Producenterne
De Chateauneuf du Pape-vine, vi ser i supermarkederne i
Danmark, er oftest fremstillet
af negociants, der har tilstrækkelig kapacitet til at kunne levere varen i store
mængder til en rimelig pris.
Det er dog ikke karakteristisk for Chateaunef-du-Pape, at vinene er fremstillet
af store firmaer. Tværtimod er det karakteristisk, at der er tale om forholdsvis
små familieejede foretagender, der oftest ikke er over 10-20 ha., hvilket svarer
til en produktion på ca. 30.000-60.000 flasker. Hvis man besøger området, er det
almindeligt, at det er ejeren eller én fra ejerens familie, der byder velkommen og stiller
smageglassene frem.
Totalt dækker appellationen, Chateauneuf-du-Pape, ca. 3.200
ha, og der er ca. 320 producenter, hvoraf ca. 220 selv aftapper vin og
sælger den under eget navn.
| Appellationen i tal | |||
| Årlig produktion normalt 100.000-105.000 hl. svarende til ca. 13.500.000 flasker | |||
| Antal producenter: ca. 320 | |||
| Ca. 40% aftapper selv hele productionen | |||
| Ca. 30% sælger alt til negociants | |||
| Ca. 30% aftapper selv og sælger
en del af produktionen til negociants Kooperativet aftager ca. 7% of den samlede produktion |
|||
| Kilde: Federation des Syndicats de Producteurs de Chateauneuf du Pape. | |||
|
Produktionen i Chateauneuf du Pape 1976 - 2008 |
||||||||||
| År | 1976 | 1977 | 1978 | 1979 | 1980 | 1981 | 1982 | 1983 | 1984 | 1985 |
| Hl. | 93.333 | 86.466 | 90.398 | 98.873 | 101.033 | 86.394 | 103.513 | 78.403 | 79.878 | 109.319 |
| År | 1986 | 1987 | 1988 | 1989 | 1990 | 1991 | 1992 | 1993 | 1994 | 1995 |
| Hl. | 104.656 | 94.867 | 106.914 | 106.806 | 105.447 | 81.969 | 102.107 | 107.030 | 99.163 | 104.813 |
| År | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 |
| Hl. | 102.816 | 106.195 | 110.543 | 105.101 | 110.887 | 105.000 | 81.000 | 102.000 | 97.406 | 97.000 |
| År |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
||||
| Hl. | 102.782 | 105.827 |
83.867 |
92.000 |
84.777 |
103.333 | ||||
En
del producenter er først begyndt selv at aftappe de senere år i stedet for at sælge druerne
til kooperativer eller vinen til negocianter.
Det er ofte tilfældet, at vinmarkerne ligger meget spredt, så den enkelte
producent har op til 50 forskellige parceller liggende spredt i området.
Eftersom
jordbundsforholdene er meget varierede i appellationen, kan dette medvirke til
temmeligt varierende vintyper.
Måske er nogle af disse parceller tilplantet med særligt gamle vinstokke og/eller
har en særlig god beliggenhed, så producenten derfor fremstiller en specialcuveé,
der kaldes Vieilles Vignes (gamle vinstokke) eller et specielt navn,
der f.eks. har sin oprindelse i producentens familie, markens grundlægger eller
et gammelt navn på denne mark.
I øvrigt er det karakteristisk for området, at vinplanterne er forholdsvis
gamle. Det er almindeligt, at gennemsnitsalderen på producenternes planter er
40-50 år. Der findes adskillige enkeltmarker med 100-årige vinstokke. Generelt
gælder det, at druer fra gamle vinstokke giver mest koncentrerede og komplekse
vine.
Der er de sidste 10-20 år sket en væsentlig forbedring af kvaliteten på mange
domæner. Det skyldes flere forskellige forhold. Man har indset, at bedre kvalitet giver højere priser. Man har søgt råd hos konsulenter/ønologer. Der er
sket et generationsskifte mange steder - og de unge har fået vinøs uddannelse.
Heldigvis er de fleste domæner i privat eje, og mange har været i samme
families eje i adskillige generationer.
Siden opdateret 22-05-2012