I de bedste årgange er kvaliteten normalt god hos alle producenter. Det er i de vanskelige årgange, at forskellene træder frem.
Det kan skyldes forskellige evner hos producenterne til at behandle netop den høst rigtigt. Det kan, hvis der er megen regnvejr under høsten, afhænge af, hvor langt man er med høsten, når det dårlige vejr sætter ind.
De bedste producenter vil normalt høste sent for at opnå bedst mulig modenhed af druer og stilke. Det kan være risikabelt.

En god rettesnor kan være at se på, om producenterne laver deres specialcuvéer i det pågældende år. For manges vedkommende undlader man at lave disse dyre cuvéer i dårlige årgange.

Normalt vil producenterne i dårlige år lagre vinen lidt kortere tid. Der skal jo helst være balance mellem frugt og træ (garvesyre) i vinen. Det vil normalt være således, at gode årgange er holdbare og lidt mere utilgængelige i deres unge alder.

Hvis man ser på årgangsvurderinger, er det nok også værd at se på, om de stammer fra vinkøbmændene, der helst ikke ser den årgang, de nu har til salg, bedømt som værende dårlig, eller om de stammer fra uafhængige bedømmere.

Nogle årgangsvurderinger opererer med detaljerede bedømmelser efter 100-point-skala, andre kun efter 10-tals-skala.

Her skal ikke forsøges opstillet en egentlig årgangsvurdering, men man kan vel anbefale, at man for visse årganges vedkommende smager, før man køber stort ind.
Nederst på siden, hvad den største ekspert Robert Parker mener om de senere årgange, men her min personlige vurdering:

Smag før du køber: Årg. 1991, 1992, 1993, 1994, 1996, 1997, 1999, 2002, 2003, 2008

Må anses for rimeligt gode årgange: 1995, 2000, 2004, 2006.

Mine personlige favoritter: 1998, 2001, 2005, 2007, 2009?

Kort om de enkelte årgange siden 1998:

1998: Indtil den måske overgås af 2007 er denne årgang den bedste jeg har oplevet, siden jeg begyndte at komme til Rhone. Selv små producenter kunne næsten ikke undgå at lave god vin i denne årgang.

1999: Der har i årenes løb vist sig at været langt mellem snapsene. Bør drikkes nu.

2000: Som det ses herunder anser Parker den for en topårgang. Den er også udmærket, men ved de lejligheder, hvor det har været muligt for mig at smage 2000 og 2001 sammen, har jeg foretrukket 2001. Jeg tror, denne holder længere.

2001: Se 2000. Jeg oplever denne årgang som den næstbedste efter 1998 - 2007 ladt ude af betragtning.

2002: har alle glemt. Det hele druknede i regn og råd, og negocianterne druknede i vin fra alle de producenter, der ikke selv ville lægge navn til skidtet.

2003: Jeg anså i nogle år denne årgang for rigtig god, men er flere gange de senest par år blevet slemt skuffet. Årgangen  varierer meget i kvalitet fra producent til producent. Se evt. diskussion i kort nyt februar 2009. Selv topvine bør drikkes snart.

2004: Årgangen minder lidt om 1999. Er nu drikkeklar for almindelige vines vedkommende.

2005: Er en temmelig kraftig årgang, som er lidt uforudsigelig. Er ved at være moden i 2011.

2006: Kraftig frugt og umiddelbart charmerende og mere medgørlig end 2005. Vel ikke en topårgang, men med mange absolut hæderlige vine. På vej til at blive moden i 2011.

2007: Formentligt den bedste årgang siden 1998. Er meget blød, indsmigrende og af og til en anelse sødlig som ung. Det er svært at vurdere årgangens kvalitet på længere sigt, men jeg husker ikke en årgang, der har smagt bedre på salgstidspunktet (2 år gammel). Vine fra de fleste appellationer i 2. række er rigtig gode i 2011. 

2008: Som helhed den svageste årgang siden 2002. Årgangen modner tidligt. Kun meget få vine vil være gemmevine. Mange producenter lavede ikke specialcuvéer i denne årgang

2009: En god årgang med både saft og kraft. Kan nydes ung, men kan også gemmes.

2010: Anses for at være lidt bedre end 2009.

Forside

Siden opdateret 05-02-2012