Historien bag tilblivelsen af AOC Chateauneuf du Pape.
Efter vinlusen
| Efter vinlusens
hærgen i Europa fra omkring 1865 lå vinproduktionen i ruiner. Man dyrkede
korn, hvor der før var vinmarker. Det varede heldigvis ikke mange år, før
man fandt løsningen: Podning af de traditionelle europæiske plantesorter på
amerikanske roddele, der var resistente over for vinlusens larver. I en periode, hvor vin var en mangelvare, blev priserne mangedoblet, og det er ikke så mærkeligt, at man mange steder i Frankrig fristedes over evne og satsede på kvantitet frem for kvalitet. Man plantede mange steder højtydende sorter, ofte hybrider, der ikke kunne laves kvalitetsvin på. Af og til lavede man et fluidum, der knap kunne kaldes vin. Det førte til den franske stats første regulering af vinproduktionen, der simpelt hen bestod i at fastlægge, hvad man måtte kalde vin. Det skete i 1889. I de næste par årtier udstedtes adskillige dekreter, der havde som formål at begrænse overproduktion, hæve kvaliteten og standse ulovlige forhold, bl.a. importerede mange sydfranske producenter hemmeligt vin fra Algeriet for at tilføre deres tynde vin en vis styrke. |
Vinlusen kom til Roquemaure i 1865 og spredte sig hurtigt
|
Starten på AOC - Appellation d’Origin
|
På nationalt plan indførte man i 1905 en
lov, der benyttede begrebet Appellation d’Origin. Det omfattede ud over vin
også andre afgrøder, f. eks. ost, sennep og øl. I Chateauneuf du Pape var man ret tidligt i gang med
lokale tiltag. I 1894 dannede man den første sammenslutning ”Syndicat
Viticole” med Joseph Ducos som præsident. Han var byens borgmester og havde
året forinden taget initiativ til, at byens navn officielt blev fastlagt til
Chateauneuf du Pape, hvilket man kaldte vinen fra byen. På Chateau Fortia var kommet en ny ejer, Baron le Roy de Boiseamaure. Han var jurist og havde tjent som officer under krigen, og man fandt, at han besad de helt rigtige kvalifikationer. En deputation opsøgte ham og bad ham om at stå i spidsen for udarbejde regler for dyrkning af vin i Chateauneuf du Pape, hvilket han indvilgede han i. Det arbejde, han organiserede, blev banebrydende ikke blot for den lokale appellation, men for det landsdækkende appellationssystem, der siden blev forbillede i flere andre vinlade. I 1923 dannede man Syndicat des Propriétaires Viticulteurs de Chateauneuf du Pape med Le Roy som præsident. På dette tidspunkt var man ved at være klar med de grundlæggende regler for appellationen, men der krævedes et lokalt organ, der kunne fremføre dem over for myndighederne. |
|
|
|
Reglerne udformes
| 1924-1928 foregik det møjsommelige
arbejde med at få fastlagt, hvilke områder, der skulle kunne omfattes af
appellationen. Hele Chateauneuf du Pape kommune blev i princippet omfattet,
mens det kun var dele af 4 andre kommuner, der grænsede op til Chateauneuf
du Pape, der også blev omfattet. Inden for disse grænser var der også
områder, der ikke var egnede eller som ikke blev klassificeret, fordi ejerne
ikke ønskede det eller ikke ville betale den afgift, der skulle erlægges.
Der blev udarbejdet detaljerede kort over klassificerede marker. En ledetråd
i arbejdet skal have været denne tommelfingerregel: Der hvor lavendel og
timian voksede vildt, måtte der også dyrkes vin. Grænserne blev godkendt af Cour de Cassation den 21. november 1933. En anden vigtig afgørelse man skulle træffe var, hvilke druesorter man skulle tillade. Resultatet man nåede frem til var 13 forskellige sorter, som man traditionelt benyttede (reelt 14 idet man regner Grenache Noir og Grenache blanc for én sort). Man foreslog et basisudbytte på 35 hl. pr. ha., hvilket var sat meget lavt i forhold til hvad man satsede på i andre områder, men det siger noget om, at man var meget opsatte på at sikre vinenes kvalitet. Det ses også af, at man foreslog at min. 5% af druerne skulle kasseres, så man sikrede, at kun sunde og modne druer indgik i produktionen. Den minimale alkoholprocent fastsatte man til 12,5. |
![]()
Allerede i 1929 godkendte myndighederne disse regler, og man havde således opfyldt de
opgaver, som loven fra 1919 havde lagt op til. Der var dog endnu ikke tale
om egentlig dannelse af en appellation - men alt lå klar. |
Loven af 30. juli 1935 - INAO og AOC
| Med henblik på at få
styr på reglerne rundt om i Frankrig vedtog parlamentet en lov, der indførte
begrebet appellation d'origine contrôlée
(AOC). I loven fra 1919 talte man kun om
appellation d'origine. I loven fra 1935 tilføjes
begrebet contrôlée. Man skabte med loven et administrativt organ, der
skulle godkende reglerne for vindyrkning over hele landet, INAO, Institut
National des Appellations d'Origine. Loven fra 1935
handlede kun om vin, men siden 1990 beskæftiger INAO sig med en lang række
andre landbrugsprodukter. I 1936 var man klar til at
godkende appellationer. |
||
|
|
De nuværende regler for Appellation Châteauneuf-du-Pape Contrôlée
Med enkelte mindre rettelser er det de oprindelige regler fra 1936, der stadig er gældende. Reglerne for hvid og rød Chateauneuf du Pape er identiske. Der er ingen regler for, hvor stor en del af de grønne druer, man må benytte til rødvin eller for hvor stor en del af de blå druer, man må benytte til fremstilling af hvidvin! På INAOs hjemmeside kan man se de gældende regler i deres fulde ordlyd - på fransk.
| Til særligt interesserede: For at finde
reglerne, vælger man på
INAOs hjemmeside Recherche. På
søgesiden skrives Chateauneuf du Pape i søgefeltet. Der fremkommer nu
en liste over sider, hvor Chateauneuf du Pape er nævnt. Hvis man vælger siden: CHATEAUNEUF-DU-PAPE ROUGE Fiche du produit ses en side med overordnede oplysninger. Nederst på denne side er en link: AOC Chateauneuf-du-Pape - 1993. Her findes de samlede gældende regler. Voila! Samme fremgangsmåde kan naturligvis benyttes, hvis man vil søge oplysninger om en anden appellation, vin eller andre produkter, under INAOs myndighedsområde, f.eks. oste. |
Her gengives uden juridisk omsvøb et resume af de vigtigste regler:
Appellationens afgrænsning (Aire de production)
Området for Appellation er begrænset til dele af følgende kommuner: Châteauneuf-du-Pape, Bédarrides, Courthézon, Orange og Sorgues. Kort over områderne dateret 28. marts 1930 i målestoksforholdet 1:50000 findes på borgmesterkontoret i de berørte kommuner. Enhver evt. ændring af denne klassificering skal behandles i en kommission, hvori deltager medlemmer fra Federations des Syndicats des Producteurs de Chateauneuf du Pape og skal godkendes af INAO.
Tilladte druer (Encépagement)
Tilladte druesorter er Grenache, Syrah, Mourvedre, Picpoul, Terret Noir, Counoise, Muscardin, Vaccarese, Picardan, Cinsault, Clairette, Roussanne og Bourboulenc. Der må ikke benyttes andre sorter eller hybrider.
Beskæring og nyplantning (Taille)
For alle sorter undtagen Syrah foreskrives beskæring efter gobelet-metoden:
Det foreskrives nøje, hvor mange frugtbærende skud, der må være på hver plante.
De tilladte/påbudte metoder er Gobelet, Guyot og Cordon de Royat.
Antal planter pr. ha. skal ved nyplantning i rækker være mindst 3000 pr. ha og
med max. 2,5 meter mellem rækkerne.
Vanding (Arrosage)
Kunstvanding er normalt forbudt og må kun ske, hvis der ansøges om det
fra Føderationen i Chateauneuf du Pape og tilladelse gives fra INAO
Alkoholprocent (Degré minimum)
Vinene, både røde og hvide skal mindst have en alkoholprocent på 12,5.
Det svarer til et sukkerindhold på 207 g/l før gæring hos blå druer og 196 g/l
for grønne.
Chaptalisering, tilsætning af sukker under gæringen, er ikke tilladt, med mindre
der foreligger et statsligt dekret, der tillader dette.
Vinfremstillingen (Vinification)
Der er regler om sortering af de høstede druer. Minimum 5% skal
kasseres. Den lokale føderation kan i det enkelte år forhøje denne andel op til
20%.
Der er også regler for, hvornår nye stokke må indgå i produktionen.
Der findes ikke regler om, hvordan arbejdet i kælderen - selve vinificeringen - skal forgå.
Nye AOC-regler i fremtiden?
Det er svært at forestille sig, at der fra producenterne i
Chateauneuf du Pape skulle opstå ønske om fundamentale ændringer i reglerne for
appellationen. Man er meget traditionsbevidste og med de meget vide rammer for
druesorter i appellationen er der gode muligheder for at udvikle nye vintyper,
hvis det skulle ønskes.
Man kunne godt forestille sig, at der fra myndighedernes side kunne komme ønske
om strengere kvalitetskrav til franske vine i almindelighed - man er jo noget
trængt i konkurrencen med de "nye" vinlande.
Som forbruger ville det da være rart med en form for rangering af vinene også i
Chateauneuf du Pape, men det vil være en uoverskuelig opgave for myndighederne,
og det vil helt sikkert være umuligt for producenterne at blive enige om en mere
detaljeret klassificering. Desværre laver en del negocianter så ringe
Chateauneuf du Pape, at det ikke kan undgå at nedsætte omdømmet for
appellationen. Den kyndige forbruger kan undgå dem, men her er vi ved et af
kernepunkterne i det man kalder den franske vinkrise: Der laves alt for megen
dårlig vin til en alt for høj pris.
Siden opdateret 28-07-2008