Spredte betragtninger efter et besøg i Rhône-området, herunder i Châteauneuf du Pape
Af Jens Hork

Besøgte med familien Châteauneuf du Pape i slutningen af juni 2007 i forbindelse med den årlige 14 dages sommerferie i Malaucène i Vaucluse ved foden af Mont Ventoux.

Vi har siden 2001 lagt turen forbi Châteauneuf du Pape by i alt en halv snes gange, så den turistmæssige del er for længst gledet i baggrunden til fordel for smagning og indkøb, og siden nærværende hjemmeside blev lanceret i 2004, er interessen blevet skærpet for mit vedkommende.

Havde i år på forhånd besluttet at besøge Julien Barrot på Domaine la Barroche.   

Julien er en ung, entusiastisk producent på 26 år, som jeg personligt fik et rigtigt godt indtryk af i København i forbindelse med besøget af en række Châteauneuf-producenter i oktober 2006 og på ny i april 2007 på Erik Sørensens Vinfestival.

Julien overtog i 2002 driften af ejendommen på godt 12 ha fra faderen, Christian, efter endt uddannelse på ét af de franske vinuniversiteter og praktikophold blandt andet i Bordeaux, Languedoc og Australien. Al jorden i form af en række forskellige parceller primært i den nordlige og den nordøstlige del af appellationen befinder sig i AOC Châteauneuf du Pape, og der fremstilles således ikke Côtes du Rhône på ejendommen.

Vi indfandt os en formiddag efter aftale på ejendommen, som ligger i udkanten af bykernen. Juliens mor oplyste, at han var ude i marken med faderen, men at han var på vej hjem for at mødes med os, og kort efter gik porten op, og Julien kom kørende på traktoren.

Vi fik en kort gennemgang af ejendommen og produktionsapparatet, men endte hurtigt nede i kælderen, hvor lagringsfadene, barriques og foudres, befandt sig.  Julien har siden 2004 fremstillet tre røde cuvéer (i 2005 dog i alt fire) samt en enkelt hvid i meget begrænset mængde. Bortset fra den nye og tidligere aftappede Terroir 2005 blev de tre 2005-udgaver af specialcuvéerne aftappet tidligere i juni måned 2007, og de vil først blive frigivet til salg i løbet af efteråret 2007. Det var derfor 2006, som vi kunne få fadprøver af.

Vi smagte fra foudres den ’almindelige’ Châteauneuf, Réserve, derefter specialcuvéen, Fiancée, som er halv grenache, halv syrah og endelig hans 100 % grenache, Pure, fra 100-årige stokke. Herefter prøvede vi fra barriques nogle af de druer, som indgår i Réserve, herunder mourvèdre, og til sidst fra én enkelt barrique den senthøstede, søde clairette, som stadig var i gæring og som ikke vil blive sat til salg.

Generelt var der tale om meget rene og sunde sager, og Julien var da også selv yderst tilfreds med kvaliteten. Han var af den opfattelse, at kvaliteten af ejendommen vine var stigende fra 2003 og frem i takt med, at han efterhånden fik større indsigt og forståelse for de forskellige parcellers druer og deres potentiale. Han redegjorde meget grundigt for sin filosofi og sit strategiske udgangspunkt, som i korthed er, at det er i marken, arbejdet og dermed den væsentligste indsats skal gøres. Sunde druer er udgangspunktet for store vine, dvs. hensyntagen til naturen, i videst muligt omfang organisk dyrkning, begrænsning af udbyttet etc. etc.

Jeg prøvede at få ham til at fortælle lidt om, hvorvidt han havde noget forbillede eller nogle ejendomme eller vinmagere i Châteauneuf, som han så op til eller var inspireret af, men det var han åbenbart ikke meget for, og han talte diplomatisk uden om. En selvbevidst ung herre!

Alt i alt en ganske grundig introduktion til en ny, spændende Châteauneuf-producent, som jeg tror, det vil være værd at følge i de kommende år.

...

Julien Barrot

Efter en frokost på La Mère Germaine (ledsaget af en hvid Domaine Font de Michelle) var vi styrket  til at besøge flere producenter, herunder Le Clos du Caillou og Pierre Usséglio. Først skulle vi dog lige forbi Domaine du Père Caboche lige uden for byen for at hilse på den søde og sympatiske Emilie Boisson, som driver denne ejendom, og som også var med under Châteauneuf-producenternes besøg i København i oktober 2006. Hendes Cuvée Elisabeth Chambellan, fremstillet af vin fra de ældste stokke på ejendommen, giver efter min mening reel valuta for den relativt beskedne pris i sammenligning med så mange andre producenters dyrere vine. Vi fik lidt af årgang 2003 af denne vin med os hjem.

Le Clos du Caillou ligger 10 minutters kørsel nordøst for byen tæt på Courthézon. Vi smagte den almindelige cuvée i årgang 2005 og specialcuvéen, Les Quartz, i årgang 2004 og 2005, og navnlig Les Quartz 2004 tiltrak sig opmærksomheden på baggrund af topplaceringen i Decanter i februar i år. Der ligger nu flasker af begge cuvéer på Frederiksberg.

I modsætning til Le Clos du Caillou, hvor vi begge gange, vi har besøgt ejendommen, har fået en korrekt, men også lidt upersonlig modtagelse, fik vi hos Pierre Usséglio af Jean-Pierre Usséglio – den ene af de to brødre som driver ejendommen – en yderst imødekommende behandling. Det var første gang, vi besøgte ejendommen, som ligger lige uden for Châteauneuf by.

Pierre Usséglios almindelige cuvée, Tradition, er efter min mening én af de Châteauneuf du Pape-vine, som har det bedste pris-kvalitet forhold. Vi var på forhånd interesseret i årgang 2005, som var aftappet og kunne købes (vi havde et par dage forinden drukket en flaske af deres Tradition, 2004, som p.t. var i en noget lukket fase og derfor ikke gav så meget fra sig), og vi smagte derfor Tradition i 2005. Dernæst de to specialcuvéer, Cuvée de mon Aïeul og Réserve des deux frères, begge ligeledes i 2005.

Hver af vinene var ganske som ventet i stigende grad meget imponerende, og selvfølgelig navnlig ’deux frères’, som er en sand ’monstervin’ (til en bagatel af knap 70 euro flasken!) og med et enormt gemmepotentiale. En stor nydelse allerede nu - og der blev ikke spyttet ud…..!

Jean-Pierre Usséglio undlod da heller ikke at bemærke, at Réserve des deux frères undtagelsesvis var til smagning, kun fordi han samme morgen havde haft besøg af sin amerikanske importør, hvilket således kom os til gode.

Da vi til sidst betalte for vores indkøb, forærede Jean-Pierre os en flaske Panorama Palette d’Arômes, en vin de table primært på merlot (en gestus vi ofte oplever ved indkøb hos producenter andre steder såsom i Alsace eller i Languedoc, men desværre yderst sjældent i Rhône). Også af den grund er jeg fast besluttet på, at Pierre Usséglio kommer til at indgå i kommende besøg i Châteauneuf.

Til sidst måtte vi også en tur forbi Vinadea inde i byen for at spare tid og udnytte muligheden for at blande et par kasser med vine fra producenter, som der ikke var tid til at besøge. Sidste år var det den søde Sophie, som vi mødte i butikken (kan udlede af rejsebrevet fra marts på den engelsksprogede side, at tyske Lars Carlberg også var påvirket af hendes franske charme), men hun var, viste det sig, for nyligt holdt op for at hellige sig studierne. Hendes afløser, Marie, var dog lige så sød. Hun er pariser og er flyttet til Châteauneuf, som hun sagde, ”af kærlighed”.

Der er normalt mulighed i Vinadea for at smage en række hvide og røde Châteauneuf’er, hvilket vi gjorde. I den forbindelse kom jeg i tanke om en anbefaling, som vi den foregående uge havde fået af Didier Barral, som er en nærmest fundamentalistisk, økologisk vinproducent på Languedoc-ejendommen Léon Barral i Lenthéric i Faugères, om, at vi i Châteauneuf skulle købe den biodynamiske Domaine de Villeneuve. Jeg spurgte derfor Marie, om vi kunne smage Domaine de Villeneuve, Vieilles Vignes, 2004. Pudsigt nok viste det sig, at Marie var gift med Stanislas Wallut, som driver Villeneuve, og som var årsagen til, at hun var flyttet dertil fra Paris! Det er vist overflødigt at nævne, at vi selvfølgelig også skulle have en flaske med os af denne vin, som klart kan anbefales.

Samlet set et udbytterigt besøg i Châteauneuf.

Ellers var familien traditionen tro på vinindkøb andre steder i Rhône, herunder blandt andet i Séguret, i  Cairanne og i Gigondas. I sidstnævnte appellation skal navnlig fremhæves yndlingsejendommen, Château de Saint Côsme, hvor vi smagte og købte alle tre cuvéer i årgang 2005 og heriblandt de to fremragende specialcuvéer, Valbelle og Hominis Fides. Navnlig sidstnævnte er på grund af stærkt begrænset produktion og stor forhåndsinteresse som regel altid udsolgt, men vi var heldige ’at komme med på et afbud’. Glæder mig meget til at gensmage disse vine på Frederiksberg.

En vin, som vi ikke fik købt i år, blev der dog lejlighed til at smage én af de sidste dage. Det drejer sig om Domaine La Garrigues nye Vacquéyras, Cuvée La Cantarelle, som første gang er fremstilet i årgang 2004.

Vi fik La Cantarelle 2004 serveret på Bernard-familiens restaurant i Gigondas, Les Florets, og det var en seriøs sag på 16 % fremstillet af druer fra de allerældste vinstokke på ejendommen. En mørk og sammensat vin med en lang række positive indtryk, herunder blandt andet port, mørke bær, lakrids, syrah og alt i alt en vin, som vil kunne udfordre mange gode Châteauneuf’er. Nok den bedste Vacquéyras, jeg mindes at have smagt til dato, men samtidig den mest atypiske. Det viste sig i øvrigt, at 2005, som vi på forhånd var interesseret i at tage med hjem, slet ikke er aftappet endnu, så vi må vente med at købe den til næste år.

Udsigt til Dentelles de Montmirail - fra Chapel Saint Cosme

Jo – en tur til Rhône kan altid anbefales!

Frederiksberg, juli 2007

Jens Hork

Home