Domaine Charvin

Laurent Charvin.
Chemin de Maucoil, 84100 Orange.
Tel. +33 490 344 110
Direkte salg: Ja, normalt kan man købe Cotes du Rhone. 
Chateauneuf du Pape er normalt "udsolgt", men måske kan man får lov til at reservere en fremtidig årgang.
Mail: domaine.charvin@free.fr
Web: http://www.domaine-charvin.com

Laurent Charvin er 6. generation på domænet. Han overtog ansvaret efter faderen Gerard Charvin i 1990. Her et årti efter årtusindskiftet kan man endelig møde en afslappet og næsten ansvarsfri Gerard Charvin. for en halv snes år siden mødte man altid Gerards kone (manden var i marken). Hun var særdeles  imødekommende, lige indtil man bad om at købe 6 flasker Chateauneuf du Pape. Så kom det frem, at "han" havde formanet hende om, at hun ikke måtte sælge Chateauneuf du Pape - de skulle i det mindste være reserveret. Jeg husker, at jeg fik fat i et stykke papir og skrev, at jeg reserverede 6 flasker Chateauneuf du Pape (1998!) og satte sedlen fast blandt mange andre på indersiden af døren. Jeg fik så en dunkfuld Cotes du Rhone fra et fad, der befandt sig et sted "bagude". Epilog: Der var ingen 98-ere til mig, da jeg dukkede op året efter. I bagklogskabens lidt klarere lys har jeg erfaret, at det slet ikke var konens mand, der havde lagt "hindringer i vejen" - det var sønnen!
.

Mama fylder dunken i 1999

Papa følger med i "forhandlingerne" i  2009

.

Charvin har 8 ha. AOC Chateauneuf du Pape og 13 ha. Cotes du Rhone.
Fra 2011 er markerne under konvertering til agriculture biologique.

Vine:

Chateauneuf du Pape
80% Grenache, 15% Syrah og resten Mourvèdre og Vaccarèse
Gennemsnitsalder på vinstokkene er ca. 50 år. 
Selv om der findes nogle få fade på domænet, så fadlagres vinen normalt ikke. 

Cotes du Rhone
Hovedsageligt Grenache sammen med lidt Syrah, Mourvedre, Carignan og Bourboulenc.

.

 
Meget typisk "gemmer" Laurent Charvin sig bag en gammel vinstok - lige ved siden af ejendommen. Man kunne kortfattet opsummere hans filosofi således:
"Det er druernes tilstand ved ankomst til kælderen, der er helt afgørende for et godt resultat". 
Man bliver lidt overrrasket, når han fortæller, at de prægtige gamle vinstokke ikke er "leverandør" til hans Chateauneuf du Pape. Hans domæne ligger lige uden for appellationsgrænsen.
Hans Cotes du Rhone er altså også værd at køre et par ekstra km efter.

.

.

.

Dansk importør:  Strobel Vinimport
.
.

Forside  Index - Alle producenter


Siden opdateret 01-09-2011