn og gravet ned i jorden i et halvt års tid. Herefter spredes det ud over marken i en væske, så det faste stof udgør 200g/ha. Det er godt nok lidt mindre koncentreret, end det min mor gjorde for 60 år siden, når hun tømte wc-spanden ved rabarberne.
"501" er hvidt kvarts "sand". Beholdningen på domænet fyldt to små sylteglas, der stod placeret ved et vindue orienteret mod det helt rigtige verdenshjørne - jeg tror det var mod syd. Også dette produkt opløses i vand og sprøjtes ud over vinplanterne i en koncentration, så der anvendes 4g/ha.(!)
I det biodynamiske "værksted" fremstilledes flere andre naturprodukter, der ligeledes sprøjtes ud i lave koncentrationer. De er fra planter, med "helbredende" kræfter, der retter sig imod forskellige dele af vinplantens livscyklus. Fra disse produkter fremstilles en plantete, som ligeledes sprøjtes ud. Nogle af disse midler bruges af de fleste biodynamikere, mens andre er mere eller mindre selvopfundne af Frédéric Duseigneur. 
Naturligvis er virkningen af disse produkter helt og aldeles afhængig af, at de tilføres vinplanterne på det helt rigtige tidspunkt m.h.t. planeternes (først og fremmest månens) stilling (fase).
Man kan let gøre grin med den slags, men for biodynamikerne er det dødsens (eller rettere livsens) alvor.
Personligt har jeg meget svært ved at tage den slags alvorligt, men på den anden side må jeg indrømme, at de biodynamikere, jeg har mødt, laver god vin - og det er vel det vigtigste.
Min teori går nu mest på, at man bliver ikke biodynamiker, hvis man ikke er meget seriøs og engageret, og seriøse og engagerede vinavlere laver for det meste god vin.
Vinene på Duseigneur kan deles op i to meget forskellige kategorier.
Den ene omfatter kun én vin, en Cotes du Rhone Village Laudun, der laves med rådgivning fra en kendt fransk sommelier, Philippe Faure-Brac. Jeg kan ikke forestille mig, at der laves andre vine i denne appellation, der blot tilnærmelsesvis nærmer sig denne vin i kvalitet. Den koster altså godt nok også 22€ (2005). Til det kan jeg kun sige: "Nå ja, men det er den vel også værd." Sjovt nok var første der faldt min kone og mig ind (uafhængigt), da vi duftede til den nyoptrukne flaske: kolort.
Liracvinene fra domænet koster det halve eller mindre og er af en helt anden type.
Phillippe Cambie er for nylig blevet tilknyttet som ønolog/rådgiver. Jeg synes, at vinene godt kan trænge til lidt Cambie-påvirkning. De er noget kantede.
Frédéric Duseigneur forklarer det selvfølgelig med, at de er fulde af "liv".
Skulle man ønske at finde ud af, hvad det der biodynamiske egentligt går ud på, så vil en lektion på Domaine Duseigneur være meget oplysende.
Kan hænde, at man bliver overbevist, hvis man møder med et mere åbent sind, end jeg gamle skeptiker gjorde.

Veronique og Marc Lombardo, Chateau le Devoy Martine

.

Jean-Claude Garcin, Domaine la Genestière

.

Frédéric Duseigneur, Domaine Duseigneur

..
19. juli 2009:
.
Fête du Vin i Violès
en afslappet søndag, hvor der er Fête du Vin i Violès, kan man på kort tid få smagt en masse vine. Der kan være positive overraskelser imellem, og i dag var der et par stykker.

Den ene var Domaine Bessac, et domæne jeg ikke har lavet en side om, fordi dets eksistens indtil nu ikke har været kendt for mig. Det kunne have været anført under sektionen om Plan de Dieu.
Da vi kom forbi første gang, skænkede Elodie op (se billedet) og eftersom vinene var overraskende elegante, rene og friske, greb jeg til lommen og fandt et visitkort
frem. Reaktion "How nice to meet you". Det viste sig så, at Elodie var ansat i syndikatet i Gigondas i den stilling, som Aude Olive havde indtil december 2008 og hun er på én eller andet måde blevet gjort bekendt med eksistensen af min side. Sådanne piger ansat i syndikaterne er uvurderlige hjælpere, hvis jeg har brug for at få åbnet døre ved én eller anden lejlighed.
At hun så har en mand, der laver ganske interessante vine, ja, det gør jo ikke mødet mindre interessant. Her er lidt at arbejde videre på under næste besøg i Rhone.

Under slentringen forbi flere pølse-, oste- og brokanteboder samt naturligvis vinbøder, der præsenerede deres vine, nåede vi frem til et bord med flasker, men uden betjening. Vinene, der stod på bordet var fra Domaine du Grand-Père-Jules. Når der ingen er ved bordet, kan man vel betjene sig selv - og det gjorde jeg så. Det var for mig helt klart de bedste vine blandt de 15 - 20  repræsenterede producenter, og også dette sted vil være mål for et besøg engang i fremtiden.

Der var flere rimelig gode producenter, f. eks. Domaine des Geines og Domaine de l'Espigouette.

I øvrigt mødte vi en del danskere denne søndag i Violès. De har sikkert nydt stemningen ligesom vi gjorde. Bl. a. var der et (sikkert lokalt) jazz (eller hvad det nu var) orkester, der var med til at skabe kolorit.

Hervé Bessac, Domaine Bessac og Elodie Roux "Chargée de communication" hos syndikatet i Gigondas
.
20. juli 2009:
.
Domaine Galévan
Coralie Goumarre har kun 2 ha. i Chateauneuf du Pape og ikke mindre end 47 ha. i Cotes du Rhone. Den allerdårligste (mindre) del af høsten i Cotes du Rhone markerne sælges til negociant. Fra den bedste del laves 2 cuvéer Cotes du Rhone, en fadlagret og en cementlagret. Navnet på den ikke fadlagrede er Parole de Femme, hvilket hentyder til, at hun som niende generation på domænet er den første kvinde, der har ansvaret for det hele. Fra mellem-kvaliteten laves Vin du Pays. Faderen solgte næsten hele produktionen til negociant, men da Coralie kom til i 1995, ville hun selv "gøre arbejdet færdigt".
Vi smagte hvid og rød Chateauneuf du Pape og de to cuvéer af rød Cotes du Rhone.
Som det ofte er tilfældet, når man smager mindre og større vine på et domæne, mærkes tydeligt en gennemgående stil. Alle vine er ranke og mineralske terroir-vine - også den hvide Chateauneuf du Pape. Den sødme, der har været gennemgående i mange af de vine fra 2007, vi efterhånden har smagt, var dejligt fraværende her.
Det betyder noget for et nyere domæne, at man også har marker i Chateauneuf du Pape - det giver lidt mere prestige. I dette tilfælde var begge Cotes du Rhone så tiltalende, at de skal kunne afsættes. Alle vinene er velegnede til mad, og skulle kunne gøre sig på restauranter.
Chateauneuf du Pape koster 24-25€ og de to Cotes du Rhone  7 og 11€. Det er gode Cotes du Rhone, og man er meget fristet til at købe den dyre.
Respekt for endnu en kvindelig producent, der ved hvad hun vil og ikke går på kompromis. Hun lagde ikke skjul på, at faderen somme tider synes, at hun tager det med kvalitet frem for kvantitet lidt for alvorligt.
I øvrigt fortalte hun, at produktionen i 2008 var 40% mindre end normalt.
Man arbejder på biologisk certificering og forventer at opnå det i 2011.

Chateau de la Font du Loup
Stedet er på flere måder lidt specielt. Markerne ligger samlet i en blok, med parceller adskilt at skovpartier. Markerne ligger ret højt, og høsten starter normalt en uge senere her end hos andre producenter. Man fremhæver selv vinenes særlige karakter.
Det er vel nok også vine, som man kan have forskellig mening om. Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle andre domæner, som minder om vinene her. Vinene har megen kølig frugt som unge. Vi smagte en 2001 Puy de Rolland, og det er absolut en dejlig vin, men det er ikke ordet elegance, der først rinder i hu. Man har i markerne meget forskellige jordbundsforhold, og derfor laver man flere cuvéer, der skulle udtrykke de forskellige terroirs.
Anne Charlotte Melia-Bachas lagde megen vægt på, at man ønskede at lave vine, der skal nydes sammen med mad, frem for vine, der skal kunne gøre sig ved smagninger.
Anne Charlotte er "manager" på stedet og står sammen med sin mand Laurent Bachas for det daglige arbejde. Faderen Charles Melia er flyttet til Marokko, og har ikke noget med stedet at gøre længere. Anne Charlotte ejer stedet sammen med moderen og 2-3 søskende. Hun omtalte familien som "crazy",men er selv en sød  og meget naturlig pige med begge ben på jorden, så hun er i hvert fald meget "normal". 

Mas de Boislauzon
Det er nogle år siden, jeg sidst besøgte domænet, og dengang fandt jeg ikke vinene særlig interessante, måske fordi vi blev betjent af moderen til de to søskende, der driver stedet i dag. Hun var ikke just en sælgertype. Jeg mindes dog, at Cuvée Quet gjorde et vist indtryk. 
Denne gang var der truffet en aftale, og så var det Christine Chaussy, der tog imod. I modsætningen til moderen kunne hun tale engelsk og var interesseret i, at vi skulle få et godt indtryk.
Først smagte vi Cotes du Rhone Village 2007. Det var en af de bedre Cotes du Rhone, og prisen var så beskeden som 5,5€ (Turens best buy). De tre cuvéer røde Chateauneuf du Pape, vi smagte, var alle årg. 2007, og de var alle tre meget gode, også Tradition. Den gennemgående stil for alle 4 vine var fyldig frugt vel afbalanceret med bløde tanniner og fri for 07-sødme. Sådan skal det være.
Det er de to søskende der "regerer" på domænet, og det gør de ganske godt.
Jeg må indrømme, at baggrunden for genbesøget var de pæne noter, man har fået de seneste år fra Parker og andre kloge folk. Jeg er enig.

Domaine de la Solitude
Egentlig tog vi bare til stedet for at købe en kasse 2007, men det hele udviklede sig til en større smagning. Jeg har ved flere lejligheder mødt de to brødre Jean og Michel Lancon (I København og  i Chateauneuf du Pape ved festlige lejligheder), men denne gang blev vi modtaget af Michels søn Florent Lancon, som er "the coming boss" på stedet. I begyndelsen var han lidt reserveret, men da han mærkede vores interesse, kunne vi slet ikke stoppe ham. De to flasker (Cotes du Rhone og Chateauneuf du Pape Tradition), der stod åbne på smagebordet, blev afløst af hele batteriet af uåbnede flasker. Den "almindelige" Chateauneuf 2007 var helt klart den bedste jeg husker af de mange årgange, jeg efterhånden har købt på stedet. Før i tiden købte jeg altid Cotes du Rhone her, men den synes jeg er blevet lidt løs i det.
De øvrige cuvéer er rigtig gode vine. Den nye cuvée Cornelia Constanza (debut 2005) er Florents opfindelse, som han fik lov at lave, da han efter endt uddannelse (flere større grader) kom "hjem"  i 2005. Han eksperimenterer også med dessertvine i mindre målestok. 

De to bedste cuvéer, Barberini og Reserve Secrète er p.t. aktuelle i årgang 2004.
Den sidste er en fantastisk god vin, men den koster jo altså også 100€.
Tradition koster 17,5€ og det er røverkøb i årgang 2007. Jeg købte 6 flasker, men der viste sig at være nogle "hemmeligheder" imellem. Det har visse fordele at lave en hjemmeside.

Clos Saint Jean
Vi smagte de tre røde cuvéer 2007. De to special cuvéer er naturligvis rigtig gode. Vinene havde været trukket op nogle dage, og det gør det lidt svært at vurdere dem retfærdigt. Cuvée Tradition er efter min smag for sød. Da jeg antydede dette, fik jeg at vide, at det er domænets stil for denne vin, og det kan der vist være noget om, men når det sker i en årgang, hvor tendensen til sødme ligger i selve årgangen, kan det blive lidt for meget.
De nybyggede kældre ved Chemin Bois de la Ville (Billede under 14. juli) skal bruges til lagring og opbevaring af aftappede vine. Selve vinifikationen skal også fremover ske i de gamle kældre på Av. General de Gaulle. På et tidspunkt forlød det, at der her skulle ske salg af vinene, men det bliver der nok ikke noget af. Man er ikke særlig interesseret i direkte salg, og det v il formentlig også fremover kun kunne ske efter aftale. Det vil nok også blive sådan, at de to specialcuvéer kun kan erhverves efter forudgående reservation senest i januar i salgsåret. P.t. er Deux ex Machina 2007 udsolgt, for Parker har vurderet den lidt højere end Combe des Foux. Får man lov til at købe de to vine vil prisen være 53€ for Combe des Foux og formentligt lidt mere for den anden cuvée.
For nogle måneder siden regnede man ikke med at lave special cuvéerne i 2008, men vinene har udviklet sig, så det nu er sandsynligt, at man vil gøre det alligevel.

Vinene på dagens 5 besøgte domæner var meget forskellige, men alle gode ud fra de forudsætninger og målsætninger man har på domænerne. En dags oplevelser, der endnu engang understregede, hvor forskellige vinene fra Chateauneuf du Pape kan være. HERLIGT!
.

Etikering og pakning af vin var henlagt til skyggen på gårdspladsen på Galevan

Coralie Goumarre, Domaine Galévan

.

Anne Charlotte Melia-Bachas, Chateau de la Font du Loup

.

Christine og Daniel Chaussy, Mas de Boislauzon

.

Florent Lancon, Domaine de la Solitude

.
21. juli 2009:
.
Domaine les 3 Cellier
Da Jacumin-familien og Cellier-familien besluttede at splitte Domaine Saint Benoit op, var det let nok at dele vinmarkerne, for man fik den del af markerne, man hver især havde bragt ind i foretagendet. Selve bygningerne tilhørende Saint Benoit vil blive solgt, når resterne af vinene er solgt. Cellierfamiliens nye Domaine les 3 Cellier laver deres vine i de kældre, der altid har tilhørt familien, og som har været brugt af Saint Benoit. Jacumis nye Domaine l'Or de Line bruger den gamle Jacumins kældre, der ligger nabo til Saint Benoits bygninger. Jeg have problemer med at få en aftale med dette domæne. Jeg tror ikke, at de rigtig er kommet på plads og i orden endnu.
De to nye domæner har i øvrigt også delt Saint Benoits importører imellem sig.
Den ældste af sønnerne Cellier, Ludovic, er vel nok "chefen". Hans kone Nathalie er den bedste til at tale engelsk, så det er nok hende, man vil møde, hvis man besøger stedet - på sit visitkort angives hun som "Directrice". Det er nu godt nok ikke så let at finde stedet i øjeblikket. Man har et udmærket kort på hjemmesiden, men skilte er endnu ikke sat op. Ved indgangsporten er et lille klistermærke med 1-2 cm høje bogstaver, så hvis man kigger godt efter...
Den yngste af brødrene, Benoit, er endnu under uddannelse, men vil "komme hjem", når han er færdig.
Man laver en hvid (nærmest lysegul) Chateauneuf du Pape på 100% Roussanne og 3 røde cuvéer. Den billigste røde Chateauneuf du Pape Alchimie er ikke særlig voluminiøs. De to øvrige cuvéer er ganske gode, især Cuvée Privilège.
Man fører en lang række negociantvine, som laves af de enkelte producenter og markedsføres af  "Les 3 Cellier".
Jeg hørte om en dansk importør, der skulle få vinene hjem inden så længe.

Domaine les Clefs d'Or
Det har indtil nu været en trio, der har drevet domænet. Pierre Deydier, datteren Laurence Deydier og en nevø Jean-Francois Deydier. I løbet af året træder Pierre et skridt tilbage og overlader roret til de yngre kræfter.
Indtil (og med) 2006 har man kun lavet én Cuvée på domænet, men den gode høst i 2007 inspirerede til at lave 2 special cuvéer. Jean-Francois Deydier lagde ikke skjul på, at det var man nødt til at gøre for at tækkes vinskribenterne (Parker bl.a.) og dermed skabe opmærksomhed om stedet. Det er en vise, man har hørt før.
I dette tilfælde forstår jeg det udmærket. jeg har altid følt, at vinen (altså den ene cuvée) har været lidt anonym, og jeg må da indrømme, at min respekt er hævet en del efter at have smagt de to nye cuvéer. Cuvée Selection er udvalgt fra de bedste og ældste druer (70-80 år gamle) i de forskellige parceller med 65% Grenache, 15% Mourvedre, 15% Cinsault og 5% Syrah. En mindre del af denne cuée er lagret i foudres. Den bedste Cuvée Les Craus er lavet på 80% Grenache (plantet i 1896) og 20% Syrah.
I en så god årgang som 2007 er det rigtig gode vine. Parker har givet de tre cuvéer henholdsvis (88-89), (90-92) og (92-94). Det synes jeg lyder meget fornuftigt efter at have smagt vinene. Priserne var 16, 20 og 33€, hvilket også forekommer rimeligt.
Den bedste cuvée vil kun blive lavet i gode år og altså ikke i 2008.
Man vil gerne have en dansk importør. Der er vist noget med en advokat, men de ville godt sælge noget mere til danskerne.

Domaine Giraud
Købe 2007, det var målet med besøget - og så lige holde kontakten ved lige med det dejlige unge søskendepar, der i dag kører stedet - Marie og Francois . Man skal ikke regne med at kunne købe special-cuvéer 2007, hvis man besøger stedet. De er udsolgt. Der er p.t. lidt Tradition 2007 tilbage. Tradition 2007 er - tror jeg - den bedste årgang fra stedet. Vi fik også lige lejlighed til at smage Grenache Pierre 2007, som er aldeles vidunderlig. En 07-sødme kan svagt anes, men gør kun de traditionelt kraftige vine fra dette sted endnu mere indbydende.
I 2008 laver de ikke special-Cuvéen Gallimardes. Druerne, der normalt bruges til denne Cuvée indgår i Tradition. Hvis man er til den kraftige Gallimardes, kan jeg fortælle, at Tradition 2008 (naturligvis smagt fra fad) faktisk har lidt af denne stil over sig. Grenache Pierre 2008 er udmærket, men kan vel ikke helt måle sig med 2007.
Domænet er på vej til at blive organisk, agriculture biologique. Kan nok forventes at blive det i 2010-11. Marie sagde, at faderen griner lidt af dette, for det har han været i 30 år, som han siger.

Clos du Caillou
Jeg har ikke besøgt Caillou de seneste år, fordi jeg var blevet lidt træt af at skulle gemme selv den mindste vin i en del år, før de blev drikkevenlige. Jeg tænkte, at med 2007 som aktuel årgang måtte det være nu. Vi smagte i årgang 2007 Cotes du Rhone Bosquet des Garrigues (9,5€), Cotes du Rhone Les Quartz (12,5€), Cotes du Rhone La Réserve (16,5€), Chateauneuf du Pape Les Safres (22,5€) og Chateauneuf du Pape Les Quartz (38€). Réserve var ikke til smagning, men ville koste 50€ for 2006 og 55€ for 2007 - bemærk prisstigningen.
Alle vine i denne årgang er perfekte. Det blev Cotes du Rhone la Réserve, der kom med hjem. Denne Cotes du Rhone måler sig med gennemsnittet af vine i Chateauneuf du Pape. Jeg ville gerne have købt en kasse af dem alle, men jeg var jo ikke kørende i en lastbil, og vinene er ikke særligt billige.

 

Ludovic, Nathalie, Benoit og Julien Cellier, Domaine les 3 Cellier

.

Laurence og Jean-Francois Deydier, Domaine les Clefs d'Or

.

Marie Giraud, Domaine Giraud

..
22. juli 2009:
.
Domaine des Pasquiers
Vi mødte den ene af de to brødre, der driver stedet, Philippe Lambert. Jean-Claude var på ferie. Der er tale om et temmeligt stort domæne på 90 ha. heraf er 25 ha. Sablet, hvorfra der laves to rigtigt gode røde cuvéer, Tradition og Reserve, begge lagret på tank. I årgang 2007 forsøgte man sig for første gang med fadlagring af en special cuvée af Gigondas, kaldet L'Ennol. Det er den eneste fadlagrede vin på stedet. Efter min mening var den traditionelle Gigondas bedre. Fra 25 ha. marker i Violés laves Cotes du Rhone Village Plan de Dieu. Det er nu vinene fra Sablet, der er de bedste, men de er til gengæld rigtig gode. Der laves slet ikke hvidvin på stedet.
Når det franske bureukrati får arbejdet færdigt, skulle domænet kunne blive certificeret agriculture biologique. Det vil formentligt ske fra årgang 2009 eller 2010.
Jeg vil tro, at man har forholdsvis let ved at afsætte produktionen.
Priser? Sablet og Plan de Dieu 7€, Sablet Prestige 10€, Gigondas (2008) 14€ og Plan de Dieu l'Envol 19€. Man får jo sjældendt guldkorn forærende. Jeg har endnu ikke overblik over de bedste fra Plan du Dieu. Envol er nu nok én af de dyreste af slagsen. OK, den er også go'.

Domaine de Mourchon
Walter McKinlay er fra England - sidste stop før Frankrig var Scotland. I mange år arbejdede han på en fremtrædende post i et firma, der udviklede EDB -programmer for olieselskaber til brug ved seismologiske undersøgelser. Først bosat i London og siden i Aberdeen. Da konen havde fået gang i en restaurant her og senere udbyggede til tre af slagsen, gjorde børnene "oprør". De ønskede mindre travle og mere nærværende forældre samt et varmere klima, og så besluttede familien at blive vinbønder i Provence eller Var. Sådan. Penge til at realisere drømmen var der åbenbart nok af, for der er investeret rigtig mange penge i privatbolig og helt nye kældre i højdedragene bag Sablet.
Vi ankom kort tid før, der skulle ankomme et engelsk selskab, og så ville manden jo godt slå to fluer med et smæk. Det førte til en times rundtur i vinmarker og kældre, hvor der blev fortalt en masse elementære ting, som jeg godt kendte i forvejen. Der var ikke noget at udsætte på markerne. Især gæringskælderen var meget smart indrettet, og da vi kom til vinene, var der bestemt heller ikke noget at udsætte på dem. Der var sådan lidt tynde Cotes du Rhone og rosé, men de to cuvéer rød Seguret (Tradition og reserve) må kunne hævde sig blandt de bedste i byen. Man er begyndt at lave to meget fadlagrede cuvéer på ren Grenache og ren Syrah. Dem synes jeg ikke er pengene værd - 20 og 25€.
Seguret Grande Reserve var til 15€ var derimod et godt køb. Muligvis findes en bedre Seguret. Jeg har ikke smagt én der var bedre - indtil videre.
Ved en lejlighed, hvor jeg har bedre plads til vin i bilen, vil jeg nok vende tilbage, og så vil der måske være tid til den lille konkurrence, han foranstalter for specielle besøgende. Han har en enkelt golfgreen, og den der kommer nærmest på flaget (man får 20 forsøg) vinder en kasse Sablet reserve. Hullet er vel 90 meter, og man slår hen over tennisbanen. Den slags er jeg ikke stødt på før.

Eftermiddagens besøg gjaldt to domæner, der var sådan lidt mere gennemsnitlige kvalitetsmæssigt og på anden måde.

Domaine de Piaugier
Domænets bedste vin er efter min menig den hvide Cotes du Rhone Village Sablet.
Gigondas forekommer mig en smule spinkel. 
En Sablet (Ténébi) er lavet på 100% Counoise og lagret på fade i 18 måneder. Det er interessant at smage en sådan enkeltdruevin, men jeg ved nu ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den.
De to andre special cuvéer Sablet Brigueres og Alphonce Vautour er såmænd udmærkede. Både disse vine og konen, der tog imod, kunne godt være lidt mere "oppe på dupperne", men båden vinene og konen er da for så vidt meget flinke, men lidt mere sprælskhed kunne ønskes. Det var godt nok én af de der meget varme dage, og så kl. 14.00. 

Domaine de Verquiere
På Verquiere tog en meget flink kone imod og fik hentet den engelsktalende søn, Thibaut. Han var, som det fremgår af billedet, en "fin fyr". 
Fra 40 ha. laver man både Cotes du Rhone Village Plan de Dieu, Sablet, Rasteau og Vacqueyras til henholdsvis 7,5, 8,5, 7,7 og 8,3€. Som det ses er det moderate priser. Alle disse vine lagres i ældre foudres, hvilket er lidt usædvanligt på de kanter. Jeg tror, de skulle bruge cementtanke i stedet. Der er en vis mathed over vinene, men bortset fra det er de da rimeligt gode - og meget "venlige".
.

Chamfort junior, Domaine de Verquiere

Philippe Lambert, Domaine des Pasquiers

.

Walter McKinlay, Domaine de Mourchon

.

Sophie og Jean-Marc Autran , Domaine de Piaugier

.
Her er lige plads til at fortælle, at dagens frokost blev nydt på Restaurant Les Abeilles i Sablet. Det var så godt, at jeg spurgte tjeneren, om der var adgang til trådløs internetforbindelse, hvis man boede der og samtidig efterlod mit visitkort. Vi lod bilen stå på stedets parkeringsplads, mens vi besøgte Piaugier, og da vi kom tilbage blev vi passet op af kokken/ejeren og fik en snak med ham.
Det ku' da godt ske, at min dagbog engang i fremtiden vil blive lavet fra dette hyggelige sted.
..
Herunder et par billeder fra Mourchon, som det måske ikke er seriøst at placere på siden om domænet. 
T.v. McKinlay, der er i sit es, når han beretter om domænets historie, der tager udgangspunkt gråvejret og køligheden i scotske Aberdeen og t.h. det ovenfor omtalte golfhul. Jeg fik ikke fuld klarhed over betingelserne for konkurrencen, men golf er jo en gentlemensport, så de er formentligt ikke alt for strikse. 20 forsøg lyder da i hvert fald rummeligt.
.
23. juli 2009:
.
LePlan
Jeg har det sidste par år besøgt mindst 5 domæner, hvor der ikke er noget med "i familiens eje i x generationer", men hvor baggrunden har været en mands/kvindes eller families drøm om at lave god vin i herlige Provence. De 5 familier har haft rigelige økonomiske ressourcer og har bygget (eller restaureret) fantastisk flotte bygninger/kældre og har haft økonomisk mulighed for at få hjælp fra dygtige rådgivere.
Der er jo ikke nogen ide i at lave vin, blot for at lave vin, og derfor har de pågældende sat hensynet til kvalitet over hensynet til økonomisk udbytte. De 5, jeg tænker på, er Isabel Ferrando, James King, Vincent Moreau og på denne tur Walter McKinlay (ekstraordinær succesfuld) og Dirk Vermeersch på LePlan.
Forhistorien vedr. Dirk Vermeesch kan læses på siden om ham, men hvad der ikke fremgår, er den kompromisløshed, der opleves, når man møder manden og smager hans vine. Det gør også et vist indtryk, når han fortæller, at han var ked at at sælge vinene "for tidligt" og derfor undlod at sælge vin et år (årgang 2006) - på trods af beklagelser fra importørkredsen.
Hans nuværende kældre er ikke ret store, og derfor er han i gang med at bygge nye, ikke så langt fra de nuværende. Det gælder også privatboligen. De nuværende bygninger vil blive solgt i løbet af de kommende par år.
Nå man tager de nye kældre i brug, vil alle vine blive lagret på barriques i 12 mdr. Dette har man ikke plads til i de nuværende bygninger.
Man kan som indbygger i jantelovens fædreland blive lidt forarget, men vinenes kvalitet aftvinger respekt, og det gælder alle fem personer omtalt ovenfor.
De sorte tern på etiketterne betyder - fik jeg fortalt - motorsportens vinderflag. Kun vinderen ser flaget! Det er da en symbolik, der vil noget.
Sébastien Barbara på billedet t.h. er Anns "nære ven" og vinmager på stedet.
I øvrigt er en ny hjemmeside fra stedet stærkt på vej:
http://www.leplan-vermeersch.fr 
http://www.leplan-vermeersch.com

Domaine Rabasse Charavin
Dette domæne besøgte vi sammen med nogle venner engang i 1990'erne, og det har formentligt været en af de første Rasteauvine, jeg har smagt. Denne oplevelse grundlagde en opfattelse af Rasteauvine som nogle meget mørke og meget kraftige, kødfulde krabater. 
Det var i første omgang en ansat dame, der satte gang i smagningen. Hun startede med at skænke Rasteau (hvilket var en fejltagelse, fortalte Laure senere), og det bragte straks minder om turen i 90'erne frem. Jeg bryder mig ikke om den type vine. Der var en stor gruppe gæster samtidig med os, så de lå ikke lige for at spørge, om det var muligt at smage en nogle år gammel Rasteau. Det er sandsynligt, at jeg så ville være mere positiv.
Jeg har efter turen set, at den danske importør anbefaler vinen gemt nogle år - det lyder rimeligt.
Derimod var det noget helt andet med vinene fra Cairanne. Alle de 6 vine, vi smagte herfra, var dejlige civiliserede vine, og det samme gjaldt et par årgange fra Plan de Dieu. 
Vi fik ikke rigtig noget indtryk af Corinne Couturier. Dels havde hun meget travlt med noget i kælderen, og dels stressede det hende nok en del, at moderens hus (den bolig, de ligger ved domænet) udbrændte totalt for en måneds tid siden.
Datteren Laure taler i modsætning til Corinne engelsk og er meget imødekommende, så vi fik en fin betjening. Jeg ville have haft et billede af de to damer sammen, men det lykkedes ikke.

Domaine La Fourmente
Vi blev modtaget af madame Pouzin. Mændene var fraværende. Det viste sig, at de var far og søn, og ikke som jeg har skrevet på siden, brødre. Madame viste os velvilligt rundt og lod os smage, hvad vi ønskede.
Jeg har meget lidt kendskab til vinene fra Visan. Næste gang jeg støder på én af slagsen, har jeg vinene fra Fourmente som referenceramme. Jeg tror, jeg vil kunne huske stilen fra disse vine: Behersket frugt og en bæredygtig ramme af taniner. Jeg kan godt li´ vinene fra domænet, så denne karakteristik er ment positivt. Jeg har på fornemmelsen, at det godt kan være typiske Visanvine. Jeg har lyst til at besøge et andet domæne på næste tur til Rhone, for at få af- eller bekræftet antagelsen. Der bruges ikke megen fadlagring på stedet - der var mindre en 10 træfade.

Domaine Catherine le Goeuil
Jeg havde nok forventet mig lidt mere af dette besøg, men sådan er det jo, når man satser på at besøge steder, man ved for lidt om og egentlig kun gør det for at få oplysninger.
Jeg fandt da ud af, at der fremover kun laves én cuvée, og at det med cuvéenavne er væk fra og med årgang 2007. Vi smagte en enkelt vin, årg. 2006, og det var en Cairanne  under middel. Hun ville ikke fotograferes og i det hele taget ikke rigtig ud med oplysninger. Nu har jeg allerede et godt billede på siden fra Michael Davis, så pyt med det. Fred være nu med dette domæne. Jeg kommer ikke igen.

Sébastien Barbara, Ann og Dirk Vermeersch, LePlan

.

Corinne Couturier og datteren Laure Couturier, Domaine Rabasse Charavin
Det lykkedes ikke at få hold på begge damer samtidig.

Kælderen på Domaine La Fourmente

.
24. juli 2009:
.
Domaine la Bastide Saint Dominique
Vi har igen i år boet i en lejlighed på Domaine la Bastide Saint Dominique, og som det oftest er tilfældet, foregår turens sidste smagning her.
I år var det en "nyansat", der forestod smagningen, Julie Moro. Hun har boet sammen med Eric Bonnet (søn og chef på stedet her) i flere år og har hidtil arbejdet på forskellige kooperativer, men efter at der er kommet en søn i familien, kan hun få mere fleksible arbejdstider ved at arbejde for samleveren.
Eric kan ikke få en mere kapabel pige til at tage imod de ret mange gæster, der besøger stedet. Hun ved alt om vin og taler fint engelsk.
Som andre steder er vinene her (2007) de bedste i flere år, bortset fra den bedste Cuvée af Chateauneuf du Pape, Secret de Pignan, som jeg finder for sød og næsten karamelagtig. Derimod er den klassiske CDP den bedste årgang, jeg har smagt herfra. 07-sødmen er kun ganske svag og har gjort denne vin rigtig god. Jeg plejer at købe Pignan, men i år bliver det den alm. Chateauneuf du Pape.

Man fejer og pryder på gårdspladsen i dag. I morgen aften forventes omkring 200 gæster til siddende spisning på gårdspladsen. Der afholdes noget, man vist kan kalde musikalsk vandring i vinmarkerne med indlagt gourmetmiddag.
Man mødes på Chateau de Vaudieu, der er beliggende nogle få km syd for stedet her. Her vil der ved 18-tiden være koncert (klassisk) af et hollandsk ungdomsorkester. Derefter går turen til fods langs vinmarker til Clos du Caillou, 300 m herfra, hvor der vil være mere musik. Endelig spisning på den smukke gårdsplads her på stedet, og afsluttende gåtur til Vaudieu.
Michel Blanc fra federationen har insisteret på, at vi skulle blive en dag længere og være med. Vi modtog invitationen på betingelse af, at han skaffede et værelse til os. Vi skal forlade vores lejlighed lørdag formiddag. Så vidt jeg har forstået, sker overnatningen på "hotel" Michel Blanc.

Efter hjemkomsten er lavet en særlig side om denne lørdag aften.

Årgangene 
Jeg under turen lejlighed til at smage en del årgange og fik mulighed for at få bekræftet eller revideret mine forudfattede meninger.

2003
De "trofaste" besøgende  på min side er ikke i tvivl om mine synspunkter på denne årgang.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at få beholdningen drukket, inden det er for sent.
På turen havde jeg en oplevelse, der bekræftede min skepsis. På programmet for den 25. juli, Déambulation osv. var det angivet, at vi fra en kendt producent ville få tilbudt at smage 2003. Han skænkede imidlertid 2004, og da jeg spurgte hvorfor, fik jeg den forklaring, at da programmet blev udarbejdet for et par måneder siden, syntes han, at vinen (2003) var udmærket, men nu var den "passed away" og "burnt".

2004
Jeg smagte vist en godt en halv snes kvalitetsvine fra årgangen, og hver gang var jeg positivt overrasket. Jeg har hidtil anset årgangen for lidt svag, men det er som om, den har åbnet sig nu og har fået mere balance - mere frugt. Når jeg er færdig med de sidste 2003, glæder jeg mig til at gå i gang med 2004. Årgangen er stærkt på vej til at blive drikkeklar.

2005
De første år var denne årgang meget kraftig og med megen (aggressiv) frugt. Nu er mange vine ved at få aggressive tanniner i stedet for, og frugten træder lidt i baggrunden. Årgangen er endnu ikke i balance, og identiteten af årgangen er ikke endelig afklaret - for mig. Om 2-3 år kan man være mere sikker. "Mindre vine", dvs. vine på Cotes du Rhone-niveaunet, er i god balance, og det er en god indikation for de bedre vine.

2006
Det skulle ikke undre mig, om denne "oversete" årgang viser sig at blive én af årtiets bedste, men det er for tidligt at være sikker. Der er megen frugt (godt) og mineralitet (godt), og der er vist også i baggrunden rimeligt med modne tanniner. Det var ikke muligt at købe 2007 alle steder her i 2009 (endnu ikke aftappet eller visse cuvéer udsolgt), men hvad gør det, når 2006 smager godt og ikke p.t. viser egentlige svaghedstegn.

2007
Jeg har aldrig før oplevet en årgang, der smagte så godt på salgstidspunktet som denne årgang. Rent slik! (men ikke marmelade).Vine på alle niveauer (fra Cotes du Rhone til Chateauneuf du Pape) har et fællestræk. De har en sødme, som gør dem meget attraktive lige nu (nogen har for meget efter min smag), men hvad vil der ske med disse vine i årene fremover? Der er to kloge mennesker, der har sagt markante ting om årgangen. Parker har talt om "vintage of my lifetime". Henri Bonneau, har i forbindelse med årgangen sagt noget i retning af:  "Den smukke og dejlige kvinde, du ser i dag... eller gifter dig med i dag...er ofte ikke lige så smuk om 2-3 år...  " (Jeg har citatet fra Jesper Mansted).
Det er helt sikkert en årgang, der vil blive sagt og skrevet meget om de kommende år, og det vil blive meget spændende at følge vinenes udvikling.
Jeg har sikret mig nogle typiske eksemplarer og skal nok berette om mine erfaringer. Det varer nok ikke mange måneder, før de første dukker op. 
Jeg tror altså ikke, at det er en ny 1998, men måske har min kone ret, når hun kalder mig en uforbederlig skeptiker. Jeg håber det faktisk.

2008
Det bliver ikke en stor årgang. Så meget er sikkert. Det bliver på den anden side heller ikke en katastrofeårgang som 2002. Den største del af special cuvéerne bliver ikke lavet, og det kan i nogen tilfælde styrke "Cuvée Tradition" Det vil blive en "restaurant årgang", lidt lette vine, der kan nydes tidligere end de fleste andre årgange. Jeg spurgte flere producenter, hvilke årgange man måske kunne sammenligne med, og producenterne landede de fleste gange på 96 el. 97, en enkelt nævnte 92. Det er (bortset fra 2002) tre af de svageste årgange i de sidste 20 år. Priserne vil sikkert ikke falde - det gør de aldrig.
Der er jo også "krise", så det kan da godt være, at der vil blive tale om visse afsætningsproblemer.

2009
Ingen ved noget endnu her i august, men alt er muligt, hvis vejret arter sig godt de næste par måneder. Vejret var ikke for godt, da frugtsætningen fandt sted, så udbyttet vil blive under gennemsnittet, spår man. Lavt udbytte siger ikke noget om kvaliteten - i hvert fald ikke noget dårligt. I 2008 kunne man i august se på planterne, at det ville blive et mindre godt år. Der er ikke indikationer i den retning i juli 2009.
.

HOME