Program for 4. juli
Ballade des Bords du Rhone
Parcing à la ancienne cave Amouroux (chemin de la Gardine)
Apéritif au Chateau de la Gardine
Concert et plat au Chateau de l'Hers
Concert et deuxième plat au Domaine de la Célestière
Concert puis fromage et dessert au Chateau de la Gardine 

De steder, der nævnes denne aften er ubekendte for mig (bortset fra Cabrières naturligvis), men de må ligge i gåafstand fra Chateau Cabrières.
Jeg kender to danskere, der deltager denne aften.

.

.

..

.

Vi plejer normalt på turene til Rhone at tage den smukke tur til Beaumes de Venise, Lafare, La Roch Alric, Le Barroux, Suzette og tilbage til Beaumes. En lille kilometer før Barroux fandt vi Clos de Trias, men folk var i markerne, og vi mødte desværre kun en meget stor og meget venlig hund. Jeg tog ikke billeder, for der så lidt rodet ud.
I Suzette kørt vi op til Domaine de la Ferme Saint Martin, som vi har besøgt flere gange. Vi købte en dejlig hvidvin på Roussanne og Clairette, Fleur du Terroir. De to bedste røde Beaumes de Venise var endnu ikke aftappet i 2009.

Man er allerede højt oppe, når man besøger Saint Martin, men fortsætter man et godt stykke længere op ad vejen, kommer man til Domaine Saint Amant, der ligger i 500 meters højde. Stedets rødvine bærer præg af højderne, de er mineralske og elegante, og for en gangs skyld foretrak jeg ikke 2007 (Beaumes de Venise Grangeneuve), men 2009. Den megen frugt og pågåenhed i årgang 2007 passede slet ikke til denne vin, men gjorde den gumpetung. I 2009 er både Cotes du Rhone og Beumes de Venise rigtig gode vine til prisen (6,5 og 8,5€) De laver en hvidvin Cotes du Rhone Village Tabardonne (95% Viognier og 5% Roussanne), som lagres i demi-muids. Er man til fadlagret hvidvin, er denne vin én af de bedre af slagsen.

Vi ville have spist frokost på La Grand Jardin i Lafare, men man serverede kun for overnattende gæster. Man har fået ny ejer, siden vi sidst besøgte stedet.

I Vacqueyras var vi en tur inde hos Domaine de la Colline Saint Jean.
Vi smagte vinene fra 2009: Beaumes de Venise, Vacqueyras, Vacqueyras Vieilles Vignes og Gigondas. Vacqueyras Vieilles Vignes var langt den bedste vin. 

Vi plejer at slutte af med en smagning, hvor vi bor, på La Bastide Saint Dominique, for så ved vi, hvor mange flasker vi kan købe, før bilen er fyldt op.
Faktisk kunne vi nøjes med vine herfra, for de er alle gode - lige på nær hans forsøg på at lave en vin, der kan holde i en menneskealder, Chateauneuf du Pape Les Hespérides. Alle vine fra 2009 er aftappet.
Når man ikke ser vinene under omtalen af vinene fra Les Printemps, var det fordi vi ville vente på en smagning sammen med Eric. Selv om Eric sammen med Julien Barrot er leder af de unge vinbønder, der står bag Les Printemps var Erik slet ikke til stede. Han var lovlig undskyldt for hans kone fødte ham en søn i søndags.

Jeg kunne forestille mig, at jeg ville have givet flg. point:
Cotes du Rhone 2009 88
Cotes du Rhone Village 2009 89
Cotes du Rhone Cuvée Jules Rochebonne 88
Chateauneuf du Pape 2009 91
Chateauneuf du Pape Secret de Pignan 93
Chateauneuf du Pape Les Hespérides 89

Nu er der kun en enkelt dag tilbage. I morgen formiddag flytter vi til Vacqueyras for at bo på Le Pradet en enkelt nat. 
I morgen aften skal vi til galla middag i Gigondas. Det forlyder, at vi skal sidde til bords sammen med Louis Barroul på Saint Cosme. Jeg har lovet Ulla at undlade at fortælle om vores mislykkede besøg. Muligvis laver min veninde på syndikatet om på bordplanen

.

.

Domaine de Villeneuve
På Les Printemps havde Stanislas Wallut kun en enkelt vin med. Han lavede ikke Chateauneuf i 2008, og 2009 er ikke aftappet endnu. Den vin, han skænkede, var til gengæld en nyhed, en Cotes du Rhone. Det var i debutårgangen 2009. Jeg sagde til ham, at det kunne have været en Chateauneuf du Pape. Det viste sig i dag, da vi kom for at købe vinen, at markerne lige netop ligger på den forkerte side af landevejen.
Det er én af de mest udtryksfulde Cotes du Rhone, jeg husker lige i øjeblikket, og 14€ er ikke en cent for meget. Den hedder La Griffe.
Tilfældigvis var Philippe Cambie på stedet, då vi ankom. De sad og smagte på Chateauneuf du Pape 2010, så den omgang kom vi med i. Den vil blive rigtig god.

Domaine Charvin
Jeg tror, at Charvin efterhånden har tilgivet mig for en episode for en del år siden, hvor jeg kom for at købe Chateauneuf du Pape og ikke ville smage Cotes du Rhone. Da fik jeg læst og påtalt. Nu er han altid smilende, når vi ses. Jeg kom også bare for at købe Cotes du Rhone 2009 og reservere Chateauneuf du Pape 2009.

Vi har haft en bestilling med på vin til en datterdatters konfirmation.
Nu var det tiden at beslutte sig for rødvinen. Efter at have købt hvidvin på Domaine la Cabotte  og dessertvin på Domaine Bressy Masson, blev det Cotes du Rhone fra La Celestiere. Damen, som sidder i receptionen på Celestiere, og hendes mand har leveret druerne til denne vin, og hun var stolt over vores ordre. Vinen skulle i øvrigt også bruges ved hendes egen søns konfirmation i maj.

Clos Saint Pierre
Eftersom Pierre og Carole Perveyrie er flyttet fra Chateauneuf du Pape til deres nye bolig på Chemin Blanc i Orange, tænkte jeg, at det kunne være interessant at se, hvor langt de var kommet med etableringen af deres nye domæne (jo, det er den frafaldne datter fra Maucoil/Cabrieres - historien er omtalt i rejsebrev fra oktober 2009). Man havde fået gennemrestaureret boligen - foto vil være på siden senere. Man havde også fået bygget den sædvanlige indgangsportal, men kældrene var ikke påbegyndt. Kan hænde der vil gå et par år.
Carole er samler af gammelt lertøj. I den store spisestue var en sidevæg fyldt med sådanne rariteter i glasskabe.
Vi smagte ikke vinen men fik en flaske 2009, som vi kan nyde ved lejlighed - måske om nogle år.

Vi kørte for første gang en tur ned til Rhonefloden ved Chateau de l'Hers.
Herfra kunne man i middelalderen kontrollere sejladsen på Rhone og opkræve afgifter (en slags Rhonetold). Stedet tilhører den største ejendomsbesidder i Chateauneuf du Pape, Jérôme Quiot, der har ruinen på etiketterne fra Domaine du Vieux Lazaret. Hele ruinen er afspærret, og ingen skilte viser ved til stedet, så det er ikke en egentlig turist attraktion.

Vi var et smut inde på Domaine la Roquète. Vi smagte Les Pallières 2008 og Roquète Chateauneuf du Pape 2008. De er heller ikke turist attraktioner.

Overraskende nok var et lille smut ind til negocianten Ogier mere interessant - i hvert fald pædagogisk set.
De laver en serie på 4 vine fra forskellige jordbundssammensætninger i Chateauneuf du Pape. Eclats Calcaires  fra kalksten, der ofte lyser hvidt op i landskabet, når man kører rundt; Safres fra sandjord, Gres Rouges fra rødligt jernholdigt jord med sedimenter af skaldyr, grus og større sten; Galets Roules fra de kendte store rullesten.
Det var de to sidstnævnte, der smagte af Chateauneuf du Pape. Alle vine havde samme drueblanding, så det skulle være jordbundsforholdene, der gjorde forskellen.

Vi fandt - uden skiltning - og efter megen kørsel på grusveje frem til to domæner, der ligger uden for lands lov og ret, og som formentlig heller ikke er et videre bekendtskab værd: Chateau du Domaine de l'Hers og Clos Bimard. 
Først nævnte sted ser lidt imponerende ud, men forekom fuldstændig lukket p.t.
Clos Bimard er vel nok toppen af forfald, som jeg har set på et domæne i Chateauneuf du Pape. De lejer værelser ud, og man så et par biler inden for skiltet med "privé", så der må være et hjørne et sted, der er beboeligt. Jeg nægter at tro på, at der kan laves vin på adressen.

Sådan lidt forskelligt smånyt:
Nogen siger, at La Mere Germaine åbner om en måned eller to. Andre siger, at det ikke sker, for ejeren Jérôme Quiot (ham igen! - han ejer hele gaden, siger man) vil have alt for meget i husleje.
Luc Perrin, Domaine Roger Perrin, der døde sidste efterår, efterlader sig ingen børn, der kan tage over, så moderen driver foreløbig stedet. Ingen ved tilsyneladende, hvad der vil ske i fremtiden.

.

Domaine d'Ourea
Adrien Roustan var jeg blevet opmærksom på i forbindelse med en omtale af Nouvelle Lune, som jeg omtalte i Kort nyt for 9. februar. Vi mødtes først til en frokost på Café du Cours i Vacqueyras og her fik vi historien om domænets tilblivelse - første årgang er 2010.
Markerne er arvet efter bedstefaderen, der drev domænet Col Saint Pierre på ca. 36 ha. Han arbejdede sammen med en søn og en datter (Adriens mor). Efter bedstefaderens død blev markerne delt i 2 dele, så Adrien sammen med moderen i dag har en ejendom på 4,5 ha. Gigondas,  9 ha. Vacqueyras og 4,5 ha. Vin de Pays.
Adrien insisterede på, at vi skulle starte med en tur i vinmarkerne - i Gigondas.
Så ville vi bedre kunne forstå hans vin, når vi smagte den. Markerne ligger i en samlet blok op ad skråningerne fra 400-520 meters højde. Om formiddagen havde han været ved at rense mellem rækkerne med en bemærkelsesværdig  larvefodstraktor - en amerikaner fra 1945.
Adrien regner naturligvis ikke med at kunne sælge hele sin første årgang. Han har jo på nuværende tidspunkt ingen importører, så den største del af årgangen vil blive solgt til negociant.
Vi smagte Gigondas og Vacqueyras fra to tanke, som han har i et rum for sig.
Det var virkelig nogle spændende vine. De vil først være klar til at sælge i 2012. Det bør ikke blive et problem for ham at få dem solgt. Skulle der findes en dansk importør, der ønsker en magtfuld, stofrig, potent og velbalanceret Vacqueyras (100% Grenache) og Gigondas (90% Grenache og 10% Syrah), vil jeg anbefale, at man besøger ham. Jeg laver senere en side om stedet, men indtil videre kan jeg henvise til hans visitkort.
Adrien har påbegyndt konvertering til agriculture biologique.

Domaine Notre Dame des Pallieres
Da vi mødte Claude Roux i Rasteau sidste år, aftalte vi, at vi skulle besøge ham næste gang, der var muligheder for det. Det var mest for at få et par billeder til siden om stedet. Her laver man Rasteau og Gigondas i to udgaver samt Sablet.
De aktuelle vine er årgang 2009. Gigondas Bois des mourres var dog 2006 
Det er gennemsnitlige vine, som man ikke kan indvende noget imod, men som heller ikke rigtig kan få pungen op af lommen.

Domaine de la Mavette
Vi kørte ind til stedet, da vi nu var i området. (Nabo til Notre Dame de Pallieres)
Vi fik de billeder, der skulle bruges og smagte vinene. Dem syntes vi ikke så godt om. Jeg tror ikke, at de ville have været bedre, hvis der havde været tale om nyoplukkede flasker, men der noget hengemt og støvet over vinene, selv om det var unge vine.

Les Palliéres
Man kan ikke købe vin på Les Pallières, der ligger lidt længere ud ad vejen end Mavette. Det er ikke noget nyt, men et par billeder udefra kan bruges. Havde man nu været heldig, havde der været aktivitet i kældrene og så...

Domaine Bessac
Hervé Bessac laver Cotes du Rhone, Plan de Dieu og Rasteau fra unge stokke.
Han aftapper kun 5.000 flasker indtil nu, hvilket svarer til 2-3% af produktionen.
Resten sælges til negociant. Plan de Dieu sælges til Ravoir et Fils og sælges under navnet Domaine Bessac. Resten sælges til Ogier. 
Hervé er gift med Elodie Roux, som er ansat ved syndikatet i Gigondas, og som er "skyld" i, at vi er inviteret til jubilæumsfesten i Gigondas på lørdag. 

En rigtig god restaurant - Côteaux & Fourchettes
Denne restaurant er omtalt under Kort nyt 3. november 2010.
Vi havde lejlighed til at prøve af, hvor go' den er.
Maden var meget veltillavet med kraftige harmonerende smagsnuancer.
Betjeningen var ualmindelig professionel og blev klaret af én mand, selv om restauranten på et tidspunkt havde gæster ved alle borde. Det er vel sigende, at man kan fylde restauranten, der ligger ude i nowhere på en onsdag aften først i april.
.

Jean-François Lambert , Domaine de la Mavette

Hervé Bessac, Domaine Bessac

.

.

La Celestiere
Noel Joyce er englænder. Han blev fransk gift og har i mange år boet i Paris. Fru Joyce var advokat, og han selv tjente en formue på sæbedispensere.
For en halv snes år siden tog de tilværelsen op til revision og besluttede sig for at flytte til Sydfrankrig og blive vinbønder. De købte et meget smukt sted i Baux de Provence området, Chateau Dalmeran. 
De så sig efter nogle år om efter en ejendom i en mere prestigepræget appellation og så på et par ejendomme i Chateauneuf du Pape. Valget faldt på en mas med temmeligt store og temmeligt forfaldne bygninger og dertil 10 ha. vinmarker plantet 1918-1920, som var ejet af en 95-årig dame, der havde forsøgt at sælge stedet i et par år. Der var flere i Chateauneuf, der ville købe jorden, men ikke bygningerne.
Jorden havde i en del år været lejet af familien Diffonty på Hauts des Terres Blanches, men kontrakten var blevet opsagt. Efter gentagne nedsættelser af prisen, slog Noel Joyce til og købte stedet.
Sæbedispensere kan åbenbart generere en formue, for der er virkelig brugt mange penge på renovering af bygninger og indretning af nye kældre.
Debutårgangen 2009 er nu klar, og jeg stak vinmageren hånden til afsked med en bemærkning om, at han havde klaret de nye udfordringer med bravour.
Jeg vil henvise til en senere opdatering af min side om stedet.
Besøget varede i to timer, og det siger noget om ejerens interesse i at fortælle om sin passion.

Domaine du Gour de Chaulé
Fantastisk dejlig Gigondas 2007 til en rimelig pris.
Domænet er nedarvet af kvinder i 3 generationer. Stèphanie Fumoso kom først hjem til domænet i 2007, og hun er nu domænets frontfigur udadtil, men det fornemmes, at hun indtil videre styres af moderen, som vi ikke mødte.
Det kvindelige indslet er baggrunden for pink farven på tankene, men der er absolut ikke tale om en femin vin (moderen ville blive tosset, hvis nogen kaldte den feminin)  Der er tale om en meget traditionel holdning til vinfremstillingen, ingen afstilkning (Man købte godt nok en afstilker efter erfaringerne med 2008 - som slet ikke aftappedes på domænet) og ingen nye træfade. I årgang 2010 laver man for første gang en specialcuvée, som ligger i to demi-muids, og som først aftappes om et par år.
Vi gav ca. 13,5€ for 2007 - det var et rigtigt godt køb.

Vi besøgte også Chateau Saint Cosme, men sikke en attitude, man præsterer, med tilbuddet til besøgende. Man skal købe en samlet pakke med 6 forskellige vine, hvoraf 3 er negociantvine fra det nordlige Rhone. Man kan så allernådigst få lov til at købe en Gigondas 2008, som bestemt ikke er bedre en andre vine fra den årgang. Pigen i receptionen var sød og imødekommende. Barroul sad desværre i møde.
Jeg vil absolut fraråde dansk Rhonefarere at hoppe på den galej - i hvert fald ikke i år.

Domaine de Longue Toque
Man kan undre sig over, at et firma med så mange "kloge" ansatte ikke formår at præstere en bedre Gigondas - til 16,5€.  Chateauneuf du Pape Laurus koster 26€. 
Der stod et par canadiere derinde, og sikke en lang tid de kunne bruge på de forskellige negociantvine. Er man til den slags i den højere prisklasse, så kan man jo kigge ind. Vi bad om af smage Vacqueyras og gigondas fra Longue Toque, og der blev skam beredvilligt trukket to flasker op i henholdsvis 2009 og 2006.

Domaine Font-Sane
Turistsæsonnen er ikke begyndt, og besøget var ikke aftalt (som det var på Gour de Chaulé og hos Teyssonnieres). Vinene kom fra køleskab og havde for de flestes vedkommende været trukket op i 13 dage. Jeg vil derfor slet ikke sige noget om vinene, for det var umuligt at bedømme dem. Fruen var meget venlig og jeg fik billeder til at revidere min side

Domaine les Teyssonnières
Jeg har ikke før besøgt Frank Alexandre, og eftersom han for et års tid siden blev præsident for syndikatet og er vært ved appellationens jubilæumsfest lørdag den 16. april, hvortil vi er inviteret, ville det være passende at aflægge ham et besøg.
Han var en særdeles behagelig mand, der laver en traditionel Gigondas. Vi fik ikke set kældrene, for smagningen tog en time, og så havde han ikke tid til rundvisning.
Det er ham, der taler om præphylloxera vinstokke - et begreb,  jeg aldrig har  gennemskuet, sikkert fordi jeg aldrig har besøgt en producent, der havde sådanne stokke. Der var nu ikke så mange af den slags stokke på marken, vi blev præsenteret for, men der var altså stokke, som ikke var podet, og som var beskåret på en måde, så de nederste sidegrene slog rod.
Der er jo tale om et gammelt domæne. På gårdspladsen stod et "frihedstræ", plantet i 1789 for at markere den franske revolution. På en sten over en dør står 1836, og her er det en Alexandre, der nævnes.
Alexandre var ret stolt over, at hans vinstokke er leverandører til Perrin et Fils Gigondas Les Gilles samt deres minicuvée af Gigondas Vieilles Vignes. Hertil medgår ca. halvdelen af hans produktion. 
Den traditionelle smagning af hans egne vine afsluttedes med et par interessante flasker: Gigondas 2003 og 2001. Der var tale om hans basiscuvée, som begge havde endnu nogle år i sig. Det var et besøg, der startede klokken 17.00, så vi skulle hjem til aftensmad. Vi fik de to åbne flasker med, så vi kunne nyde dem til aftensmaden, og det gjorde vi bestemt.

.

.

Hos Eric Plumet på Cabotte fik vi "den store tur". Her var 2008 udsolgt, så vi var fri for at spilde tid på denne årgang. Vi smagte ublandede vine fra tankene årgang 2010: Carignan, Grenache, Syrah, Mourvedre og Clairette.
Samtlige vine i årgang 2009 var aftappet og blev smagt.
Både rød og hvid Cotes du Rhone blev godkendt, men Cotes du Rhone Village Massif d'Uchaux i 2 cuvéer var særdeles gode vine. Selvfølgelig fordobles prisen. Man får én af hver af de to cuvéer for det, en Chateauneuf du Pape koster, og så kommer jyden jo op i én.
Jeg fik lidt rabat, men så vidt jeg husker, var normalpriserne for Cotes du Rhone 7,5€. De to Massif d'Uchaux 12 og 15€ og Chateauneuf du Pape ca. 24€.

Pumet udtalte sig om årgang 2009 contra 2010. 2009 vil være en gemmevin, men er atypisk. 2010 minder om 2007.

Jeg vil have dette synspunkt in mente under de følgende besøg. 
Det er altid interessant at besøge en overbevist biodynamiker!
En ny vin med debut i 2010, en 100% Clairette gæret og lagret på barriques, er meget lovende.

.

.

*) 2007-2009: tal for rød, hvid og rosé - I 2010 produceredes kun rødvine.

       Kilde: Syndicat des Vignerons Reunis des Cotes du Rhone

.