Turist i Gigondas

Når man ankommer til den lille by ved foden af Dentelles de Montmirail kommer man uvægerligt til det lille torv, hvor alting foregår i byen. Heldigvis har man gjort vejen dertil ensrettet, og man har laver flere parkeringspladser lige ved torvet.

Gigondas kommune har 590 indb. (2004) og dækker et areal på 2714 ha., hvoraf ca. 1200 ha. er beplantet med vin.
En temmelig stor del af kommunens areal er skov eller krat, der ligger op ad skråningerne mod den lille "bjergkæde" Dentelles de Montmirail.
De højest beliggende vinmarker findes i en højde af godt 400 m.o.h. Højeste punkt i kæden er Saint-Amand med 730 m.

Byens navn er kendt siden år 951, hvor det kaldtes Jocundatis. Fund af romerske rester flere steder i området fortæller om en romersk bosættelse. De har helt sikkert også lavet vin. Mens Chateauneuf du Pape havde paven/biskoppen i Avignon som lensherre i middelalderen, hørte Gigondas under hertugen i Orange.

Vinkøb
Gigondas har noget, som ikke mange vinbyer i verden har: Et udsalg, hvor man gratis kan smage næsten alle betydningsfulde vine fra appellationen, Caveau du Gigondas.
De allerfleste producenter modtager besøgende. På siderne om producenterne fremgår åbningstider. Man kan godt møde en lukket dør, hvis producenterne ikke lige har tid, så det vil være klogt at træffe aftale, hvis man vil være sikker, især uden for turistsæsonen. Der er på siderne om nogle af producenterne indsat kørevejledninger. Større oversigstkort: Producenter af Gigondas - landområde og Kort over producenter af Gigondas 

Dentelles de Montmirail
tiltrækker mange vandrere og klatrere. Der findes flere afmærkede vandreveje.
Hvis man ønsker at vandre eller klatre fra Gigondassiden, findes en parkeringsplads ved vejen op til hotellet Les Florets (fortsæt forbi hotellet). Hvis man vil vandre fra sydsiden fører flere veje op i højderne fra vejen mellem Beaumes de Venise og Suzette (D90 ). Nogle vælger at tage udgangspunkt fra Domaine Cassan. En god hjælper kan være La Carte de Randonnée 3040ET (1:25.000) Kortudsnit her (4 MB)

Spisesteder
Der findes 3 restauranter i Gigondas. Den simpleste og billigste Café de la Poste, ligger på gaden, der fører hen til torvet. Her kan man nyde en udmærket frokost.
På selve torvet ligger Restaurant l'Oustalet, som siden 2009 ejes af Perrin & Fils - Chateau de Beaucastel.
Byens bedste spisested er dog Les Florets (Menuer og priser), der ligger lidt uden for byen. Her har man en dejlig terrasse med flot udsigt, og maden er rigtig vellavet.

Turistkontoret
Man varierer åbningstider efter sæsonen.
Januar - marts og november - december åben mandag-lørdag 10.00-12.00 og 14.00-17.00.
April - juni og september - oktober åben mandag-lørdag 10.00-12.30 og 14.30-18.00
Juli - august åben mandag-lørdag 10.00-12.30 og 14.30-18.30; søndage 10.00-13.00

Links
Gigondas kommune - Provence web - Provence Beyond - Fotoserie fra Dentelles de Montmirail 

Et dejligt hjørne på torvet i Gigondas

.

Kirken i Gigondas

.

Er det mon klogt at forsætte opad?

Forside - Chateauneuf du Pape    Forside - Gigondas


Siden opdateret 08-10-2010