Besøg i Chateauneuf du Pape 2.-9. juli 2005
v/ Søren Gudiksen, webmaster for denne hjemmeside.

Jeg har haft en meget interessant uge i Chateauneuf du Pape. Stederne, der blev besøgt, var lidt anderledes udvalgt end det plejer at være tilfældet. Jeg skulle samle oplysninger til hjemmesiden. Derfor blev nogle steder besøgt, som jeg normalt ikke ville opsøge for at købe vine. Jeg er ved at være færdig med at opdatere siderne om domænerne. Her på siden nogle overordnede betragtninger, som nok også vil komme til at indgå på andre steder på hjemmesiden.
I øvrigt havde vi lejet en lejlighed på Domaine la Bastide Saint Dominique - 360€ for en uge.

Årgangene
Der blev smagt nogle få vine fra 2002, og ikke én eneste af disse vine var blot i nærheden af at være acceptable.
De fleste vine, jeg smagte, var naturligt nok årgang 2003. Enkelte producenter har ikke aftappet endnu (Pegau og Charvin f.eks.), men her smagte jeg dem fra fad. Når producenterne taler om denne årgang, bruger de forbavsende nok ordet "vanskelig" flere gange. Alle de smagte vine var meget kraftige, måske med tendens til lidt overdreven koncentration. 2003 var et meget tørt år, så druerne blev ikke så store. Det betyder, at drueskindet har udgjort en lidt større procentdel af det indhøstede materiale, og det er jo herfra farve- og smagsstoffer udtrækkes. Mosten havde også et ekstraordinært stort alkoholindhold. "Vi skriver aldring mere end 15% på etiketten", sagde en producent.
Årgang 2003 er en udmærket årgang, hvis man er til kraftige vine. Den bedste halvdel af vinene skulle være gode 2008-13.
De bedste vil sikkert være længelevende.
Det var tydeligt at fornemme, at producenterne havde høje forventninger til årg. 2004. For denne årgang var det typiske ord fra dem "balance". Jeg smagte en del steder 2003 fra flaske og 2004 fra fad. Det var tydeligt at 2004 bliver en blødere og mere let tilgængelig vin, vel at mærke uden at være "tynd". Man kunne let blive i tvivl om, hvilken årgang, der var den nyeste, hvis man ikke på forhånd vidste det. Jeg tror, at årgang 2004 bliver en rigtig populær årgang. Det er dejligt at have en sådan årgang at se frem til på næste års tur. Jeg tror det vil blive én af de årgange, der smager rigtig dejligt fra aftapning og mange år frem.

Vinkrisen
Der er ikke de store afsætningsvanskeligheder for Chateauneuf du Pape. De gode producenter kan nok få deres vine afsat til rimeligt høje priser (bortset fra årg. 2002). Naturligvis mangler mange af dem en stor del af et års indkomst (2002). Nu har de så heldigvis et par gode årgange efterfølgende, selv om udbyttet har været lidt mindre end normalt.
De, der mærker krisen mest, er de producenter, der har en stor del af deres produktion som Cotes du Rhone eller Cotes du Rhone Village. Disse vine er sværere at afsætte. Priserne påvirkes af den globale overproduktion af vin. Det har bl.a. givet sig udslag i faldende jordpriser. Jeg mødte en producent, der havde forudset dette prisfald og havde solgt sine Cotes du Rhone-marker for 3 år siden, og som kiggede efter jord nu, hvor priserne er i bund. Det er i dag således, at en ha. AOC Chateauneuf du Pape koster ca. 300.000€, mens prisen på en ha. Cotes du Rhone i dag er 10.000-30.000€ alt efter beliggenhed.
For forbrugerne betyder det, at priserne på gode Cotes du Rhone, f.eks. hos Charvin og Raymond Usseglio er ca. 6€ og det er fint nok - for os. Det er vine, som er fuldt på højde med den svageste halvdel af Chateauneuf du Pape, der sjældent kommer under 12€.
Negocianterne er kommet i knibe med vine fra årg. 2002. Her gjorde mange kvalitetsproducenter det, at de solgte hele eller dele af høsten til negocianterne, der i dag ligger med store lagre af usælgelig vin. Det presser naturligt nok priserne ned på det de har kunnet købe i 2003 og 2004. Det rammer  først og fremmest de producenter, der plejer at sælge en del af høsten til negocianter.
 

Deklassering?
Et af de fokuspunkter, jeg havde under besøgene, var at finde ud af, hvor producenternes Cotes du Rhone egentlig stammer fra.
Besøgende på min hjemmeside kan have bemærket, at jeg var ude med en side, der bl.a. indeholdt en påstand om, at man ikke kunne vælge at kalde sin vin en Cotes du Rhone, hvis druerne var høstet på en mark, der var klassificeret som AOC Chateauneuf du Pape. Fra en sådan mark kunne man, skrev jeg, lave Chateauneuf du Pape eller Vin du Table. André Devald, der snart udgiver en bog om Rhonevine, gjorde mig opmærksom på, at man godt måtte deklassere. Det har han ret i. I praksis sker det formentlig meget sjældent. For alle de Cotes du Rhone-producenter, jeg talte med under besøgene (ca. 20), var det slet ikke noget, de havde inde i deres overvejelser. De pegede ud, hvor deres Cotes du Rhone-marker eller Cotes du Rhone Village-marker var beliggende. Michel Blanc, der er leder på federationens kontor, kendte ikke eksempler på, at producenter havde ønsket at deklassere, selv om det teoretisk kan lade sig gøre. Sagen er jo, at der er så stor prisforskel på vine fra de to appellationer, at det ikke er økonomisk interessant at gøre det. Der vil være mere økonomi i at sælge vin fra en mark, klassificeret AOC Chateauneuf du Pape, til en negociant end at deklassere og selv aftappe og sælge den som Cotes du Rhone. I øvrigt ligger mange producenters ejendom uden for grænsen for AOC Chateauneuf du Pape. Det gælder f.eks. producenter i Courthezon by og mange producenter i Orange. Da jeg spurgte Charvin, hvor hans Cotes du Rhone kom fra, var svaret "Her!" Hans ejendom ligger uden for grænsen. Hos andre producenter i området mod nordvest talte man om "på den ene side af vejen og på den anden side af vejen" - Vejen var grænsen. Flere af producenterne i selve Chateauneuf du Pape havde marker i Roquemaure eller Lirac kommuner.

De to federationer.
Det ser ud til at sindene er faldet lidt til ro oven på retssagen om brugen af den kendte gamle chateauneuf-flaske og den nye flaske, der blev introduceret i 2002. (se evt. siden om de to flasker) Repræsentanter for de to fløje syntes at være enige om, at man har delt sig således at 1/3 af producenterne er på ny-flaske-siden, mens 2/3 stadig er medlemmer af den traditionelle federation og bruger den traditionelle flaske.

Forside


Siden opdateret 30-01-2008