1. Før 1866.

		Fra jordebøger, der dannede grundlag for tiende og afgifter til lensherren, biskoppen/ærkebiskoppen i Avignon, kan man omtrentligt slutte, hvor meget af jorden der har været tilplantet med vin i tiden frem til den franske revolution. Den ældste kendte jordebog er fra 1344, og herfra kan man skønsmæssigt anslå, at ca. 285 ha. har været tilplantet med vinstokke på dette tidspunkt. På dette tidspunkt har paverne kun været i Avignon i 39 år, og der er ikke overleveringer, der antyder, at paven skulle have haft nogen særlig ingangsættende indflydelse på vindyrkningen i byen. Det fremgår også, at de tilplantede marker har været delt ud på mange ejere. Når det også tages i betragtning, at udbyttet har været meget lille - man regner med omkring 5 hl./ha. - må man formode, at den fremstillede vin har været til avlerne private forbrug. Den kraftige øgning af indbyggertallet lader formode, at vindyrkningen også er øget, og at der før pavernes indtog i området formentlig har været dyrket et noget mindre areal med vin, formentlig under 100 ha.
Tabel fra  "CHÂTEAUNEUF DU PAPE Mémoire d'un village"

I år 1500 synes der at have været omkring 350 ha., men i løbet af de næste godt 200 år falder arealet med vin betydeligt til ca.100 ha. Den væsentligste forklaring på dette var det faldende indbyggertal, der var på ikke mindre end 62% i løbet af de 200 år. Fra 1700 stiger både vinareal og folketal, således at der i 1763 er 425 ha. og i år 1800 668 ha., hvilket er næsten det samme som i 1866 (700 ha.), hvor vinlusen kom til byen. Omkring år 1700 var der stadig tale om begrænset produktion pr vinavler. Man kan kun ud fra jordebøgerne finde en enkelt, der når op på 5 ha., men efterhånden skiller nogle større producenter sig ud, og vinene bliver kendte ud over lokalområdet. Vinavlen begynder at blive intensiv, og handelen med vin bliver af større betydning.

Omkring 1860 var de førende producenter La Nerthe, Condorcet, Fortia and Vaudieu. Vi er nu nået frem til til det punkt i udviklingen, hvor der er sikre angivelser af areal og udbytte. La Nerthe havde 16 ha. og producerede mere end 300 hl. Condorcet havde 20 ha. og producerede 300-400 hl. Fortia producerede 300 hl. og Vaudieu 200-300 hl. Ud fra disse tal kan man anslå, at udbyttet må have været omkring 15-20 hl./ha.
La Nerthe var den mest kendte af producenterne. Den daværende ejer Ville de Tullefrance solgte sine vine i hele Frankrig og eksporterede til andre europæiske lande. Han har endog solgt vine til Boston og Philadelphia.
Det er usikkert, hvilke vinsorter, der indgik i vinene før 1800, men der synes altid at have været benyttet mange forskellige sorter. Grenache synes at være indført fra Spanien først i 1800-tallet. I 1830 plantede ejeren af Condorcet "Cirac, kendt fra Hermitage" (Syrah) og han opnåede en overgang meget høje priser for de vine, der kom ud af dette eksperiment.
I 1866 kendes 13(!) druesorter i området: Picpoul, Clairette, Terret Noir, Picardan, Grenache, Tinto (Mourvèdre) Syrah, Counoise, Ugni, Pascal, Bourboulenc, Muscatel og Blancan.
Omkring 1850 havde byen besøg af en regeringsekspert, Victor Rendu (Inspecteur Général de l'Agriculture). Han beskrev vindyrkningen i Frankrig og herunder bl.a. Chateauneuf du Pape. Ifølge ham forløber gæringen over 15-18 dage, af og til længere. Vinene lagres på træfade i op til 3 år. Vinificeringen synes således at ligne det, vi kender fra i dag. Victor Rendu kunne konkludere efter sit besøg i byen, at der ikke var grund til at lave om på noget!

2. Vinlusen, phylloxera 1866 - 1880

Hele Europas vinproduktion oplevede i 1860-erne en stor katastrofe Vinlusen, Phylloxera. I 1865 kom den til Roquemaure og året efter i 1866 dukkede den op i Chateauneuf du Pape. En trdiedel af vimarkerne blev ødelagt de første 3 år, og i de følgende 10 år endnu en trediedel. I 1880 var arealet reduceret til 200 ha. Vinbønderne stod helt magtesløse over for fænomenet og forstod slet ikke hvad der egentligt skete. De kaldte det for råddenskab, for resultat var, at rødderne "rådnede" væk. Den franske regering satte alle kræfter ind for at finde en løsning på problemet, men der skulle gå nogle år før man fandt den.
		Tal, der viser nogle af resultaterne af vinlusens hærgen.
Som vi alle ved, blev løsningen at pode de europæiske planter på roddele fra amerikanske vinsorter, der er resitstente over for vinlusen. Det lykkedes i de fleste tilfælde at pode planterne fra Chateauneuf. Kun Mourvedre voldte problemer. Det var faktisk først efter 2. Verdenskrig, man fandt frem til den rigtige amerikanske sort til denne plante. En af de første i Chateauneuf du Pape til at forstå betydningen af podningen, og som for alvor gik i gang med at genplante, var ejeren af La Nerthe Joseph Ducos. Inspireret af ham gik man så igang med det omfattende arbejde omkring 1880. Der skulle gå 20 år, før man igen var oppe på et beplantet areal af samme størrelse som før vinlusens ankomst. Enhver plante vi ser i dag er på samme måde podet som man gjorde dengang. Man ved hvilke planter, der blev plantet på La Nerthe i disse år: 20% Grenache og Cinsault, 40% Mourvèdre, Syrah, Muscardin og Vaccarese, 30% Counoise og Picpoul, samt 10% Clairette og Bourboulenc. Alle disse 10 druesorter blev senere tilladte sorter, da man fastlagde reglerne for appellationen. De 3 manglende er Terret Noir, Picardan og Roussanne.

3. Vinproduktionen siden 1880

		Det bemærkes, at de tal, der vises på tabellerne på denne side, kun omhandler Chateauneuf du Pape kommune, der i dag har et tilplantet areal på ca. 1660 ha. Appellationen dækker i alt ca. 3150 ha., men dækker dele af 4 kommuner ud over Chateauneuf du Pape: Orange, Courthezon, Bedarrides og Sorgus. I Chateauneuf du Pape kommune er der siden 1940 beplantet ca. 200 ha., og der er meget få yderligere områder, der kan beplantes. I dag er 7% af den producerede vin hvidvin. Den samlede produktion er 100.000 - 110.000 hl.
Tabel fra  "CHÂTEAUNEUF DU PAPE Mémoire d'un village"

Home  Historie - oversigt 

Opdateret 28-07-2008