Nogle indtryk fra en tur til Chateauneuf du
Pape i april 2006
Løvspring
|
|
Mit ophold i byen fandt sted 6.
- 12. april. Den første halvdel af april er tid for
løvspring for vinstokkene og for platantræerne. Sidstnævnte beskæres
faktisk næsten, som var det vinstokke. Et par af dagene nåede
temperaturen op over 20 grader, så det var lige
før det skete.
.
|
|
En meget planlagt tur.
| For første gang besøgte jeg
byen alene. Hidtil har jeg altid besøgt Chateauneuf du Pape sammen med
min kone, Ulla, men hun blev sat af i Geneve hos børn og børnebørn -
derfor en uge på egen hånd. På denne baggrund var det naturligt at
benytte lejligheden til at besøge nogle producenter, hvor det var vigtigt
med aftaler på forhånd. Så meget mere som det har været den gruppe
producenter, jeg har manglet informationer og billeder fra til min
hjemmeside. Altså blev det et ret skemalagt og stramt program. Det blev -
selv om jeg ikke havde nogen at dele oplevelserne med - en rigtig dejlig
og lærerig tur. Det er et godt udgangspunkt, at man har lavet en aftale
med producenterne, og at de på forhånd ved, at de får besøg af en
interesseret person, der oven i købet laver en hjemmeside om dem, uden at
det koster noget! Jeg tør roligt sige, at jeg fik en fantastisk
modtagelse hos alle. Der var et par skønhedspletter, men det var steder,
der ikke var truffet aftale med. Et eksempel på det var Domaine du Vieux
Lazaret. Dette besøg begyndte ellers rigtig godt: |
|
|
Besøget på Vieux Lazaret var
ikke planlagt, men det kom sig, at jeg kom forbi, og da jeg faktisk ikke
har været der før, kiggede jeg ind. Til min store overraskelse
tilkendegav den søde unde pige i receptionen - da jeg havde præsenteret
mig - at hun var dansker. Hun hedder Elsebeth Larsen (billedet herover
t.h.) og er fra Silkeborg. Hun var i gang med en af sine første
arbejdsdage som receptionist og er i øvrigt gift med en franskmand og bor
i Chateauneuf du Pape. Da jeg kom til det punkt, hvor jeg udtrykte ønske
om at tage et par fotos i kældrene, måtte hun rådføre sig med én, der
var mere erfaren, og fik tilkaldt bogholderen (eller noget i den retning).
Det var en gæv jente fra Norge, Iben Baekkel
(billedet herover t.v.). Der blev ringet til én fra ledelsen. Men nej,
det kunne ikke lade sig gøre. Her er tale om "big business" og
ikke den sædvanlige imødekommenhed, man møder i byen.
Der er vel ikke noget at sige til, at den efterfølgende smagning ikke
ændrede min forhåndsopfattelse at stedets vine som lidt tynde og
"supermarkedsagtige". Jeg må dog indrømme, at Domaine Duclaux
ikke er en ringe vin, og at Vieux Lazarets Cuvée Exeptionelle er en
ret god vin. |
| . |
|
|
| Årgange |
|
|
|
Turen gav mig et vist sammenligningsgrundlag mellem de tre årgange 2003,
2004 og 2005. Med den bemærkning, at der ikke er tale om hverken en
ekspertvurdering eller en vinhandlervurdering, er det min opfattelse, at måske
er 2004 ikke den største af årgangene, men den mest "folkelige". Det
er en relativt let drikkelig årgang, som de fleste vil finde behag ved. Vinene
smager simpelt hen godt. Der vil i næsten alle vine være en god balance med
pæn, men ikke ikke alt for pågående frugt, og tanninerne er relativt bløde.
Årgang 2003 var/er mere påtrængende og kræver nok lidt mere lagring end 2004. De to årgange vil for de gennemsnitlige vine
kunne drikkes fra 2008, og det vil nok vise sig, at 2003 vil kunne lagres mindst
lige så længe som 2004. Naturligvis kan især 2003 godt drikkes nu, hvis man
er kan li' en "ung" chateauneuf. Vinbønderne selv anså 2004 for at
være en let årgang at fremstille. Den var så at sige født med balance
mellem frugt, alkohol og tanniner.
Selv om 2005 ikke er den, man skal sælge lige
nu, så gav flere producenter udtryk for, at den vil blive den bedste af de tre årgange. De
vine, jeg smagte fra fadene, modsagde ikke denne opfattelse. Det er dejlig at
tænke på, at man kan få god chateauneuf både nu og de næste år! |
|
|
| Her er det årgang 2003, der er i
glasset hos Andre Brunel på Les Cailloux. Det er et sted, hvor
man absolut skal træffe aftale. De flasker, jeg ville købe,
måtte hentes 5 km væk på lageret i Sorgues. Men bortset fra det
var Brunel en meget imødekommende herre, og hans vin fra 2003 var
allerede drikkevenlig med god frugt. Et par års ventetid vil nu
ikke skade. |
|
Modernister og
traditionalister
Jeg bliver altid lidt usikker, når talen falder på modernister og
traditionalister i Chateauneuf du Pape. Jeg tør dog udpege nogle fra hver
kategori blandt dem jeg besøgte. Tre domæner kan udpræget henregnes til
traditionalisterne: Chateau du Mourre du Tendre, Domaine du Banneret og Clos des
Brusquieres. Fællestræk: Ikke noget med afstilkning, i hvert fald ikke af
Grenache og kun i ekstreme situationer af Syrah og Mourvedre, hvis stilkene er
alt for tykke og grønlige. Ikke noget med nyt træ og da slet ikke til Grenache.
Ikke noget med at eksperimentere med special cuvéer. I det hele taget har
man her en attitude, der siger, at "naturen må gå sin gang", ikke
noget med at påvirke og eksperimentere for meget i kælderen. Alle vinene var
dejlige, men Mourre du Tendre var godt nok lidt dyr (30€). En flaske her koster mere
end én fra hver af de andre til sammen, og det kan nu godt betyde en del for
mig, men har man penge nok, vil valget nok falde på Mourre du Tendre.
|
|
På Domaine du Banneret fik jeg
tilbudt en gratis flaske, hvis jeg selv kunne sætte etiketten
på. Nok for at illustrere for mig, hvordan det gik til der på
stedet. Jeg tog udfordringen op.
Det må indrømmes, at Francoise (fruen) rettede lidt på den
bagefter, men det er jo heller ikke hver dag man prøver det.
|
|
|
|
Hos Claude
Courtil Thibaut på Clos des Brusquiéres blev vi bænket omkring
spisebordet, og fire forskellige årgange blev trukket op (1999,
2000, 2001 og 2003). Jeg foretrak 2000 og skal nok have fat i
flere af den i juli. 13€ er røverkøb for så dejlig en
drikkemoden vin. Og
Claude, ja, han var en herlig guttermand.
|
|
|
|
Under besøget på Clos des
Brusquiéres havde jeg assistance som tolk af deres agent
Christophe fra VINERGIE.
Det samme var i øvrigt tilfældet under mit besøg på Domaine
Villeneuve og Domaine Patrice Magni. |
|
|
|
Jacques og Josephine Paumel, Chateau
du Mourre du Tendre.
Man skulle have kunnet se maleriet i baggrunden, der forestiller
Jacques Paumel, men desværre falder solen
ind i dagligstuen, der også er smagelokale. De laver rigtig gode
traditionelle vine på stedet, men 30€ er nu lidt dyrt, når man
kan få en Domaine du Pegau for 29€. |
|
3 andre producenter vil jeg kalde modernister: Domaine Saint Prefert, Clos
Saint Jean og Domaine la Barroche. På disse tre domæner er der sket betydelige
ændringer de seneste par år. Ejerne har det til fælles, at de er
veluddannnede og har oplevet vinfremstilling i andre distrikter. De ønsker at
gå nye veje, vel at mærke uden at kaste vrag på traditionerne. De er parate
til at eksperimentere med nye cuvéer og se, hvor langt dette kan bære og lidt
eksperimenteren med nye fade især til Syrah og Mourvedre sker ofte. På Saint
Prefert og Clos Saint Jean har ønologen Philippe Gambie været inspirator for
nyorienteringen. Det er i det hele taget kendetegnende for den unge generation i
appellationen, at den er langt bedre uddannet end forældrene. Det er mit
indtryk, at special cuvéerne fra disse producenter er langt mere tilgængelige
i de første år end man tidligere har set. I hvert fald smager de helt unge
vine fra fadene lang bedre end så mange andre "berømte" vine fra
producenter, der har lavet special cuvéer eller andre såkaldt store vine i
årene forud. Hvorfor bruge en (lille) formue på en Chateauneuf du Pape, der
smager halvdårligt de første mange år? Specialcuvéerne fra de 3 domæner var
godt nok dyre (40-50€) men de smagte vidunderligt (2004 og 2005 fra fad).
|
|
Turens største vinøse oplevelse
var de to special cuvéer fra Clos Saint Jean, La Combe des Fous
og Deus-ex-Machina. Ja, jeg vil sige, at jeg måske ikke nogen
sinde har smagt bedre vine fra appellationen. Det var en positiv
overraskelse, for stedet var stort set ukendt for mig. Prisen er
48€, men sammenlignet med hvad man skal give for en god vin fra
Bordeaux, så er det efter min mening meget rimeligt.
Manden, der skænker, er Vincent Maurel, der sammen med sin bror
har besluttet, at der skal ske noget nyt på stedet. |
|
|
|
| Julien Barrot fra Domaine Barroche
var et spændende bekendtskab. Det 3 timer lange besøg omfattede
bl.a. en tur i firhjulstrækkeren rundt til de fleste af hans
parceller, som han med stolthed viste frem. Vel er der de kendte
store sten på nogen af dem, men slet ikke dem alle. Jeg blev
(igen) overbevist om, at det ikke (alene) er dem, der er
baggrunden for store vine i appellationen, som det ofte beskrives
i vinlitteraturen. I kælderen laves nu fra årgang 2004 3 cuvéer,
hvoraf den bedste "Pure" er rigtig dejlig. Den er
aftappet i juli - tror jeg nok. |
|
|
.
|
|
|
Organisk drift på flere måder
|
|
|
|
|
Under besøget hos Domaine Patrice Magni fik jeg et vist indblik
i, hvad der menes med den delvis organiske dyrkningsmetode "lutte
raisonnée", som man af og ser nævnt. På billedet t.h. viser han en
mappe, der beskriver hvilke principper, han over for kontrolmyndighederne
har forpligtet sig til at følge. Når han ikke går over til fuldt
organisk drift, skyldes det bl.a., at det vil indebære ændrede
beskæringsmetoder (i højden), der igen vil kræve en udskiftning at
traktorer.
Hos dem, der har certifikat på fuld gennemført organisk drift, har dette
været gennemført over en årrække.
Og så er der en håndfuld producenter, der har biodynamisk drift. Det må
jeg erkende, at jeg aldrig rigtig har forstået, men jeg tror nu heller
ikke på horoskoper. Jeg kan bare lytte mistroisk, når f.eks. ejeren af
Villeneuve, Stanislas Wallut, forsøger at forklare disse ting.
Jeg er begyndt at spørge producenterne, når lejlighed gives, hvad månen
betyder for dem. Jeg har ikke indtryk af, at dens stilling spiller en stor
rolle for danske landmænd, men det gør den faktisk for mange i
Chateauneuf du Pape.
|
|
|
.
|
|
|
Tak for lån af stof til Jean Claude
Portes
|
|
|
|
|
|
|
|
Nogle af de besøgende på denne hjemmeside har måske set
siderne om Chateauneuf du Papes historie. En stor del af stoffet til dette
afsnit har jeg hentet fra en bog skrevet af Jean Claude Portes "CHÂTEAUNEUF
DU PAPE Mémoire d'un village". I den forbindelse har vi udvekslet en
del mails, hvilket godt nok er lidt besværligt, da Jean Claude ikke taler
(ret meget) engelsk, og da jeg kun forstår meget lidt fransk. Jeg kan
røbe, at det går for sig på den måde, at jeg skriver mine mails på
engelsk, og så får teksten en tur i BabelFish, (oversættelsesprogram
på Internet). Så forstår Jean Claude det meste. Jeg gør det samme ved
hans mails. Jeg ville gerne møde ham og takke for tilladelse til at bruge
stoffet fra hans bog ved at invitere på middag på La Mere Germaine, hvor
jeg boede under opholdet. For at have en "BabelFish" med ved
bordet inviterede jeg også Mike Rijken, som nogen måske kender fra
besøg på Beaucastel, hvor han stod for Public Relation i 13 år. Mike er
meget vinkyndig og taler både fransk og engelsk og faktisk også lidt
dansk. Hvis nogen er interesseret, er rødvinen, valgt af Mike Rijken, fra
Domaine Saint Prefert.
Billedet (t.v.) af Jean Claude er taget hos Clos Saint Jean. Han havde
opfordret mig til at besøge dette domæne. En af hans venner er i familie
med brødrene Maurel.
|
Samtaleemnet i byen den første uge i april
| Det store samtaleemne i byen i
begyndelsen af april var et "uheld" der skete på Clos des
Papes. Her ville man udvide kældrene under bygningen ud mod gaden, Avenue
Pierre de Luxembourg.
Desværre havde man ikke fået lavet tilstrækkelig understøttelse af de
overliggende etager med det resultat, at bygningerne sank sammen. Kun
ydermurene stod tilbage. På billedet anes, at taget er forsvundet. En
mand, der befandt sig på øverste etage, så at murene revnede og fik
alle ud af bygningen i sidste øjeblik. Jeg tror, at der skal laves nyt
smagelokale på stedet. Der er afspærring ud mod vejen, for muren kan
evt. også falde sammen. |
|
|
Oversigt over mine besøg med link til de opdaterede
sider om domænerne.
Maj 2006
Søren Gudiksen