Rhone august 2014

Xavier Vignon
Xavier Vignon er rådgivende ønolog i Rhone og har som sådan omkring 140 domæner som klienter, hvor han rådgiver om arbejdet i vinmarkerne og sidder med, når vinene skal blandes før aftapning. Vi tilbragte nogle timer sammmen, hvor han fortalte om sin filosofi. Det var "strait talk", efter at jeg havde sagt, at jeg som udgangspunkt ikke kunne lade være med at sammenligne med "the big man", jeg kender lidt til.
Xavier har før 1996, hvor han kom til Rhone, haft mere eller mindre betydningsfulde arbejdsopgaver i Bordeaux - et halvt år hos Chateau Margaux - i Bourgogne, som har haft "der tabte jeg mit hjerte"- effekt på hans vinopfattelse. Han ved meget vel, at det er producenterne, der bestemmer, hvordan vinene skal fremtræde, og det er så hans opgave at hjælpe med til at få disse ønsker virkeliggjort. Der er eksempler på, at han har ønsket at fratræde en rådgivningsopgave.
Hans kæphest er mineralitet. Dette begreb kan defineres på mange måder, lærte han mig. Han forklarede på en overbevisende måde, hvordan han første gang virkelig oplevede virkningen af minimale forskelle i mineralerne i en vin. Det var mens han i sine unge dage var på Chateau Margaux. Her havde man 20 rækker (tror jeg det var) af fade og efterhånden fandt man ud af, at vinene i fadene i én række smagte meget forskelligt fra vinen i alle de andre. Der var ingen, der kunne give en forklaring, før man til sidst spurgte en gammel knark, der havde arbejdet i kælderen. Han sagde straks: "De har glemt at komme salt i". Forklaringen på det var, at når man klarede vinen med æggehvider, som man altid havde gjort i Bordeaux, så kom man en lille bitte smule salt i hviderne - for at gøre klaringen mere effektiv. Det er deminutive mængder af ikke blot salt men andre mineraler, der kan være afgørende for en vins smag.
Xavier afholder kurser for andre ønologer over emnet.
Denne interesse samt minderne fra Bourgogne, vil gode smagere formentligt kunne genkende i Xaviers "egne" vine.
Omkring 2000 begyndte Xavier en lille negociantvirksomhed. Han ka' ikke li' ordet, men det er det, der er tale om. Han skaffer sig vinene, når han er med til at blande vinene hos sine klienter. Hvis han smager en vin, der passer godt ind i hans egen philosofi, spørger han, om han kan købe lidt fra det fad eller den tank. Måske indgår vinen som betaling for hans rådgivning. Hos en anden producent, køber han igen en mindre portion, der kan indgå i blandingen med den første og andre, som han forventer at kunner købe. Han har en meget speciel regel for sine egne vine. De skal komme fra mindst 20 forskellige producenter. Herved er det hans mål at blande en vin, der ikke er udtryk for en enkelt producents muligheder, men for en hel appellations. I hans Cotes du Rhone skulle indgå vine fra over 150 producenter.
Jeg må tro manden, og jeg kan i hvert fald sige alle de smagte vine var rigtig gode
Det drejede sig om:

Chateauneuf du Pape Blanc 2011
Cotes du Rhone 2010
Cotes du Rhone Village 2011
Rasteau 2012 (første årgang - kun 12 producenter har bidraget)
Chateauneuf du Pape 2010
Chateauneuf du Pape 2007 Cuvée Anonyme

I øvrigt er Xavier ved at indrette egne kældre i en kolossal betonbygning ved Chateau des Finesh Roches, hvor det hedengangne negociantfirma Louis Mousset havde kældre for en del år siden.
Her vil han også indrette kontor og smagelokale.
I denne sommer og måske også næste sommer kan man smage hans vine i et udsalg på Avenue des Bosquets i nr 21 - sidste hus til venstre, når man kommer fra bycentrum.

Xavier Vignon

Nu er jeg jo ubestikkelig, men bør nok alligevel nævne, at han gav mig de afproppede og smagte vine med hjem, og at jeg yderligere fik en af hver af hans 7 bedste vine og dertil en frokost på en dejlig restaurant ved floden i Bedarrides.

En ny producent i Beaumes de Venise

Domaine Saint-Roch

For få år siden tog Stéphanie og Stéphane Meissonnier et stort skridt ud i det uvisse og forlod kooperativet, byggede ny kælder, og skal nu lave og afsætte vin fra 34 ha. Desuden har de 11 ha. med spisedruer, som her først i august er ved at være plukkeklare. Når de så er plukket, pakket og solgt,kan man gå i gang med 34 ha. AOC-druer. Da han blev indkaldt fra marken til fotografering var hans t-shirt lidt beskidt, men som man kan se på billedet, er han en snarrådig mand. Problemet blev løst i en skjortevending.
Man laver Vacqueyras fra meget gamle Grenache-stokke i en ikke fadlagret udgave til 11€ og en cuvée lagret i nye barriques til 18€. Sidstnævnte tror jeg bliver svært at afsætte de første mange år - så fadpræget den er, men den billige cuvée var bestemt pengene værd.
Vi bad om kun at smage den bedste cuvée af Muscat de Beamunes de Venise, en rød udgave til 18€. Her er der også god overensstemmelse mellem pris og kvalitet

..,.

Stéphanie og Stéphane Meissonnier

En onsdag i Sablet

På grund af lidt for tidlig ankomst til Sablet opsøgte vi det "nye" Maison du Vin og turistkontor i byen. Det blev etableret i september 2012. Her kan man købe vine fra størstedelen af de producenter, der producerer Sablet til samme pris som på domænet. Man kan også smage vinene, selv om det ikke tilbydes helt så åbent som på Caveau du Gigondas.

Vi smagte kun en Sablet og en Gigondas fra en producent, som jeg ikke kender noget til, Haute Marone, så ved jeg, at jeg ikke behøver anstrenge mig yderligere med at finde finde informationer om stedet.
Herefter havde vi 4 aftalte besøg i Seguret og Sablet.

Domaine l'Amandine
For et år siden var der lagt op til, at domænet eventuelt skulle sælges. Grundlæggeren af domænet, Jean-Pierre Verdeau, der bogstaveligt talt har bygget det hele op, følte at "tiden var inde". Han har to sønner og en datter. De to sønner arbejder med andre ting, og ønskede ikke at vende hjem. I respekt for Jean-Pierres livsværk besluttede datteren og svigersønnen at føre stedet videre.
Jean-Pierres datter Sabine arbejdede for en del år siden hos Maison Gabriel Meffre i Gigondas. Her mødte hun englænderen Alex Suter, der af uddannelse er landskabsarkitekt og havde arbejdet i USA og i Sydafrika, før også han fik arbejde hos Gabriel Meffre. Sådan kan en englænder ende i Seguret.
Sabine og Alex Suter.ejer nu 51% af Domænet, og Jean-Pierre Verdeau og fru Maryse resten.
Vinene fra stedet forekommer mig lidt gammeldags, forstået på den måde, at de er genstridige som unge uden at kunne score nutidens vinforbrugere selv som ældre.
En Seguret lagret på træfade, er p.t. til salg i årg. 2006 - uden at være særlig venlig. Alex Suter ved godt, at der skal et mere moderne markedsføring til og mere drikkevenlige vine. Det blev ikke sagt direkte, men det lå i pauserne.

Domaine de Verquière
Her har man ingen problemer med at vente med høsten, til druerne er modne.
Alle vine fra de forskellige appellationer man råder over er meget frugtrige. Her skal man ikke vente på, at tanninerne bliver blødere, men på, at de får lov til at afbalancere den meget pågående frugt. Jeg har ikke haft lejlighed til at smage en ældre vin fra stedet, men just i aften har jeg fulgt udviklingen af en Sablet 2012 nogle timer efter oplukning, og den udviser en lovende adfærd. For at kunne levere en komplet række vine køber han nu vin fra Gigondas. Den synes jeg ikke lige, at jeg kunne være bekendt at købe, selv om den var den bedste.

Jean-Pierre Verdeau og Alex Suter.

Domaine le Souverain
Erik Chauvin fik en vinmæssig uddannelse, før han i 1991 vendte hjem til domænet for at arbejde sammen med sin far. Der er vist ikke sket mange nyændringer siden da. Et kæmpestort smagelokale og stokage ser ud, som da jeg sidst besøgte stedet i midten af 90-erne.
En tur i kælderen medførte ingen billeder, da tankene stod for tæt og uordnet til, at man kunne finde et motiv.
Vinene var skam gode nok og til moderate priser. Hans bedste (og dyreste) vin var en rød Sablet fra 2012 til 9€
Erik har aldrig været i udlandet, men han taler et overraskende godt engelsk.
Jeg blev lidt paf, da jeg for et stykke tid siden mailede om en aftale. Jeg fik svar få timer efter. Det er ikke så almindeligt fra disse breddegrader.

MALMONT
Da Haenifamilien solgte Domaine Cabasse, beholdt Nicolas Haeni 4-5 ha. i Seguret. Det viste sig, at han bor nabo til Erik Chauvin. Han har en lille kælder, hvor han kan lave vinene, men de færdige vine opbevares hos Chauvin. Jeg købte en Cotes du Rhone til 10€, så jeg kan finde ud af, hvordan "landet ligger". "Det er nu hans prispolitik" sagde Eric Chauvin, da jeg kom med en bemærkning om prisen.
Haenis nye domæne hedder MALMONT.

Domaine des Pasquiers
Det var et genbesøg for at gensmage og for at se deres nye kælder, der ligger over for deres nuværende kælder. Det viste sig ikke at være en egentlig kælder, men et meget stort lokale til opbevaring af domænets vinlager, og i enden ud mod vejen er der indrettet smagedisk.
Vinene herfra er stadig meget gode. Mas de Dieu og Gigondas har næsten for meget slagkraftig frugt, når de smages helt unge. Det blev et par kasser af hans røde Sablet, der kom med i bilen.

Stokage/smagelokale på Pasquiers er bygget af sten fra Pont du Gard

Torsdag hentede vi reserveret vin hos hos Domaine Gallety, der ligger lidt uden for det område, vi plejer at færdes i, men han laver ekstraordinære vine. Man behøver ikke at nævne appellationen, når man besøger ham - den er han ikke stolt at. Da jeg første gang besøgte stedet i april, var alt udsolgt. Man kan være heldig at kunne købe ikke reserveret vin i august, hvor seneste årgang (nu 2012) udbydes til salg. Hans basisvin koster 15€, og den er pengene værd. Den er overraskende åben allerede nu. La Syrare koster 45€, men så skal man være Syrahfan og have megen tålmodighed

Erik Chauvin, Domaine le Souverain

Phillipe Lambert Domaine des Pasquiers

...

En fredag med to-timers besøg hos to meget forskellige producenter

Domaine La Manarine
Jeg må da ærligt indrømme, at jeg aftalte besøget, fordi Philippe Cambie har arbejdet sammen med ejeren Gilles Gasq, siden han startede sit domæne i 2001.
Gilles Gasq mødte Cambie på Montpertuis, og de har også arbejdet sammen på Cailloux i en periode, hvor André Brunel var syg, og hvor Gilles ydede en indsats for at hjælpe til på Cailloux. Blandt venner glemmes den slags ikke her i Rhone, og vennetjenester gengældes.
Gilles har det ikke så godt med engelsk, og havde defor til besøget indkaldt "en ven" til at hjælpe til med kommunikationen. Denne ven var også en interessant person, idet han driver en virksomhed inden for økoturisme (viser selskaber rundt og foretager kommenteret smagning på perfekt engelsk), og som i øvrigt er valgt ind i byrådet i Chateauneuf du Pape her i foråret, og har fået ansvaret for tiltag vedr. økoturisme i kommunen. Hans "firma" hedder Le Gout des Autres.
Gilles Gasq råder over 27 ha., hvoraf 7 ha. er CDRV Plan de Dieu, og resten støder op til Plan de Dieu og er Cotes du Rhone. Ca. halvdelen af produktionen sælges i tank, hvilket Gilles naturligvis gerne vil undgå. Vi smagte hans 4 vine, Hvid og Rosé i årgang 2013. Cotes du Rhone Rouge 2012 og 2006 samt Plan de Dieu i 2011.
De to rødvine er rigtig gode, ikke mindst når man tager prisen i betragtning. Disse to vine koster henholdsvis 5,50€ og 8,50€ - inklusive tax og det hele. Vi har nu 6 kasseri, der skal finde plads i mondeoen.
Gilles havde sendt mig et fint skitsekort, der skulle lede frem til ham. Jeg prøvede fra Serignan du Comtat, men jeg skulle have startet søgningen fra Travaillan, så havde jeg sandsynligvis ikke haft behov for at ringe om hjælp. Jeg vil prøve at lave et bedre kort.
I øvrigt spiste vi frokost på det eneste spisested i Travaillan (går jeg ud fra) Chez Gégène. Det så undseeligt ud, men kunne en fredag til frokost samle ca.100 gæster, der tilsyneladene alle var franskmænd, og man ikke forestille sig, at Travaillan skulle være en turistmagnet.

Clos Saouma
Mounir Saouma stammer fra Mellemøsten. Efter sin vinuddannelse fra Montpellier arbejdede han i en række år mange forskellige steder i Mellemøsten, Californien og Sydafrika, før han sammen med sin kone slog sig ned i Bourgogne og efterhånden oparbedejdede sin egen negocianvirksomhed Lucien Le Moine.
I 2009 erhvervede han sine første vinmarker i Chateauneuf du Pape, og lejede en underjordisk kælder (uden overbygning) i Serignan du Comtat, hvor han kunne fremstille sin vin. Rundt om denne ubenyttede kælder, lå 11 ha. tomme marker, der for en del år siden havde været beplantet med vinstokke. I 2010 købte han disse marker, kælderen og en beboelsesbyning og tilplantede straks markerne med Grenache og de fleste andre Rhonedruer.
Han har tilkøbt flere parceller i Chateauneuf du Pape og kunne i årgang 2013 lave vin fra 6,3 ha. i Chateauneuf du Pape og 9 ha.i Cotes du Rhone, beliggende i et samlet stykke rundt om domænet.
Nogle af hans vigtigste principper:
Ingen afstilkning overhovedet.
Første del af macerationen forgår ved lav temperatur. Den samlede macerationstid vil normalt blive på 3-4 uger. Straks efter gæringen hældes Chateauneuf du Pape på demi-muids, og opholder sig her uden omstikning overhovedet i flere år. Det man kalder sur lie.
Der bliver kun tilsat lidt sulphur ca. 14 dage før aftapningen. Aldrig i det tidligere vinificeringsforløb.
Vi smagte et utal af fadprøver, hvoraf jeg vil omtale de mest interessante.
Hvid og rød Cotes du Rhone 2013. Den hvide var spændende med en meget intens duft af frugt, men samtidig meget frisk og mineralsk uden at forekomme syrlig.
Den gad jeg godt købe, hvis den holder stilen efter aftapning. Desværre sælger han ikke direkte. Den røde er jeg mere i tvivl om. Umiddelbart minder den om en miniudgave af de røde Chateauneuffer, vi senere smagte og forekom meget umoden. Efter som hans chateauneuffer er temmelig dyre, spurgte jeg, om han havde kalkuleret priser på Cotes du Rhone - det ville blive ca. 8 €. Man sælger desværre ikke direkte. Jeg så ingen flasker på stedet, De er nok bragt til Bourgogne.
Vi smagte de endnu ikke aftappede Chateauneuf du Pape cuvéer fra 2011 og 2012, herunder Chateauneuf du Pape Blanc 2012.
Herefter begav vi os til specialsmagningerne. For et år siden købte Mounir 3 amphoraer fra Italien af typen med flad bund. Heri puttede han tre forskellige druevarieteter fra lieu-dit Pignan: Der var tale om hele og ugærede druer. Et tætsluttende låg lod dem i fred i 6 mdr. Herefter åbnedes laget med en vis spændig. Øverst lå tomme drueskaller, og efter at de faste bestanddele var fjernet, kom mosten tilbage i amphoraen. Vi smagte prøver fra de tre amphoraer, og man må medgive Mounier, at resultatet er godkendt. Næste år fordobler han amphorakapaciteten. (jeg nævnede noget om spidse amphoraer, som jeg har hørt om fra Sicilien. De er nedgravet, og det dur slet ikke, mente Mounier.
Næste smageomgang var fra 5 demi-muids med Chateauneuf du Pape free run vin (uden tilsætning af presset vin) fra 2009-2013. Årgangens rolle skulle på den måde træde tydeligere frem. Jeg ved ikke helt hvorfor, men resultatet taler meget for at det er rigtigt. Årgang 2009 skulle aftappes i nær fremtid. Der skulle blive 300 magnumflasker, som han sagde, at han nok selv ville drikke.

Man kan kalde Mounier lidt vidtløftig med en trang til ekstreme eksperienter, men han har en ubændig trang til at få det allerbedste - efter hans mening - ud af de druer, han nu har at arbejde med, og det var en stor oplevelse at være udsat for hans meget veltalende (på engelsk) udlægning af sin philosofi.
Jeg vil ikke have råd til hans Chateauneuffer, men jeg håber ved en eller anden fremtidig lejlighed at kunne smage hans Cotes du Rhone, når de er aftappede.

Gilles Gasq, Domaine La Manarine

Mounir Saouma Clos Saouma

En tre-årig Grenache plante kan godt give en del druer. Der er foretaget grøn høst - en del drueklaser ligger på jorden her den 8. august.

Images from Foire aux Vin d'Uzès

En slow mandag (11.8.) i Chateauneuf du Pape

Den ene nye kælderbygning i byen kunne se ud til at blive færdig inden høst.

Clos Saint Jeans ny kælder på Av. Charles du Gaulle kan formentligt blive klar inden høst. Der kan måske være lavet gulv og anbragt vinificeringstanke.

Domaine Barroches kælder på Chemin du Clos ser ikke ud til at blive klar til vinificering af 2014 - også håndværkere her er på ferie for tiden.

Den nyligt åbnede shop fra Famille Perrin annoncerer reelt nok med, hvilke vine der er med i dagens smagning. Den eneste interessante vin var Chateau de Beaucastel, Chateauneuf du Pape 2011.

Smagerummet er nydeligt indrettet, men Cotes du Rhone Codoulet de Beaucastel til 19€ og Chateauneuf du Pape 2011 til 60€ er altså for dyre i forhold til kvaliteten. Efter lidt "professionel" tandskyl kom 2004 frem på bordet. Den var moden, men belønningen for at have ventet og tvivlet i 10 år var mildt sagt tvivlsom. Jeg må desværre sige "unlike".

På Domaine de la Charbonnière plejer vi at starte med at smage hvid Chateaneuf du Pape, bl. a. fordi den normalt en god indikator, for kvaliteten af hvidvine i den aktuelle årgang og tilmed én af de bedre af slagsen. Jeg ville nok ikke have opdaget en ændring af smagen, hvis ikke Caroline havde gjort os opmærksom på en ændring af druesammensætningen. Årg. 2013 indeholdt en mindre andel af Grenache Blanc, fordi der havde været problemer med ansætning af druer efter blomstringen.

Årgang 2013
Jeg var ikke klar over, at de to varianter af Grenache har så ensartede reaktioner på de givne vækstbetingelser. Det er vel ingen hemmelighed, at 2013 var et år, hvor Grenache Noir fik usædvanlige store problemer med frugtsætningen. Når Grenache Noir nu er den absolutte hoveddrue i Chateauneuf du Pape og omegn, så vil det give problemer først og fremmest med udbyttet som helhed, men også med at fastholde, den blanding af druevarieteter i vinene, som man plejer (som producent og måske også som forbruger) at anse for den ideelle. Bemærkelsesværdigt nok mener kloge hoveder, at 2013 var et rigtigt godt år for både Syrah og Mourvedre.
Personligt er jeg skeptisk over for årgangen, og køber den ikke, men kan man godt li' Syrah og/eller Mourvedre, så er det måske en god lejlighed til at forsyne sig med de vine, der har disse druer som hovedleverandør.

Det nye og nydelige smagelokale på Domaine de la Charbonnière
Den smukke profil tilhører Caroline.

3 interessante personligheder i Costières de Nîmes

Michel Gassier, Chateau de Nages / Vignobles Michel Gassier
Michel Gassier er en utrolig venlig mand, som er fuld af energi. Han taler engesk til daglig, da han er gift med en amerikaner og har boet 10 år i staterne. Desuden taler han gerne, så det var bare at slå ørerne ud og at stille et intelligent spørgsmål en gang imellem.
Han laver mange ret forskellige vine.Vi smagte 5 hvide, en rosé og 5 røde Der kommer en del besøgende, så ingen flasker var lukket op dagen før. De bedste blev lukket op under smagningen. Priserne var moderate. Siden 2010 har Gassier drevet markerne på Chateau Bech på 50 ha. og endelig købt dem senere, efter en likvidation. To af hans bedste vine er fortrinsvis lavet på druer derfra: en hvid og en rød Costières de Nîmes Nostre Païs. Nogen vil måske finde disse vine for kødfulde og barbariske. Jeg ka' rigtig godt li' dem. Der er også mere elegante vine imellem.
Gassier driver egentligt 2 firmaer. Chateau des Nages er ejet af hele familien herunder broderen, der driver et stort frugt og grønsagsfirma. Vignobles Michel Gassier er ejet af Michel Gassier alene. Der er vel her tale om 100 ha. efter købet af Chateau de Bech.
Michel Gassiers far havde virkelig noget at se til, da han drev både frugtfirma og vinfirma sammen. Den meget store kælder er bygget af faderen, der lavede én (!) vin, som han solgte til negociant.
En tilbygning til kælderen skulle gerne blive klar til at modtage høsten i 2014.
Cementtanke er på plads, men ståltanke er ikke. Jeg ved ikke hvad der mangler, for at det hele kan funktionere, men høsten begynder snart.

Jérôme Castillon, Chateau l'Ermitage
Chateau l'Ermitage (uden "H", som jeg fejlagtigt har brugt hidtil i omtalen af stedet) har 100 ha., hvoraf 80 ha. er i produktion. Man tager to ha. ud af produktion hvert år, og genplanter 2 ha. 20 ha. får så love at hvile.
Alle markerne ligger i en blok rundt om domænet. Vi fik en rundtur i en jeep fra 1974. Der er ikke mange fjedre i sådan en fyr, men Jêrome formåede at beskrive markerne, vi kom forbi. Vi nikkede i takt med de dybeste huller i vejen.
På det højeste sted i markerne har man en fantastisk udsigt. Vi fik udpeget Pic St Loup, Le Baux de Provence, søerne i Camargue, Ventoux og andre skylines i horisonten.
En vin på Ermitage vil typisk være lavet på 40% Mourvedre, 40% Syrah og 20% Grenache. Der nyplantes fortrinsvis Mourvedre, hvis fortræffeligheder vi hørte en del om. Man siger, at Mourvedre skal kunne se havet. Det kniber nu lidt her, men det er vel også klimapåvirkningen, man taler om, og der er ikke mange kilometer til Middelhavet, eftersom vi her er i den sydligste del af Costières de Nîmes.
Det siger sig selv, at vine med så store andele af Mourvedre og Syrah vil være temmelig kraftige, og at det ikke er helt let at tilfredsstille nutidens krav om vinenes tilgængelighed som unge. Jeg tror, at det var en vin herfra, der under et seminar ved Rhonevinfestivalen af Anne Juul Christensen fik denne karakteristik. Det er ikke en vin, der stryger dig op og ned ad inderlåret.

I øvrigt ville man i næste uge (18.8.) begynde at høste Muscatdruer. Både Jérôme Castillon og Diane de Puymorin (omtalt herunder) glædede sig meget til høsten. Alt tegner til en høst med rimeligt udbytte og sunde druer, så begge har forhåbninger om en kanonårgang. Intet kan gå galt nu. De kan ikke forestille sig regnvejr, som mange går og frygter mere af i Chateauneuf du Pape og omegn.
Her har det i øvrigt regnet i nat og her til formiddag

Diane de Puymorin, Chateau d'Or et de Gueules
Den største forskel fra foregående besøg er, at her er det Syrah, der kæles for og snakkes begejstret om. Jo, hun er fra en adelsslægt, men det gik tilbage for dem.
Hendes far var den første i slægten, der behøvede at arbejde. Som ung tog hun en landbrugsmæssig uddannelse, bærende en drøm - uden udsigter - om at blive vinbonde. Efter 10 i Thailand med arbejde i fødevarebranchen, vendte hun hjem til Frankrig, og bankerne trode på hende og gjorde det muligt for hende at købe et domæne. Jeg kan foretille mig at hun har kunnet virke vedholdende og intelligent.
Hun er snarrådig. Jeg kiggede min omkring for at få en baggrund til fotografering. Som en kat sprang hun op på et par demi-muids. Værsgo' her er jeg, med flot baggrund.

Michel Gassier

Det nye kælderafsnit på Chateau des Nages. På stålbjælkerne vil blive placeret mindre ståltanke

Jérôme Castillon

Diane de Puymorin

Vi besøgte Domaine Ondines uden aftale, og det blev derfor vinmageren, der viste os rundt. Han hedder Frédéric Bordeau. Vi udpegede 4 rødvine til smagning Plan de Dieu 2012, Vacqueyras 2013 og Vacqueyras Deux Freres 2010 samt Cotes du Rhone Cuvée G, vistnok 2011.
Det var helt klart Plan de Dieu. der løb af med købelysten. Den er hurtigt drikkeklar og smager dejligt - og koster det halve af en Vacqueyras.

Det ville ikke være helt det samme at spise på Le Verger, hvis disse to gutter ikke var der. Vi lod vintjeren vælge rødvinen til lammekoteletterne. Det er faktisk den, han står med, Telegramme 2011. Den var overhovedet ikke mere åben, end den 2012, jeg smagte på domænet tidligere på året. Man kan måske sige, at det er en god madvin, for frugten kolliderer ikke med maden, eftersom den er fraværende.

Her vil indgå en omtale af Nuit du Vin i Rasteau den 14. august
Foreløbig er billeder fra begivenheden lagt på facebook

Jeg havde tidligere på turen hørt, at vores ven gennem mange år Jean-Paul Bouvachon har solgt vinmarkerne og kælderen. Derfor kørte vi op til ham for at høre, hvordan tingene lå. Når jeg skal opdatere efter hjemkomsten, skal siden Domaine Bouvacon Nomine slettes.
Jean-Paul bliver 60 om et par måneder. Han lider desværre af ledgigt (må det være) i håndleddene, Han er alene om arbejdet med 23 ha. og det kan en ung og rask mand måske klare, men ikke med den sygdom og alder, som Jean-Paul har.
Vinmarkerne blev sat til salg efter høsten i 2013, og alt er nu solgt. Han nævnte en række "naboer", der har købt marker. Bl.a. husker jeg Laurent Charvin og Mas des Boislauzon, samt en ikke-rigtig-nabo, som jeg tilfældigvis har lært at kende tidligere på turen, Mounir Saouma på Clos Saouma, som har købt ca. 1,5 ha. Chateauneuf du Pape samt kælderen og en mindre Cotes du Rhone mark, der ligger ved kælderen.
Det skal bemærkes, at her i området kan begrebet "nabo" betyde én hvis marker støder op til ens egne. Når nogle domæner har vinmarker på op til et halvt hundrede steder, kan man jo faktisk have mange "naboer".

Jean-Paul bliver såmænd en holden pensionist, når han altså får sine penge. Dem dur det ikke at få udbetalt, før han er blevet 60. Det er noget med beskatning og tilbagetrædelsesalder tror jeg. Han gav udtryk for, at han ikke rigtig gad bo i Frankrig længere. Han fortalte om en ferietur til Italien på en måde, som kunne tyde på hans temperament og italieneres kunne passe sammen.

Mere relevant fortalte han, at i både Italien og i Rhone har man haft en sommer med ualmindelig megen regn. Vi kiggede sammen på hans tidligere vinstokke, og han påviste både meldug og skimmel. Endnu er druerne ikke angrebet - der er mange af dem i år - men der må altså helst ikke komme mere regn, inden høsten er forbi. Det er jo ikke så lidt at be´ om, for september er rent faktisk en regnrig måned på disse breddegrader.

Jeg har før brugt Jean-Paul, når jeg p.g.a. manglende ekspertise manglede et sandhedsvidne. Derfor vil jeg anføre en yderligere indirekte indikation på min oven for omtalte skepsis over for årgang 2013, som kom til udtryk, da Jean Paul fortalte, at han havde solgt al vin fra 2013 (til negociant formoder jeg), for det var ikke godt. Derimod havde han beholdt alt fra 2012.

Jean-Paul Bouvachon august 2014

I kælderen ved privatboligen har han ud over sin private "vinkælder" (det vinbønder går og forærer hinanden gennem årene) den usolgte vin fra 2012, som efter hans udsagn var eminent. Jeg var faktisk lidt rørt over at blive inviteret ind og se beholdningen og få foræret 3 flasker, og ikke mindst over, at jeg var velkommen til at maile, hvis der var noget, jeg ville spørge om.

Vi kørte forbi Domaine de la Jaufrette, og så at Frédéric Chastan
kørte rundt med en truck. Eftersom jeg ikke har et foto af ham, taget af mig selv, stoppede vi op, og jeg gik hen til ham og bad om at måtte tage et foto. Jeg kunne se, at han havde travlt med at tømme vinificeringskæderen for paller og andet, som skulle ryddes væk før høsten, og kommunikationen var svær, så jeg tog bare et billede og kørte videre. Han går nok stadig og undrer sig over, hvad det hele gik ud på.

Billedet herover er fra Paul Coulons museum over remedier fra forne tiders (mest 1800-tallets) arbejde i vinmarkerne og i kældrene. Museet er indrettet på det domæne i Rateau på 25 ha., som Domaine de Beaurenard erhvervede i 1980. Hvis du vil besøge museet, undgår du næppe at blive påduttet en afspiller (2€), der fortæller om udstillingens dele. Er du lidt fræk, hører du ikke båndet til ende, og er du lidt frækkere, undgår du en video, og kan gå direkte til smagning af Cotes du Rhone, Rasteau, VDN Rasteau og Chateauneuf du Pape. Bliv ikke selvklog og be' om at få serveret Chateauf Pape Blanc som afsluning på smagningen. Vær sikke på, at damen du møder er den klogeste.

Stenene til venstre er fra Chateauneuf og dem til højre er fra Rasteau

Også i gamle dage kunne man være presset til at bruge Bourdeauxvædske

Jeg har før på denne side omtalt de to "garvede" tjenere på La Verger des Papes. Lørdag aften spiste vi på Coteaux&Fourchettes, der ligger et par kilometer fra Violès i den første rundkørsel på vejen mod Cairanne. Man overser ofte, hvor meget betjeningen betyder for en god oplevelse på en restaurant. Her var den så perfekt, ikke bare over for os, men for alle de andre 48 besøgende, at man mellem de gode mundfulde af f.eks. en helt eminent god foie gras, bare sad og blev glad. Jeg mener, at der mangler et par piger på billedet, men sikke en forskellig række personligheder uden "uniform", og jeg kan bevidne, at ingen af dem så ud til at kede sig. De lod alle som om, de havde det bedste job i verden. Manden t.h. er chef "overtjener". Han har et bredt vinkendskab, og selv om han er "meget" venlig, viste han sig også yderst effektiv, da jeg bad ham sammenkalde til fotografering, da vi skulle til at forlade stedet.
Maden? Vi fik to retter a la carte:

Kort sagt: perfect foie gras. Tilbehøret er lidt kønsløst, men i kurven på bordet var 3 forskellige meget velsmagende hjemmebagte brød.Vinvalg overladt til tjeneren: et glas Vignobles Gassier VDF Viognier Gourmand - perfekt valg

3 ruller kogt andebryst på leje af kartoffelmos. På toppen stegt andelever, som dog var for tyndt skåret til at kunne tåle stegning på begge sider. To meget smagfyldte store svampe. Domaine Boisson Cairanne l'Exigence 2009.

Vistnok en Mourvedrestok. Billedet er taget nær Chateau de Beaucastel 18.8. måske 5-6 uger før de bliver plukket. Med den mængde af druer, der i år er på mange vinstokke, har man fjernet nogle af klaserne, for at begrænse udbyttet.

Julien Brechet fra Domaine des Bosquets krydser også fingre for godt vejr den næste måneds tid. Det var tid at få erhvervet nogle af hans vine i 2012. (2011 er udsolgt). Den klassiske cuvée, har stor råstyrke. Cuvée Lieu-dit fra sandjordsparcellen med 100% Grenache, er meget ædel og allerede delikat. Den illustrerer, at en rigtig god vin smager godt i alle aldre.

Fête Votive
Det var lidt svært at finde en parkeringspads i Vacqueyras. Vi ville såmænd bare køle af med en fadøl på caféen, og så opdagede vi, at hovedgaden var spærret af og fyldt med fortrinsvis ældre mænd. Jeg gik rundt for at se, om der skulle være nogle kendte vinbønder imellem. Det var der ikke, så det havde ikke noget med vin at gøre. Kort efter vores ankomst begyndte alle at fordele sig ved bordene og spille kort.
Vi fandt nu ud af, at vi var havnet midt i en belote konkurrence Et andet sted i byen var der samtidig en boulekonkurrence. Det viste sig af være et indslag i Fète de Votive på fjerde- og sidstedagen af denne begivenhed.
Danske bridgespillere ville korse sig over kvaliteten af kortene. De lignede dem, vi har til de mindre børnebørn.
Festligt, folkeligt og fornøjeligt og ikke alt for seriøst.

Man tør vel godt sige uden at blive misforstået, at det er en æstetisk nydelse at blive modtaget af Sandrine Usseglio, når man uanmeldt kommer for at købe en kasse 2012.
Man har flyttet (det tidligere store) smagelokale ud i forgangen. Hun ville godt se fotoet, og konstaterede, at der nok skulle gøres noget ved baggrunden.
Efter snart 3 uger, har vi desværre kun plads til en enkelt kasse.

Det er vel 4 år siden, jeg første gang besøgte Julien Masquin. På det tidspunkt boede han sammen med sin far, der var så syg, at Julien blev nødt til at tage sig af rengøringsmiddelfabrikken, selv om han hellere ville lave vin.
I dag har Julien fået sig en kone, der er doktor og har skænket ham en datter.
Faderen er kommet sig noget, og er på ferie ved Rivieraen med en kæreste.
Alle er glade, og stedets vine har fundet den ønskede stil.

For anden gang i år besøgte jeg Domaine Fondrèce med uforretttet sag. Denne gang havde jeg en aftale, men ejeren, der i mandags var vendt hjem fra 14 dages ferie, havde ikke tid til at møde mig. Jeg kan derfor ikke fortælle on de nye kældre. Et evt. nyt besøg er utænkelig uden en direkte invitation, og den får jeg sikkert ikke. Jeg er jo ikke så vigtig en person. Hvis han havde brugt en halv time, havde jeg ikke spildt en dag og kørt mange km forgæves.
Det kan være en god ide at have styr på sine aftaler og evt. aflyse på forhånd.

Jeg havde god tid, da jeg kørte fra Fondreche. Jeg var nemlig ikke i smagemode. Derfor kiggede jeg interesseret på vinplanterne, der tilhører stedet. De kan udmærket illustrere, hvordan man tilskærer, når man vil høste med maskine. Der skal være nogle blade til at udføre fotosyntese og bringe energi til druerne - derfor højden på stokkene, men samtidig skal høstmaskinen kunne smælde druerne fra, uden at ødelægge vinstokkene - derfor den tætte klipning i bredden.

Chateau de Valcombe
Cendrine og Luc Guénard kom ligesom ud af den blå luft og købte Chateau Valcombe i 2009. På dette tidspunkt havde de ikke haft noget med vin at gøre på professionel basis.
Luc Guénard havde i en del år haft sit eget rådginings- og konsulentfirma som systemplanlægger for større firmaer bl. a. for to af de største franske banker,
Cendrine havde også et meget vellønnet job som ledende sagsmedarbejder hos et større firma. Vi forstod, at det var Luc, der ønskede at stå af ræset, i første omgang uden at tænke på at lave vin.
Parret vil nu i 2014 lave deres 6. årgang på Valcombe. Deres ankermand på området er fra Bourgogne, og det kan man vist nok godt smage ud fra vinene.
Hovedparten af produktionen udgøres af Ventoux Epicur en dejlig frisk vin fmed den traditionelle blanding Grenache, Syrah og Carignan m.m.
Desuden laver man to specielcuvéer, en på Carignan og en på Syrah. Jeg mindes ikke at have smagt en ren Carignan (2011) eller en ren Syrah (2012), der smagte så umiddelbare og friske og med så modne smagsstoffer og tanniner i så ung en alder.
De er ikke afhængige af at tjene penge på vinene, så derfor kan de tillade sig at tage chancer. For eksempel har de i denne våde sommer ikke brugt kobber til sprøjtning en eneste gang, og det må man godt i visse perioder, selv om man er biologisk certificeret.
Det er nok ikke sidste gang, jeg besøger dette sted. Meget sympatiske mennesker

Cendrine og Luc Guénard. Passionerede newcomers.

Domaine de Mourchon
"Every Wednesday evening at 17.00 hrs Mourchon has a tour of their vines giving an explanation of viticulture, followed by a walk through the winery describing viniculture - how the wine is made - finishing with a tasting of the complete Mourchon product portfolio. The tour is conducted in English usually to a multi national group as seen here at a recent tasting"
Således lød invitationen på facebook, og vi lod dagens køretur ende hos Murchon.
Der er efterhånden mange i området, der laver den slags turisttiltag. Det foregår næsten altid på fransk, og det gider vi ikke. Folkene på Murchon kom til området fra Scotland og deres eksport går mest til US og GB, så det er ret naturligt at "tale engelsk" til turister.
Der var fremmødt 30-40 personer fra engelsktalende lande, og det var jo egentligt meget flot.
Hugo Livingstone f'ørrte de besøgende op til deres ældste vinmark (65 år) og fortalte meget pædagogisk om begrebet terroir og specielt naturligvis om det helt specielle terroir på Murchon.
Bagefter var vi på rundtur i kælderen, hvor han fortalte om gæring, maceration og lagring af vinene.
Der var stor lydhørhed, men måske ikke så meget nyt for den, der kender lidt til den sag i forvejen.
Walter Mc Kinley forestod den efterfølgende smagning af alle stedets vine. Hvis jeg ikke havde kendt dem i forvejen, ville jeg have sagt, at der var for lidt i glassene.

Fontaine du Clos i Sarrians omfatter 200 ha., hvoraf op mod halvdelen er beplantet med vinstokke i et utal af varieter, der frembringer en lang række enkeltdruevine (IGP) samt lidt Vacqueyras

Den vigtigste produktion på Fontaine du Clos er dog fremstillingen af nye vinplanter. Der findes kun én vinplanteskole i Frankrig, der er større, og den ligger naturligt nok i Bordeaux. Herunder nogle billeder fra stedet.

Indkørsel

Smagelokale

Vinificeringskælder. Man renser før høsten, derfor begrænset adgang.

Lagringkælder

Planteskoledelens bygninger

Her vokser moderplanter. Der er ikke en egentlig stok. Skuddene vokser hen ad jorden og kan blive op til 7m lange. På det rigtige tidspunkt "høstes" skuddene, og dele af dem podes på en rodstok.

Her ses salgsklare planter. Før aflevering skæres de ned til 30 cm og får evt. et beskyttelselag af parafin. Der findes mange forskellige varieteter i dette drivhus

Ved domænet findes en eksempelsamling med rækker af forskellige varianter. Derfor ved jeg at disse klaser er Merlot -

og at disse druer er Mourvedre. Jeg smagte på en snes forskellige varieteter. De smagte alle godt. Utroligt, at der skulle være en måneds tid til høst.

Jeg smagte i øvrigt kun tre vine på Fontaine du Clos. To cuvéer af Vacqueyras til 9,5 og 18€. Den mest interessante vin var dog en IGP til 9,5€. Jeg købte en enkelt flaske for at tjekke derhjemme, om mine smagsløg nu også talte sandt. Uden først at kende druesammensætningen, besluttede jeg, at det var en dejlig vin til prisen. Blandingen var Caladoc, Grenache, Marcelan og Merlot. Det er jo ikke lige det, man plejer at smage, men skulle en planteskole ikke eksperimentere, hvem skal så? Jeg ved, at de 3 sjældnere varieteter af og til indgår i mere kendte producenters IGP-vine, men at smage dem sammen var faktisk en god oplevelse.

Som nævnt nogle gang i denne "dagbog" er der indtil videre udbredte forhåbniner til årgang 2014. Der er faremomenter. Jeg har set stokke, hvor bladene er visne pga. meldug, og på disse stokke bliver der ingen brugelige druer. Alting afhænger af vejret - ikke mindst hos de organiske producenter, som har været nødt til at spare på bordeauxvæsken.

Jeg fik i dag en mail fra en producent, der udtrykker bekymrignerne på denne måde:

"About rains, yes this year is crazy !! Each time we had treated vines, we got showers removing the product… That’s the most difficult part to work organically…

So far everyting is ok here… fingers crossed… we are doing today the last treatment against mildew to keep leaves green. It’s crucial to mature grapes !! It was already the main problem last year. We did a late treatment last year already and it was very successful to keep harvesting till the end of October."

Min ven Eric Bonnet (se foto t.h.) har i dag besluttet blandingen af sin Chateauneuf du Pape fra 2013 og sin første årgang fra Cairanne (2013).
Mondeoen er nu fyldt op med rødvine fra 2012.
Jeg hørte i øvrigt i går, at en kvalitetsbevidst producent (Jean Marot Vindemio) slet ikke aftapper vin fra 2013.

Vores vært gennem 3 uger Eric Bonnet, La Bastide Saint Dominique.