AOC Gigondas

Gigondas fik sin egen AOC status i 1971 og blev således det 5. område i det sydlige Rhone, der opnåede denne status:
.
År AOC Vintyper
1936 Chateauneuf du Pape Rød og hvid
1936 Tavel Rosé
1943 Muscat de Beaumes de Venise Sød hvid
1947 Lirac Rød, hvid og rosé
1971 Gigondas Rød og rosé
1990 Vacqueyras Rød, hvid og rosé
2005 Vinsobres Rød
2005 Beaumes de Venise Rød

(1937: Cotes du Rhone. 1953: Cotes du Rhone Village Gigondas)

.
Produktionsområde:
Kun marker i Gigondas kommune.

Areal og produktionen 2005-2009

Årgang 2005 2006 2007 2008 2009
Hektar 1197 1233 1239 1236 1226
Hektoliter 35485 40345 41844 37160 32177
Hl./ha. 29,6 32,7 33,8 30,1 26,2
Kilde: Monaoc.com.

I henhold til dekret for appellationen er max. (basis) udbytte 36 hl./ha. 

Tilladte druer:
Rødvin: 
Der må maksimalt bruges 80% Grenache.
Syrah og Mourvedre skal mindst udgøre 15% af blandingen.
Andre tilladte druer for Cotes du Rhone (dog undtaget Carignan) må højst udgøre 10%.
I praksis betyder andre tilladte druer for Cotes du Rhone Cinsault, men der kan også forekomme eksempler på mindre andele af hvide druer, oftest Clairette, men tilladt er også Grenache Blanc, Marsanne, Roussanne, Bourboulenc eller Viognier
For rosé gælder samme regler, men hertil bruges oftest mere Cinsault, hvis sådanne stokke haves på det enkelte domæne.

Alkoholprocent:
Minimum 12,5% - ikke noget problem.

Gigondas kommune.

Højdeprofil

.

Andre regler:
Kunstvanding er ikke tilladt under normale omstændigheder, maskinplukning er ikke tilladt, sortering af druer under høsten er obligatorisk. Regler for beskæring/opbinding og beplantningstæthed er som i Chateauneuf du Pape.

Traditioner (og ikke lovbundne regler):
Appellationsregulativerne angiver normalt ikke regler for vinfremstillingen, efter at druerne er bragt til kældrene - altså for vinificeringen. 
Som i Chateauneuf du Pape er det forskelligt, om man afstilker druerne før gæringen, men man er nok ikke så tilbøjelige til dette moderne fænomen i Gigondas, som i Chateauneuf du Pape.
Macerationsperioden (tidsrummet før most og fast stof adskilles) er traditionelt lang (15-20 dage) i Gigondas.
Traditionelt har vine i Gigondas været lagret i en lang periode i foudres (40-50 hl. store fade). Ligesom i Chateauneuf du Pape er der større forskelle i dag.

Andet:
Man har i de senere år set flasker med fremhævet våben fra de forskellige appellationer eller producenter. For en del år siden begyndte man at aftappe Gigondas på flasker med byens våben. For få år siden fik byen et nyt våben, og derfor måtte der fremstille en ny flaske:

Det nye våben ses til højre.

Producenternes "Gigondas Press book" anfører følgende nøgletal (2006):

 

Areal under produktion: 1229 ha.
Årlig produktion: 40.000 hl.
Rødvine: 96%.
Rosévine 4%.
650 af byens 700 indbyggere er direkte eller indirekte beskæftiget i vinbranchen.
Der findes i alt 205 private producenter.
80 producenter aftapper selv vin.
125 producenter afsætter produktionen til cooperativ eller negociant.

Om afsætning:
38% eksporteres.
30% afsættes til supermarkeder o. lign.
16 % afsættes ved direkte salg.
10% afsættes til grossister.

.

Forside - Chateauneuf du Pape    Forside - Gigondas


Siden opdateret 20-02-2010