Rejsebrev fra Jesper Mansted

		Jeg har været en del gange i Chateauneuf du Pape, første gang som vinansvarlig for Gova Supermarked i Ordrup. Men i 2003 som høstmedarbejder på Domaine Roger Sabon, hvor jeg blev ansvarlig for afstilkning, remontage samt presning ad druer. (hvilket er en anden, og lang historie)    ’Kronen’ på denne lange kærlighed til området, var da jeg sommeren 2005 cyklede fra København til Chateauneuf-du-Pape på 10 dage (på min racercykel)    Men i februar var der vinmesse ViniSud i Montpellier, og det var noget jeg gerne ville opleve.
Jesper Mansted

   Jeg ankom til Chateauneuf du Pape sent søndag aften, hos franske venner som også arbejder med vin.  Ved middagsbordet sidder også en god bekendt Tom Brandis (Ja, ham med de gode vine…) samt Jean Jacques Sabon med sin kone.

   Jeg ankom tidsnok til at smage alle de forskellige Cuveer i årgang 2003. Dem jeg ynder at omtale som Cuvee Jesper 1-2-3, da jeg har været ansvarlig for presning og remontage af alle druerne.

   Mandag morgen køre vi til ViniSud i Montpellier, og kort efter vores ankomst møder vi Jean Jacques Sabon, Romeo fra Soumade samt Laurence Feraud.

  Vi smagte flere gode ting, som jeg arbejder på at skaffe rn dansk importør til. (derfor ikke så mange detaljer) Jeg mødte Familien Roches fra Domaine du Haut-Pecharmant i udkanten af Bergerac. En familie jeg har boet hos for en del år siden, et dejligt gensyn efter flere år.

   Fik igen lejlighed til at smage alle Soumade’s vine, alle er utroligt vellavede vine med masser af saft og kraft. Men hans røde dessertvin er en af mine favorit vine: utrolig overvældende og koncentreret i smagen, og med utrolig dejlige nuancer i eftersmagen.  

Mandag aften var vi (undertegnede, Tom samt Jens) på La Mère Germaine for at gi' den lidt gas…Maden var god, men ikke rigtig oppe og ringe. Så det var vores vine: Henri Bonneau - Cuvée Reserve des Celestins, Domaine Font de Michelle - Chateauneuf du Pape Cuvée Etienne Gonnet, Domaine du Banneret – Chateauneuf du Pape samt Domaine Soumade - La Fleur De Confiance (Rasteau). Ja, hvad der manglede i maden fik vi godtgjort i vin…    Efter den sidste flaske, ’trillede’ jeg i god ro og orden op til Christine, og sov fantastisk med tankerne på vores program for næste dag.
		Solnedgang over Chateauneuf

   Tirsdag morgen mødes vi på La Mère Germaine, for at komme i gang med dagens besøg. Et program der omfattede: Henri Bonneau, Sabon, Rayas, Marcoux samt Domaine de la Vieille Julienne.

   Vores første besøg var hos Sabon, men da jeg kender familien særdeles godt, holder utroligt meget af dem, samt har stor respekt for deres arbejde med Domainet, ja faktisk været ’medlem’ af familien i 3-4 måneder, er det utroligt svært at være neutral i omtalen. Jeg køber faktisk deres vine direkte hvert år, så…..

    Men den store overraskelse var nok deres hvidvin, normalt er en hvid Neuf ganske ok, men så er det også sagt. Men årgang 2005 var fantastisk god, Sabon’s svigersøn har formået at bringe deres hvidvin på niveau med deres røde. (kontakt importør gobi-vin)

   En pudsig indskydelse: Sidste år da jeg cyklede til Chateauneuf du Papa, med en ’reklame’ for Sabon på rygsækken, tog de naturligvis billeder ved min ankomst.  Dem opdagede jeg i en mappe der præsenterer Domainet, som ligger fremme til kunder i smagelokalet. De bliver sikkert omtalt som den ’tossede turist’ der kom på cykel.

   Efter besøget hos Sabon, gik vi op og ringede på den ’berømte lukkede dør’ hos Henri Bonneau.  

   Vi fik et uforglemmeligt besøg, Jens og Henri Bonneau faldt hurtigt i snak, om deres fælles store passion: Det rustikke franske køkken. De kunne faktisk have fortsat til den sene aften, eller været gået i køkkenet.  Før vi var færdige med besøget, havde Bonneau doneret en af sine egne opskrifter til Jens.

   Men vi skulle jo ned i kælderen og smage de fantastiske druer… Der er en grund til at Bonneau’s vine er så eftertragtet samt lidt højt prissat.  Kælderen havde sikkert ikke ændret sig, siden den blev lavet, det danske arbejdstilsyn ville sikkert ikke godkende den som en arbejdsplads.

   Alt vi smagte direkte fra de forskellige fade, var det bedste jeg nogensinde har smagt.  En ufattelig rig og intens smag, utrolig koncentreret med fantastiske nuancer i smagen. Dejligt at smage rigtig gammeldags Chateauneuf-du-Pape. Nogle Domainer laver deres vine lidt for moderne, og derved mangler der de typiske smagsoplevelser, der efter min mening skal være i en Neuf.

   Henri Bonneau frigiver sine vine senere end andre, jeg mener at det er 2000 og 2001, der er i handel i dag, hvis de er til at købe…. Hvis lejligheden byder sig, glem prisen og få en fantastisk smagsoplevelse.  

Næste stop var Rayas, et Domaine der på samme måde som Bonneau, foretrækker at arbejde i deres eget lille lukkede univers.  Smagning på Rayas er en oplevelse i smagning af de forskellige parceller, der til sidst udgør de berømte vine.    Jeg har haft oplevelsen hele 3 gange, og det er uden tvivl der, betydningen med terroir for alvor viser sin betydning. Deres vine er primært Grenache, med Cinsault samt Syrah i de ’mindre vine’. På grund af Reynauds ide om minimal udbytte og indgriben, har vinene også sin helt egen stil, som blandt andet Parker har svært ved at forstå. (synd for ham, godt for os andre)    Kendetegnet ved Rayas og de andre vine fra Domainet, er at den brillerer med stor intensitet og med alderen får den nærmest burgundisk elegance. Emmanuel Reynaud er samtidig en utrolig interessant personlighed, som tager sin ’arv’ ganske alvorlig.    Efter at have besøgt en del vingårde, og oplevede den ofte nærmeste kliniske renhed, er Rayas noget ganske andet: Kældrene er temmelig beskidte, og de forskellige fade meget gamle, og nogle næsten ved at falde fra hinanden. Men deres vine smager fantastisk, så ’noget må de gøre rigtigt’
		Kældrene på Rayas - Emmaunel Reynaud t.h.
		På Reynauds ejendom i Sarrians klarer børnene udskænkningen

  Næste stop var Domaine Marcoux, hvor søstrene Catherine og Sophie Armenier laver en af de bedste vine i området. De kan faktisk føre deres historie tilbage til 1344 !!!

   Igen er Grenache den primære drue, dyrkningen er biodynamisk, der bruges ingen barriques, (dog lidt fade på 350 l) vinen lagre primært på stål og foudres.

   Igen en fantastisk smagsoplevelse, der viser at det ikke er uden grund, at huset, regnes blandt de absolut bedste. Men også næsten umulige at få fat i, da produktionen er meget lille.

   Sidste stop var Domaine de la Vieille Julienne. Jeg har besøgt dette Domaine før, og købte en del af årgang 2001.  

   Faktisk laver de en Les Fiefs de la Vieille Julienne og vin de Pays Classic, som endnu ikke er særlig kendte. Meget atypisk for en vin de pays, går der omkring 2 år, før den rigtig er drikkeklar.

   Jean-Paul Daumen som har overtaget Domainet efter sin far, har lavet 2 super Cuveer i flere år, men fra år 2003 er der kun 1, resten er røget i ’standart’ Chateauneuf-du-Pape fra Domainet, som så også steg små 50.- i udsalgspris.

   Vinen har altid været super god, men den har fået nogle endnu mere fantastiske smags dimensioner, som medvirker til, at den også ligger i toppen hvad kvalitet angår. 

   Deres Cotes du Rhone er klasser bedre end mange Chateauneuf-du-Pape vine, men også den kræver omkring 3-4 år før den åbner op for de store smagsoplevelser.

   Det var lidt om mit besøg i februar, den 19 maj er vi 3 venner der skal derned igen. Planen er at vi blandt andet skal besøge Rayas, Sabon, Pegau, Beaucastel, la Vieille Julienne, Vieux Telegraphe, Font de Michelle samt Janasse. (ja og så lige Soumade i Rasteau)

Jesper Mansted