Domaine du Pégau

Domaine du Pégau

Châteauneuf-du-Pape er et stort område med meget afvekslende terroirs, mere end 13 forskellige druesorter og flere hundrede producenter med forskellige evner og ambitioner. Ikke underligt varierer vinene enormt i både kvalitet og stil. Skal man pege på én enkelt producent, der er selve indbegrebet af Châteauneuf-du-Pape, må det blive Domaine du Pégau.

”Det udtales egentlig ’pegaw’”, svarer Laurence Féraud på spørgsmålet om domainets navn, som hun åbenlyst er blevet stillet utallige gange før. ”Pégaü er et gammelt provencalsk ord for en vinkrukke af ler, men de to små prikker over u’et forvirrede så mange mennesker, at vi i dag har droppet dem. Nu staves det blot ’Pégau’ og udtales derfor ’Pego’”.

Selvom domainets historie mindst går tilbage til 1733, fik det først sit nuværende navn i 1987, da Laurence efter afsluttede ønologistudier begyndte at arbejde sammen med sin far, Paul Féraud. ”Hele høsten blev solgt til négocianter indtil 1964, hvor min far selv begyndte at lave vin og tappe en del af produktionen på flaske. Da jeg startede på domainet, besluttede vi at kommercialisere mere og mere selv, men indtil vi i 1992 startede med at eksportere, tjente vi absolut ingenting.”

Laurence Feraud juli 2004. Foto: Søren Gudiksen

Udover at være en af appellationens mest talentfulde vinmagere er Laurence også en energisk, moderne forretningskvinde, der i takt med, at hun har overtaget mere af ansvaret, har gennemført flere ændringer på det meget traditionelle domaine. Vinmarkerne er blevet udvidet flere gange, og de 18 hektar i Châteauneuf-du-Pape, heraf en enkelt med hvide druer, består i dag af 11 parceller spredt over det meste af appellationen. ”Ingen enkeltparcel kan frembringe en ligeså komplet vin som en blanding af forskellige terroirs, der hver især har deres fortrin, svagheder og karakter. Ren Grenache fra selv det bedste terroir med rullesten giver en alt for alkoholisk vin og skal blandes med vin fra lettere, sandholdig jord for at blive afbalanceret”, siger Laurence. I de parceller, hvor vinstokkene er over 40 år gamle, er alle appellationens 13 druesorter blandet mellem hinanden, dog altid med Grenache som den dominerende drue. Féraud-familien har aldrig anvendt hverken kunstgødning eller insektmidler, og i praksis dyrkes markerne økologisk, hvor ukrudt fjernes ved pløjning, ligesom der udelukkende gødes med aske fra brændte vinkviste og fåregødning.

Basisvinene

Domainets hvide Châteauneuf-du-Pape har levet en omskiftelig tilværelse med forskellige stilarter - det ene år traditionel, tung og let oxyderet, det næste renere, friskere og mere moderne. ”Jeg bryder mig ikke selv så meget om hvidvin og har derfor svært ved at finde den rette stil”, siger Laurence. De senere år har hun dog gjort store fremskridt, og årgang 2001 og 2002 er domainets hidtil bedste hvidvine, selvom de stadig ikke er på niveau med de røde. Druerne, 60% Grenache Blanc, 20% Clairette og lige dele Bourboulenc og Roussanne, gæres ved 18-22 grader i brugte fade fra Bourgogne, hvor vinen lagrer 6 måneder sur lie inden aftapning. Årgang 2002 har en intens, aromatisk duft af eksotisk frugt og anis og en fyldig, alkoholrig smag med god syre, saftig frugt og lang, sprød eftersmag. En meget harmonisk hvid Châteauneuf. 90/100.

”Men man skal være opmærksom på, at den som regel lukker sig efter kort tid på flaske, og den skal derfor enten drikkes helt ung eller gemmes minimum tre år”.

Ligesom domainets hvidvin kaldes den røde standardudgave forvirrende nok ”Cuvée Réservée”. Navnet har hængt ved fra starten af 1980erne, hvor 90% af produktionen blev solgt til négocianter som Guigal og Jaboulet, og resten blev reserveret til familien selv og direkte salg til private kunder. Druesammensætningen er normalt 75% Grenache, 20% Syrah og 5% af appellationens øvrige sorter. Druerne afstilkes ikke og gæres omkring to uger i cementanke med to daglige remontages, hvorefter vinen lagrer knap to år i gamle, 35-70 hektoliter store foudres. Ligesom domainets øvrige rødvine aftappes den uden hverken klaring eller filtrering.

”De fleste vil nok bedst kunne lide vores rødvine 5-8 år gamle, hvor de sekundære aromaer begynder at dukke op, samtidig med at der stadig er masser af frugt tilbage”, lyder anbefalingen fra Laurence. Inkarnerede tilhængere af traditionel Châteauneuf-du-Pape vil med fordel kunne gemme dem længere, for vinene fra Pégau udvikler sig utroligt godt og holder nemt 15-20 år i gode årgange.

Det gælder dog ikke katastrofeåret 2002, hvor den sydlige del af Rhônedalen på mindre end 48 timer, mellem den 8. og 9. september, fik over 600 mm regn svarende til næsten et helt års gennemsnitlig nedbør. Floderne løb over deres bredder, veje og vinmarker blev oversvømmet, og 23 mennesker mistede livet. Mange af de producenter, der ikke allerede havde mistet hele årets høst, kunne se de resterende druer rådne væk, fordi markvejenes tilstand gjorde det umuligt at komme til at plukke dem. Andre steder gjorde oversvømmede kældre, ødelagt udstyr og mangel på elektricitet det meget vanskeligt overhovedet at fremstille vin.

Set i lyset af de klimatiske betingelser er den røde Châteauneuf-du-Pape 2002, smagt som fadprøve, bestemt ingen katastrofe. Vinen vil for første gang ikke bære betegnelsen ”Cuvée Réservée” og vil kun blive tappet i små mængder, mens resten indgår i domainets Vin de Table, ”Plan Pégau”. Duften er ung, frugtig og lidt stikkende; smagen medium fyldig, blød og cremet med ganske pæn bærfrugt, men lidt bitter eftersmag med snert af råd. Skal drikkes ung. 84-85/100.

Årgang 2001 er af en helt anden klasse med en tæt, meget krydret Grenache-duft af hvid peber, lakrids, garrigue, let animalske toner og et friskt strejf af eucalyptus. Smagen er fyldig, spækket med krydderier, utrolig frisk og luftig trods de 14,8% alkohol og med fantastisk længde. Meget harmonisk i en ret kølig, elegant og mineralsk Grenache-stil. 95/100.

Årgang 2000 er ikke langt efter, hverken i kvalitet eller stil, trods årgangenes forskellighed. Den er begyndt at lukke sig lidt, og duften er mere reserveret med masser af hvid peber, ristede krydderurter, lakrids, kirsebær og en animalsk tone. Meget fyldig og koncentreret, fast og tanninrig, ekstremt krydret med lang, lidt tør eftersmag, der har et dejligt bid. Hamrende klassisk Pégau, der er frisk og kølig for årgangen. 94/100.

Den på papiret knap så store årgang 1999 har udviklet sig overraskende hurtigt og er lækker nu med en åben, meget krydret, animalsk duft af hvid peber, nelliker og lakrids - igen klassisk Grenache. Smagen er fyldig, ret luftig med et saftigt bid, masser af krydderier og god længde. Ikke samme dybde som de største årgange, men en charmerende Châteauneuf i traditionel, rustik stil. 91/100.

1998-årgangen er blandt de allerstørste i Châteauneuf-du-Pape, men de fleste vine befinder sig stadig i en lidt lukket fase. Det gælder til dels også Pégau, selvom dens pirrende, komplekse Grenache-duft oser af hvid peber, suppeterning, lakrids og asiatiske krydderier. Den er meget fyldig og koncentreret, på én gang fast og fedmefuld med en ekstrem lang, alkoholrig eftersmag. Stor vin i traditionel, voluminøs stil, der har bedst af yderligere lagring. 95/100.

Vinene fra Domaine du Pégau er ofte meget vellykkede i mindre årgange, og både 1997 og ’96, der ikke hører til de bedste i Châteauneuf-du-Pape, er flotte for årgangen. Ingen af dem er smagt for nylig, men begge bør være drikkemodne nu, selvom sidstnævnte med sin større friskhed og syre nok stadig kan gemmes.

Pégau 1995 har på linie med mange andre af årgangens vine gennemgået en lang, lukket periode. Duften er stadig reserveret, men åbner sig i glasset med lækre toner af hindbær, oliven, peber og krydderurter. Den er fyldig, fast og stadig lidt hård med en dejlig saftig, lys frugt og meget lang, krydret eftersmag. Klassisk, lidt rustik vin, der gemmer på endnu mere. 93/100.

Årgang 1994 er længere fremme med en mere udviklet, lækker duft af peber, mens smagen har god fylde, fast struktur og meget lang eftersmag markeret af årgangens typiske tørre tanniner. Helt på toppen nu og gør sig bedst til mad. 90/100.

Årgang 1993 er endnu mere udviklet med sødmefulde, læderagtige toner i duften. Den har stor fylde, er kødfuld og dejlig fast med en lidt tør eftersmag. Ikke overvældende kompleks, men velsmagende og drikkemoden. 90/100.

Ligesom 2002 var 1992 et katastrofeår i det sydlige Rhône, hvor voldsom regn i september fik Ouvèze-floden til at gå over sine bredder og kostede mere end 40 mennesker livet i og omkring den gamle romerby Vaison-là-Romaine. Trods de klimatiske betingelser lykkedes det Pégau at lave en hæderlig vin, der i dag er fuldmoden med en lækker, kompleks duft af læder, tobak og årgangens typiske grønne strejf. Den er lidt hul og frugtfattig med en kort, udtørrende eftersmag, men trods alt velsmagende, især til mad. 84/100.

Årgang 1990 har til gengæld udviklet sig meget langsomt og er en ægte klassiker. Dens tætte, friske duft folder sig virkelig ud i glasset med super lækre, utrolig komplekse toner af læder, brændt sukker, hvid peber, krydderurter, hængt kød, soja og chokolade. Den er enorm fyldig og koncentreret med en fast, fedmefuld struktur, der næsten kan tygges og munder ud i en meget lang eftersmag. Perfekt balance, høj, høj klasse og stadig imponerende ungdommelig. 97/100.

En anden flot årgang i Châteauneuf-du-Pape, 1989, er hos Pégau præget af stor flaskevariation. Nogle flasker virker trætte og udtørrende med ældede aromaer af tobak, svesker og rosiner, mens andre bedre afspejler årgangens voluminøse, alkoholrige og rustikke stil. I bedste fald 90-92/100.

Modpolen findes i årgang 1985, der er meget elegant og ren med en lækker, udviklet duft af kaffe, lakrids og læder. Den har stadig stor fylde af dejlig saftig læderagtig frugt og lang, tør eftersmag. Fuldmoden og en smule skrøbelig, men med fantastisk intensitet og finesse. 94/100

Årgang 1981 fra magnum er derimod ufattelig ungdommelig med en dyb, lækker, meget krydret og kompleks Grenache-duft af hvid peber, chokolade, soja, eucalyptus og kaffe. Smagen er fyldig, blød, krydret og frisk, ekstrem lang med et fint bittert strejf. Meget stor vin - spørgsmålet er, om yderligere lagring vil gøre den endnu større? 96/100

Top-cuvéerne

I de bedste årgange fremstiller Pégau også små mængder ”Cuvée Laurence”, der ikke er ment som en luksusudgave, men som en anderledes, mere gammeldags Châteauneuf-du-Pape, der afspejler områdets tradition med lang tids fadlagring. Selve vinen er helt identisk med ”Cuvée Réservée”, og forskellen ligger udelukkende i lagringen, der varer omkring fire år i gamle 800 liters tonneaux.

Det gør ikke ”Cuvée Laurence” til en bedre vin, men den er tidligere drikkemoden med mere udviklede, komplekse aromaer af læder og tobak. Spørgsmålet er, om det så er over den dobbelte pris værd? Det afhænger selvfølgelig af smag og behag, men også af årgangens karakter. Resultatet er klart bedst i årgange med stor, moden frugtkoncentration, mens vinen i mere tanninrige år har tendens til at miste sin frugt og hurtigt tørre ud.

Årgang 2000, smagt som fadprøve, tegner til at blive en af de få årgange, hvor ”Cuvée Laurence” er bedre end normaludgaven. Duften er reserveret, men meget lækker, dyb og kompleks med udtalt ristet/brændt Grenache-frugt, garrigue, chokolade, peber og tjære. Den er nærmest voluminøs i smagen, fed og koncentreret med enorm intensitet og alkohol, men også stor friskhed, masser af peber og meget lang eftersmag af bitter chokolade. Utrolig flot, ultra klassisk Châteauneuf. 94-95/100.

Årgangens store frugtkoncentration taget i betragtning burde 1998 være skabt til den ekstra lange fadlagring. Den er ikke smagt for nylig og er måske bedre i dag, men umiddelbart efter aftapning var den præget af en udtørrende eftersmag af cedertræ og var ikke på niveau med normaludgaven.

Det samme er tilfældet med årgang 1995, der er mere tilgængelig end ”Cuvée Réservée” med en mere udviklet, læderagtig duft, men uden samme struktur og koncentration. Til gengæld har den en indsmigrende, feminin, nærmest burgundisk karakter. 90/100.

I årgang 1990 har den lange fadlagring også stjålet noget af frugten, men det er en glimrende vin med mere udviklede aromaer af banan, kaffe og et strejf af volatil syre. Smagen er friskere, har enorm fylde og intensitet med en dejlig saftighed, der afløses af en lang, mere udtørrende eftersmag. Gennemført traditionel og meget flot, men igen ikke på niveau med normaludgaven i samme årgang. 93/100

”Min far elsker den gammeldags, krydrede stil i ”Cuvée Laurence”, mens jeg bedre kan lide at drikke vinene unge”, fortæller Laurence. Gennem flere år eksperimenterede hun derfor med en ægte luksus-cuvée fremstillet af druer fra nogle af domainets ældste vinstokke, blandt andet en parcel i den bedste del af Châteauneuf, La Crau, tilplantet i 1905 med alle 13 tilladte druesorter. ”Min far og jeg var meget uenige om, hvorvidt vinen skulle aftappes for sig og kommercialiseres som en ny cuvée, men med årgang 1998 fik jeg min vilje”. ”Cuvée Da Capo” fremstilles kun i topårgange, og produktionen er på blot 4.000 flasker i forhold til 6.000 flasker ”Cuvée Laurence” og 65.000 flasker ”Cuvée Réservée”. Vinifikationen og lagringen er helt identisk med normaludgaven, altså uden brug af nye egetræsfade, som det ellers er blevet udbredt i områdets prestige-vine. Koncentrationen foregår udelukkende i vinmarken, gennem de gamle vinstokke og deres lave udbytte.

”Cuvée Da Capo” er ikke produceret i den ellers fremragende årgang 2001. ”Vi har aldrig haft til hensigt at lave den hvert år, men set i bakspejlet havde jeg foretrukket 2001. Til gengæld vidste vi allerede i starten af høsten, at vi ville fremstille Da Capo i 2003. Kvaliteten er ganske enkelt fantastisk.”

Årgang 2000 har en reserveret, utrolig tæt duft med meget komplekse toner af overmoden frugt, banan, garrigue, chokolade og pirrende eucalyptus. Koncentrationen er enorm, strukturen fast og tanninrig, så tætpakket, at den næsten kan tygges; ekstrem lang eftersmag fyldt med peber og alkohol, der stiger til hovedet. En helt igennem ekstrem vin, der er alt for voldsom nu og vil kræve masser af tid. 96-97/100.

Første årgang af ”Da Capo”, 1998, er også et Grenache-monster med 16,6% alkohol, som den var to år om at gære færdig. Den har en super tæt, lidt lukket duft af overmoden frugt og ristede krydderurter. Smagen har stor fedmefuld fylde, er meget koncentreret, struktureret og alkoholrig med en ekstrem lang, let bitter og peberkrydret eftersmag. Som en dobbelt koncentreret og vildere udgave af ”Cuvée Réservée” med enormt potentiale. Tiden vil vise, om den når det perfekte. 98-99/100.