Rigtig god mad, et baskisk mandskor,
der sang fantastisk, en landskendt fhv. landholdsspiller i rugby,
nu en kendt kommentator om sport i fransk TV, Philippe Sella.
Nogle gamle årgange af Gigondasvine, som i den grad gav baghjul
til de gamle Chateauneuf du Pape, vi smagte søndag den 10. april.
Det var nogle af ingredienserne til en festlig og fornøjelige
aften, som jeg er temmelig sikker på vil blive husket af de 200
deltagere - ikke mindst af mig selv.
Jeg forstod ikke noget al det der rugbysnak, men det gjorde de
fleste af festdeltagerne. Min sidemand overdrev vel lidt, når han
sagde, at Rhonevin ikke kunne tænkes uden rugby. Vi sad til bords
med ham TV-manden og
Louis Barruol fra Chateau de Saint Cosme, og de var meget optagne af at
snakke rugby. Der blev kaldt to lokale rugbyhelte på scenen for at blive
hyldet. Det var Louis Barruol og
Jérôme Benoit fra Mas des Flauzieres
Der vil blive lavet en særlig side om begivenheden.
Her lidt om maden og vinene samt et par af aftenens mest
interessante fotos - for mig.
De to første retter krævede hvidvin, og det
kan man ikke klare lokalt. Vinbønderne i Gigondas har et særligt
samarbejde med vinbønderne på Korsika, så de havde lagt
hvidvine til. De var begge lavet på Fermentino druen, og når den
laves i den kvalitet, vi fik serveret, er druesorten nærmest
ligegyldig.
Lidt før kødretten, som var lammetournedos, begyndte serveringen
af de gamle vine fra Gigondas. De er her anført i den
rækkefølge, der blev serveret ved vores bord. Der var kun en
enkelt af dem, som var lidt la, la og det var ikke den fra 1972.
| Domaine Saint Gayan Gigondas |
1996 |
| Domaine Pesquier Gigondas |
1994 |
| Domaine de la Bouïssiere,
Gigondas La Font de Tonin |
1999 |
| Chateau de Saint Cosme
Gigondas |
1991 |
| Pierre Amadieu Gigondas |
1991 |
| Domaine de Font-Sane |
1991 |
| Gabriel Meffre Gigondas
Laurus |
1998 |
| Pierre Amadieu Gigondas |
1972 |
Jeg er ikke helt klar over, om alle borde fik de
samme vine, men vi havde en mand ved bordet, der fiksede de
fleste, der var mulighed for at få. Han hedder Antony Taylor, og
har i mange år været knyttet til firmaet Gabriel Meffre - i dag
som "shareholder" kun en lille part, sagde han. |
|
. |
|
|
| Billedet blev taget ved
to-tiden. Jeg husker ikke fotografen, men jeg havde først
selv taget et billede af de 3 søskende på Domaine du
Cayron. Jeg fandt, at det var lidt af et scoop at få et
samlet billede af dem. De skulle hedde Delphine, Sandrine
og Rosaline. Jeg ved ikke i øjeblikket, hvem der er hvem. |
|
|
. |
|
|
| Louis
Barruol med sin søde engelske kone. Hun har arbejdet hos
Gabriel Meffre indtil for 12 år siden.
I en periode arbejdede hun på mandens domæne, men kunne
ikke affinde sig med, at alt handlede om vin. Hun har
derfor uddannet sig som sygeplejerske. Blandt andet
uddanner hun andre sygeplejersker i engelsk, så de kan
kommunikere med tilskadekomne turister. |
|
|
|
|
|
St Jaques-Vanille "Juste"
Saisie et Girolles au Beurre de Gingembre |
|
.. |
|
|
|
Denti de Méditerranée et
Langouste Grillée
En bouille de Pomme Terre et Artichaut violet,
Pistou de Roquette |
|
. |
|
|
|
L'Agneau de grillon rôti.
Blette et Pignons de Méditerranée |
| . |
|
Les Chèvres du Barroux, le
Rotulu Corse, le Comté affiné 30 mois
et salade de mesclun |
|
. |
|
L'Opéra des Dentelles |
|
. |
| Maden var leveret af
Restaurant l'Oustalet i Gigondas, der ejes af Perrins på
Beaucastel, og der var ikke en finger at sætte på noget. |
|
. |
|
|
| Afsluttende sang nogle
unge vinbønder Coupe Santo med tekst af Frédéric Mistral -
på provençalsk. Teksten stod bag på menukortet. |
|
|
Vi plejer normalt på turene til Rhone at
tage den smukke tur til Beaumes de Venise, Lafare, La Roch Alric,
Le Barroux, Suzette og tilbage til Beaumes. En lille kilometer før
Barroux fandt vi Clos de Trias,
men folk var i markerne, og vi mødte desværre kun en meget stor og
meget venlig hund. Jeg tog ikke billeder, for der så lidt rodet ud.
I Suzette kørt vi op til Domaine de la
Ferme Saint Martin, som vi har besøgt flere gange. Vi købte en
dejlig hvidvin på Roussanne og Clairette, Fleur du Terroir. De to
bedste røde Beaumes de Venise var endnu ikke aftappet i 2009.
Man er allerede højt oppe, når man besøger Saint Martin, men
fortsætter man et godt stykke længere op ad vejen, kommer man til Domaine
Saint Amant, der ligger i 500 meters højde. Stedets rødvine
bærer præg af højderne, de er mineralske og elegante, og for en gangs
skyld foretrak jeg ikke 2007 (Beaumes de Venise Grangeneuve), men 2009.
Den megen frugt og pågåenhed i årgang 2007 passede slet ikke til
denne vin, men gjorde den gumpetung. I 2009 er både Cotes du Rhone og
Beumes de Venise rigtig gode vine til prisen (6,5 og 8,5€) De laver en
hvidvin Cotes du Rhone Village Tabardonne (95% Viognier og 5% Roussanne),
som lagres i demi-muids. Er man til fadlagret hvidvin, er denne vin én
af de bedre af slagsen.
Vi ville have spist frokost på La Grand
Jardin i Lafare, men man serverede kun for overnattende gæster. Man har
fået ny ejer, siden vi sidst besøgte stedet.
I Vacqueyras var vi en tur inde hos Domaine
de la Colline Saint Jean.
Vi smagte vinene fra 2009: Beaumes de Venise, Vacqueyras, Vacqueyras
Vieilles Vignes og Gigondas. Vacqueyras Vieilles Vignes var langt den
bedste vin.
Vi plejer at slutte af med en smagning,
hvor vi bor, på La Bastide Saint Dominique,
for så ved vi, hvor mange flasker vi kan købe, før bilen er fyldt op.
Faktisk kunne vi nøjes med vine herfra, for de er alle gode - lige på
nær hans forsøg på at lave en vin, der kan holde i en menneskealder,
Chateauneuf du Pape Les Hespérides. Alle vine fra 2009 er aftappet.
Når man ikke ser vinene under omtalen af vinene fra Les Printemps, var
det fordi vi ville vente på en smagning sammen med Eric. Selv om Eric
sammen med Julien Barrot er leder af de unge vinbønder, der står bag
Les Printemps var Erik slet ikke til stede. Han var lovlig undskyldt for
hans kone fødte ham en søn i søndags.
Jeg kunne forestille mig, at jeg ville
have givet flg. point:
Cotes du Rhone 2009 88
Cotes du Rhone Village 2009 89
Cotes du Rhone Cuvée Jules Rochebonne 88
Chateauneuf du Pape 2009 91
Chateauneuf du Pape Secret de Pignan 93
Chateauneuf du Pape Les Hespérides 89
Nu er der kun en enkelt dag tilbage. I morgen formiddag flytter vi til
Vacqueyras for at bo på Le Pradet en enkelt nat.
I morgen aften skal vi til galla middag i Gigondas. Det forlyder, at vi
skal sidde til bords sammen med Louis Barroul på Saint Cosme. Jeg har
lovet Ulla at undlade at fortælle om vores mislykkede besøg. Muligvis
laver min veninde på syndikatet om på bordplanen
|
|
| En
afslappet dag med lidt indkøb
Domaine de
Villeneuve
På Les Printemps havde Stanislas
Wallut kun en enkelt vin med. Han lavede ikke Chateauneuf i 2008, og
2009 er ikke aftappet endnu. Den vin, han skænkede, var til gengæld en
nyhed, en Cotes du Rhone. Det var i debutårgangen 2009. Jeg sagde til
ham, at det kunne have været en Chateauneuf du Pape. Det viste sig i
dag, da vi kom for at købe vinen, at markerne lige netop ligger på den
forkerte side af landevejen.
Det er én af de mest udtryksfulde Cotes du Rhone, jeg husker lige i
øjeblikket, og 14€ er ikke en cent for meget. Den hedder La Griffe.
Tilfældigvis var Philippe Cambie på stedet, då vi ankom. De sad og
smagte på Chateauneuf du Pape 2010, så den omgang kom vi med i. Den
vil blive rigtig god.
Domaine Charvin
Jeg tror, at Charvin
efterhånden har tilgivet mig for en episode for en del år siden, hvor
jeg kom for at købe Chateauneuf du Pape og ikke ville smage Cotes du
Rhone. Da fik jeg læst og påtalt. Nu er han altid smilende, når vi
ses. Jeg kom også bare for at købe Cotes du Rhone 2009 og reservere
Chateauneuf du Pape 2009.
Vi har haft en bestilling med på vin til en
datterdatters konfirmation.
Nu var det tiden at beslutte sig for rødvinen. Efter at have købt
hvidvin på Domaine
la Cabotte
og dessertvin på Domaine
Bressy Masson, blev det Cotes du Rhone fra La
Celestiere. Damen, som sidder i receptionen på Celestiere, og
hendes mand har leveret druerne til denne vin, og hun var stolt over
vores ordre. Vinen skulle i øvrigt også bruges ved hendes egen søns
konfirmation i maj. Clos
Saint Pierre
Eftersom Pierre og Carole Perveyrie er flyttet fra Chateauneuf du
Pape til deres nye bolig på Chemin Blanc i Orange, tænkte jeg, at det
kunne være interessant at se, hvor langt de var kommet med etableringen
af deres nye domæne (jo, det er den frafaldne datter fra Maucoil/Cabrieres
- historien er omtalt i rejsebrev
fra oktober 2009). Man havde fået gennemrestaureret boligen - foto
vil være på siden senere. Man havde også fået bygget den sædvanlige
indgangsportal, men kældrene var ikke påbegyndt. Kan hænde der vil
gå et par år.
Carole er samler af gammelt lertøj. I den store spisestue var en
sidevæg fyldt med sådanne rariteter i glasskabe.
Vi smagte ikke vinen men fik en flaske 2009, som vi kan nyde ved
lejlighed - måske om nogle år. Vi kørte for
første gang en tur ned til Rhonefloden ved Chateau de l'Hers.
Herfra kunne man i middelalderen kontrollere sejladsen på Rhone og
opkræve afgifter (en slags Rhonetold). Stedet tilhører den største
ejendomsbesidder i Chateauneuf du Pape, Jérôme Quiot, der har ruinen
på etiketterne fra Domaine du Vieux Lazaret.
Hele ruinen er afspærret, og ingen skilte viser ved til stedet, så det
er ikke en egentlig turist attraktion. Vi
var et smut inde på Domaine la Roquète. Vi smagte Les Pallières 2008
og Roquète Chateauneuf du Pape 2008. De er heller ikke turist
attraktioner. Overraskende nok var et lille smut
ind til negocianten Ogier mere interessant - i hvert fald pædagogisk set.
De laver en serie på 4 vine fra forskellige jordbundssammensætninger i
Chateauneuf du Pape. Eclats Calcaires fra kalksten, der
ofte lyser hvidt op i landskabet, når man kører rundt; Safres
fra sandjord, Gres Rouges fra rødligt jernholdigt jord med
sedimenter af skaldyr, grus og større sten; Galets Roules fra de
kendte store rullesten.
Det var de to sidstnævnte, der smagte af Chateauneuf du Pape. Alle vine
havde samme drueblanding, så det skulle være jordbundsforholdene, der
gjorde forskellen.
Vi fandt - uden skiltning - og efter megen kørsel på grusveje frem til
to domæner, der ligger uden for lands lov og ret, og som formentlig
heller ikke er et videre bekendtskab værd: Chateau
du Domaine de l'Hers og Clos Bimard.
Først nævnte sted ser lidt imponerende ud, men forekom fuldstændig
lukket p.t.
Clos Bimard er vel nok toppen af forfald, som jeg har set på et domæne
i Chateauneuf du Pape. De lejer værelser ud, og man så et par biler
inden for skiltet med "privé", så der må være et hjørne
et sted, der er beboeligt. Jeg nægter at tro på, at der kan laves vin
på adressen. Sådan lidt forskelligt
smånyt:
Nogen siger, at La Mere Germaine åbner om en måned eller to. Andre
siger, at det ikke sker, for ejeren Jérôme Quiot (ham igen! - han ejer
hele gaden, siger man) vil have alt for meget i husleje.
Luc Perrin, Domaine Roger Perrin, der døde sidste efterår, efterlader
sig ingen børn, der kan tage over, så moderen driver foreløbig
stedet. Ingen ved tilsyneladende, hvad der vil ske i fremtiden. |
|
|
|
Pierre og Carole Perveyrie Clos
Saint Pierre |
|
. |
|
|
|
Nede ved Rhonefloden ligger
ruinerne af Chateau de l'Hers |
|
.. |
|
|
| Denne sommer er Caveau du Gigondas
pga ombygning flyttet til kælderen under posthuset. Hvis du
står på torvet og kigger ud over parkeringspladsen, ser du
bygningen. Man kan om nødvendigt køre derned. |
|
|
|
|
|
|
|
| Stanislas følte sig vist forbigået
lidt af det første billede, jeg tog, så han stillede sig i
positur. Jeg forstod, at han pegede mod månen. Pragtfulde
mennesker! |
|
|
. |
|
| 13. april
2011 |
|
| . |
|
Et par nye producenter, et par ældre,
og en femte
Domaine Palliere et Pied Gu
I den nordligste del af Gigondas, ligger 3
domæner, der har ordet Pallières i navnet. Les Pallières, Domaine
Pallière et Pied Gu og Les Palliéres.
Vi besøgte de to førstnævnte og tog billeder udefra på sidstnævnte,
der ikke modtager besøg.
Domaine Pallière et Pied Gu ejes af Frédéric
Stehelin, en fætter til Stehelin på Mont Thabor i Bedarrides. Til
ejendommen hører 28 ha. Gigondas, 2 ha. Sablet og 1 ha. i Chateauneuf
du Pape. Datteren Caroline arbejder på faderens domæne.
det gør også sønnnen Bertrand, der i de sidste 6-7 år også har
lavet vin fra egne marker, 3 ha. Gigondas, 1,3 ha. Sablet (hvid) og 2,5
Vin de Pays. Bertrands vine har ikke været lavet i faderens kældre.
Om et års tid, vil de to domæner blive "slået sammen",
efter at der er lavet nogle omorganiseringer i kældrene. Vinene fra
Domaine Bertrand Stehelin vil være de samme som i dag og med egen
etiket. Man vil på bagsideetiketten kunne se, at de er lavet på Domaine Palliere et Pied Gu.
Faderen mangler en halv snes år i at være pensionsmoden, så der
bliver ikke tale om en egentlig overtagelse om et nyt ejerskab, men
måske får de unge lidt mere at sige, og det vil nok være fornuftigt.
Begge børnene har en vinmæssig uddannelse.
Måske kan de lave om på, at størsteparten af vinene sælges til
negociant.
I årgang 2009 blev der ikke lavet Gigondas på domænet på grund af et
haglvejr, der ramte meget lokalt på deres marker på et tidspunkt, hvor
blomstringen var i gang. Alle skud blev revet af, og det der endte med
at komme ud det, var ikke værd at lave vin på.
Hvis man kigger på vinstokkene netop i disse dage, vil man kunne se
knopperne til blomstringen, og flere har givet udtryk for, at hvis
vejret ellers arter sig (uden kulde og for meget regn) i den kommende
periode, så tyder mængden af blomsterknopper på en større høst end
de sidste 3 år. I sidste weekend havde man højsommervarme, 29-30
grader, og det fik de nye skud på stokkene til at eksplodere.Domaine d'Ourea
Adrien Roustan var jeg blevet opmærksom på i
forbindelse med en omtale af Nouvelle Lune, som jeg omtalte i Kort
nyt for 9. februar. Vi mødtes først til en frokost på Café du
Cours i Vacqueyras og her fik vi historien om domænets tilblivelse -
første årgang er 2010.
Markerne er arvet efter bedstefaderen, der drev domænet Col Saint
Pierre på ca. 36 ha. Han arbejdede sammen med en søn og en datter (Adriens
mor). Efter bedstefaderens død blev markerne delt i 2 dele, så Adrien
sammen med moderen i dag har en ejendom på 4,5 ha. Gigondas, 9
ha. Vacqueyras og 4,5 ha. Vin de Pays.
Adrien insisterede på, at vi skulle starte med en tur i vinmarkerne - i
Gigondas.
Så ville vi bedre kunne forstå hans vin, når vi smagte den. Markerne
ligger i en samlet blok op ad skråningerne fra 400-520 meters højde.
Om formiddagen havde han været ved at rense mellem rækkerne med en
bemærkelsesværdig larvefodstraktor - en amerikaner fra 1945.
Adrien regner naturligvis ikke med at kunne sælge hele sin første
årgang. Han har jo på nuværende tidspunkt ingen importører, så den
største del af årgangen vil blive solgt til negociant.
Vi smagte Gigondas og Vacqueyras fra to tanke, som han har i et rum for
sig.
Det var virkelig nogle spændende vine. De vil først være klar til at
sælge i 2012. Det bør ikke blive et problem for ham at få dem solgt.
Skulle der findes en dansk importør, der ønsker en magtfuld, stofrig,
potent og velbalanceret Vacqueyras (100% Grenache) og Gigondas (90%
Grenache og 10% Syrah), vil jeg anbefale, at man
besøger ham. Jeg laver senere en side om stedet, men indtil videre kan
jeg henvise til hans visitkort.
Adrien har påbegyndt konvertering til agriculture biologique.
Domaine Notre Dame
des Pallieres
Da vi mødte Claude Roux i Rasteau sidste år, aftalte vi, at vi
skulle besøge ham næste gang, der var muligheder for det. Det var mest
for at få et par billeder til siden om stedet. Her laver man Rasteau og
Gigondas i to udgaver samt Sablet.
De aktuelle vine er årgang 2009. Gigondas Bois des mourres var dog
2006
Det er gennemsnitlige vine, som man ikke kan indvende noget imod, men
som heller ikke rigtig kan få pungen op af lommen.
Domaine de la
Mavette
Vi kørte ind til stedet, da vi nu var i området. (Nabo til
Notre Dame de Pallieres)
Vi fik de billeder, der skulle bruges og smagte vinene. Dem syntes vi
ikke så godt om. Jeg tror ikke, at de ville have været bedre, hvis der
havde været tale om nyoplukkede flasker, men der noget hengemt og
støvet over vinene, selv om det var unge vine.
Les Palliéres
Man kan ikke købe vin på Les Pallières, der
ligger lidt længere ud ad vejen end Mavette. Det er ikke noget nyt, men
et par billeder udefra kan bruges. Havde man nu været heldig, havde der
været aktivitet i kældrene og så...
Domaine Bessac
Hervé Bessac laver Cotes du Rhone, Plan de Dieu og Rasteau fra
unge stokke.
Han aftapper kun 5.000 flasker indtil nu, hvilket svarer til 2-3% af
produktionen.
Resten sælges til negociant. Plan de Dieu sælges til Ravoir et Fils og
sælges under navnet Domaine Bessac. Resten sælges til Ogier.
Hervé er gift med Elodie Roux, som er ansat ved syndikatet i Gigondas,
og som er "skyld" i, at vi er inviteret til jubilæumsfesten i
Gigondas på lørdag.
En rigtig god restaurant - Côteaux
& Fourchettes
Denne restaurant er omtalt under Kort
nyt 3. november 2010.
Vi havde lejlighed til at prøve af, hvor go' den er.
Maden var meget veltillavet med kraftige
harmonerende smagsnuancer.
Betjeningen var ualmindelig professionel og blev klaret af én mand,
selv om restauranten på et tidspunkt havde gæster ved alle borde. Det
er vel sigende, at man kan fylde restauranten, der ligger ude i nowhere
på en onsdag aften først i april.
. |
|
|
|
|
|
Jean-François Lambert
, Domaine de la Mavette |
Hervé Bessac, Domaine
Bessac |
|
. |
|
| 12. april 2011 |
|
| . |
|
| En ny og en
kendt producent på "Vestbredden" og en chance der opstod
Domaine
Rouvre Saint Léger
I forbindelse med en korrespondance for
nogle måneder siden, hvor jeg lavede en side om stedet på foranledning
af Philippe Cambie, aftalte vi, at jeg skulle besøge ham ved lejlighed.
Piger
vil finde Adrien handsome, og han er tilmed meget venlig, men han er
ikke en ørn til engelsk, så mor var med. Det var vi ikke kede af, for
så kom der godter på bordet til vinene.
Adrien har slået sig sammen med en forretningsmand, der har penge nok,
og som har samme passion som Adrien - at lave de bedst mulige vine.
Adriens far ejer 60 ha. og Adrien må bruge det bedste, han kan finde i
markerne. foreløbig "bruger" han kun 3 ha. og eksperimenterer
med druer fra flere af markerne, mest for at lære om de forskellige
muligheder. Officielt er domænet på 3 ha., for man må ikke oprette
nye domæner på mindre end det.
Vi smagte en hvid Cotes du Rhone Village Laudun fra 2009 og en rød fra
2008. Da han mærkede, at jeg var lidt tøvende vedrørende 2008,
fremtryllede han en nylig aftappet 2009. Der var tale om en helt anden
vin, men der skal nok være vinelskere, der synes, at 2008 er rigtig
god.
Det lader til, at kompagnonen, som p.t. arbejder i Brasilien 10 mdr. om året har penge nok, og med en så stræbsom fyr som
Adrien, skal
der nok komme noget godt ud af det på sigt.
Domaine
Réméjeanne
Det var mit første besøg på stedet, og jeg fik indfriet mine
forventninger om gode vine. Vi blev "betjent" af fru
Klein, som er belgier, og som har arbejdet/boet på domænet i
seks år. Hun taler naturligvis udmærket engelsk og trak alle
domænets vine op i årgang 2009 (bortset fra en hvidvin fra
2010).
Domænet blev certificeret biologisk i 2010. En følge af
konverteringsperioden i de senere årgange har været, at
udbyttet på domænet er faldet fra ca. 35 hl./ha. til omkring
26 hl/ha. Jeg kender ikke vinene godt nok til at sige, om det
har betydet større forandringer, men jeg kan konstatere, at
alle vine fra den billigste vin til 7€ til den dyreste til
18€ er prisen værd. Om de to bedste rødvine sagde fruen:
Læg dem et sted og glem dem nogle år, så vil de være rigtig
dejlige.
Vi kunne forstå, at det var svært af producere vine nok til at
tilfredsstille efterspørgselen, og det er forståeligt. De to
bedste rødvine er Cotes du Rhone Village og resten er Cotes du
Rhone. Det skal man lige huske på, når man har vadet i store
Chateauneuf du Pape-vine i weekenden.
Desværre har jeg ikke i øjeblikket styr på navnene på fruen
og sønnen.
Vieux
Donjon
Vi smagte rødvinene fra Vieux Donjon i søndags og fik
en aftale (om at se kældrene, troede jeg) i dag. Det viste sig,
at der var et værre byggerod ved kældrene, fordi man er ved at
bygge en reception - ikke til direkte salg i normal forstand,
men til at modtage importører og besøgende med aftaler.
Kælderturen har vi til gode, men der var ingen begrænsninger
m.h.t. vinkøb, så ......
I øvrigt har jeg lyst til at tilføje, at Claire Michel er
noget af det sødeste og mest usnobbede menneske, man kan
forestille sig.
Hun har en lillebror, der nok dukker op på domænet i 2013.
Anede man en vis animositet?
Smagningen fandt sted på kontor/domicil på
Avenue Saint Joseph, men vinene skulle hentes på Prestige et
Tradition, og så fandt jeg da ud af, hvad der foregik på
dette sted. Her er et aftapnings- og etiketeringsanlæg samt
lager for vine.
Stedet ejes i fællesskab af ca. 10 producenter, heriblandt
Vieux Donjon, Pierre Usseglio, Bosquet des Papes, Cuvée des
Sommeliers og Ronciere.
Der er 3 ansatte på stedet. Når producenten kommer med vinen i
en tank på traktoren, kommer det over i en tank ved
aftapningsanlægget. Herfra tager de tre ansatte over og sørger
for resten, senere også at hjælpe importørens transportør
med lastning af de solgte vine.
Der er run på aftapningsanlægget netop i denne tid. Vieux
Donjon må f.eks. aftappe med mellemrum over nogle uger.
Næste år skal stedet udvides, for der er ikke plads nok på
lageret. Kommende
Rhonefarere, der
ser mine noter fra Les Printemps og omtale af andre besøg vil
kunne få en fornemmelse af, hvilke årgange, der er til salg
p.t. på de forskellige domæner.
Jeg har smagt en del vine fra 2008, og har dannet mig en mening
om, hvad der er galt med årgangen. Druerne var ikke ordentligt
modne. Derfra kommer den urteagtige let bitre smag, som går
igen i mange vine fra årgangen. Der var også et fællestræk
for vinene fra 2007, men her var det sødme, der gik igen.
Jeg tror måske, at man kan tale om vildskab for årgang 2009.
De er faktisk ret åbne de fleste af dem, men der er noget
utæmmet gods i dem, der spår om lang levetid. Mange af de
smagte vine er aftappet for nylig, og det kan nok snyde en del.
Man kan fornemme hos producenterne, at de stiller rigtig høje
forventninger til 2010. De siger samstemmende, at den bliver
bedre end 2009, og det selv om det jo er 2009, der er til salg
nu.
|
|
|
|
. |
|
| 11. april 2011 |
|
| . |
|
| Et
nyt domæne i Chateauneuf du Pape og "up and down" besøg i
Gigondas
La Celestiere
Noel Joyce er englænder. Han
blev fransk gift og har i mange år boet i Paris. Fru Joyce var advokat,
og han selv tjente en formue på sæbedispensere.
For en halv snes år siden tog de tilværelsen op til revision og
besluttede sig for at flytte til Sydfrankrig og blive vinbønder. De
købte et meget smukt sted i Baux de Provence området, Chateau Dalmeran.
De så sig efter nogle år om efter en ejendom i en mere prestigepræget
appellation og så på et par ejendomme i Chateauneuf du Pape. Valget
faldt på en mas med temmeligt store og temmeligt forfaldne bygninger og
dertil 10 ha. vinmarker plantet 1918-1920, som var ejet af en 95-årig
dame, der havde forsøgt at sælge stedet i et par år. Der var flere i
Chateauneuf, der ville købe jorden, men ikke bygningerne.
Jorden havde i en del år været lejet af familien Diffonty på Hauts
des Terres Blanches, men kontrakten var blevet opsagt. Efter gentagne
nedsættelser af prisen, slog Noel Joyce til og købte stedet.
Sæbedispensere kan
åbenbart generere en formue, for der er virkelig brugt mange penge på
renovering af bygninger og indretning af nye kældre.
Debutårgangen 2009 er nu klar, og jeg stak vinmageren hånden til
afsked med en bemærkning om, at han havde klaret de nye udfordringer
med bravour.
Jeg vil henvise til en senere opdatering af min side om stedet.
Besøget varede i to timer, og det siger noget om ejerens interesse i at
fortælle om sin passion. Domaine
du Gour de Chaulé
Fantastisk dejlig Gigondas 2007 til en rimelig pris.
Domænet er nedarvet af kvinder i 3 generationer. Stèphanie Fumoso kom
først hjem til domænet i 2007, og hun er nu domænets frontfigur
udadtil, men det fornemmes, at hun indtil videre styres af moderen, som
vi ikke mødte.
Det kvindelige indslet er baggrunden for pink farven på tankene, men
der er absolut ikke tale om en femin vin (moderen ville blive tosset,
hvis nogen kaldte den feminin) Der er tale om en meget traditionel
holdning til vinfremstillingen, ingen afstilkning (Man købte godt nok
en afstilker efter erfaringerne med 2008 - som slet ikke aftappedes på
domænet) og ingen nye træfade. I årgang 2010 laver man for første
gang en specialcuvée, som ligger i to demi-muids, og som først
aftappes om et par år.
Vi gav ca. 13,5€ for 2007 - det var et rigtigt godt køb. Vi
besøgte også Chateau Saint Cosme,
men sikke en attitude, man præsterer, med tilbuddet til besøgende. Man
skal købe en samlet pakke med 6 forskellige vine, hvoraf 3 er
negociantvine fra det nordlige Rhone. Man kan så allernådigst få lov
til at købe en Gigondas 2008, som bestemt ikke er bedre en andre vine
fra den årgang. Pigen i receptionen var sød og imødekommende. Barroul sad desværre i
møde.
Jeg vil absolut fraråde dansk Rhonefarere at hoppe på den galej - i
hvert fald ikke i år. Domaine
de Longue Toque
Man kan undre sig over, at et firma med så mange "kloge"
ansatte ikke
formår at præstere en bedre Gigondas - til 16,5€. Chateauneuf
du Pape Laurus koster 26€.
Der stod et par canadiere derinde, og sikke en lang tid de kunne bruge
på de forskellige negociantvine. Er man til den slags i den højere
prisklasse, så kan man jo kigge ind. Vi bad om af smage Vacqueyras og
gigondas fra Longue Toque, og der blev skam beredvilligt trukket to
flasker op i henholdsvis 2009 og 2006. Domaine
Font-Sane
Turistsæsonnen er ikke begyndt, og besøget var ikke aftalt (som det
var på Gour de Chaulé og hos Teyssonnieres). Vinene kom fra køleskab
og havde for de flestes vedkommende været trukket op i 13 dage. Jeg vil
derfor slet ikke sige noget om vinene, for det var umuligt at bedømme
dem. Fruen var meget venlig og jeg fik billeder til at revidere min side Domaine
les Teyssonnières
Jeg har ikke før besøgt Frank Alexandre, og eftersom han for et års
tid siden blev præsident for syndikatet og er vært ved appellationens
jubilæumsfest lørdag den 16. april, hvortil vi er inviteret, ville det
være passende at aflægge ham et besøg.
Han var en særdeles behagelig mand, der laver en traditionel Gigondas.
Vi fik ikke set kældrene, for smagningen tog en time, og så havde han
ikke tid til rundvisning.
Det er ham, der taler om præphylloxera vinstokke - et begreb, jeg
aldrig har gennemskuet, sikkert fordi jeg aldrig har besøgt en
producent, der havde sådanne stokke. Der var nu ikke så mange af den
slags stokke på marken, vi blev præsenteret for, men der var altså
stokke, som ikke var podet, og som var beskåret på en måde, så de
nederste sidegrene slog rod.
Der er jo tale om et gammelt domæne. På gårdspladsen stod et "frihedstræ",
plantet i 1789 for at markere den franske revolution. På en sten over
en dør står 1836, og her er det en Alexandre, der nævnes.
Alexandre var ret stolt over, at hans vinstokke er leverandører til
Perrin et Fils Gigondas Les Gilles samt deres minicuvée af Gigondas
Vieilles Vignes. Hertil medgår ca. halvdelen af hans produktion.
Den traditionelle smagning af hans egne vine afsluttedes med et par
interessante flasker: Gigondas 2003 og 2001. Der var tale om hans
basiscuvée, som begge havde endnu nogle år i sig. Det var et besøg,
der startede klokken 17.00, så vi skulle hjem til aftensmad. Vi fik de
to åbne flasker med, så vi kunne nyde dem til aftensmaden, og det
gjorde vi bestemt. |
|
|
|
|
|
| 10. april 2011 |
|
|
. |
|
| Smagning af
"gamle" vine - det var godt nok noget af et flop |
|
|
|
Det var med en vis forventning vi
stillede op til et seminar her på andendagen.
Temaet var gamle vine. For det første kunne man stille
spørgsmål ved udvalget af vine, og for det andet deltog en
snakkemaskine fra Paris, som afleverede det ene indlæg efter
det andet - på fransk naturligvis. Det var helt uudholdeligt at
skulle sidde stille til. Jeg gik mig da også lidt provokatorisk
en tur udenfor, og vi gik, så snart vi havde fået den sidste
vin hældt op og ned. Det var ikke så pænt, men der må være
grænser, når der 500 meter væk står en
masse producenter og venter på at skænke gode vine.
Vinene:
Domaine la Barroche Pure 2004. Vinen er umådelig god nu, men
gammel?
Så fulgte 4 gamle vine, hvoraf den ene var lidt for gammel:
Domaine de Marcoux 1994, Les Clefs d'Or 1985, Clos du Mont
Olivet 1976 og Mont Redon 1971 (det var den, der var for
gammel). Jeg er overhovedet ikke den rette til at bedømme så
gamle vine, men jeg fik bekræftet, at en Chateauneuf du Pape
ikke behøver at være gammel for at smage godt.
Herefter fulgte 4 hvidvine: Vieux Donjon 2010, Fines Roches
2004, Chateau la Nerthe 1993 og Domaine de Beaurenard 1982.
Vieux Donjon er en knagende god hvidvin, men den kunne alle
smage i plenum.
Fines Roches 2004 er hverken det ene eller det andet, og hørte
ikke hjemme i selskabet. De to sidste var gyldne og smagte
faktisk ret godt.
I Chateauneuf du Pape serverer man hvidvin til sidst, så der
var ikke noget mærkeligt i rækkefølgen.
Kommer man til Chateauneuf du Pape i midten af april, er det en
vældig god ide at besøge Les Printemps, men lad være med at
deltage i seminaret om gamle vine, hvis du ikke er specielt
interesseret og forstår fransk.
Dagens program i øvrigt var jo at smage så
mange af de mest interessante vine som muligt. Det blev i dag
til blandt andre flg. vine bedømt på samme amatørbasis som
gårdsdagens vine:
|
Årgang |
Point |
| Vieux
Donjon |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Blanc |
2010 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape |
2008 |
89 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
91 |
| Domaine
la Vieille Julienne |
|
|
| Cotes du Rhone |
2009 |
88 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
89 |
| Chateauneuf du
Pape |
2007 |
92 |
| Domaine
de la Janasse |
|
|
| Cotes du Rhone
Blanc |
2010 |
88 |
| Chateauneuf du
Pape Blanc Reserve |
2009 |
92 |
| Cotes du Rhone
Village Terre d'Argile |
2009 |
89 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Chaupin |
2009 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape Vielles Vignes |
2009 |
94 |
| Domaine
de la Cote de l'Ange |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2007 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Vieilles Vignes |
2007 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape Secret de l'Ange |
2007 |
93 |
| Mas
de Boislauzon |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Quet |
2006 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape Tintot |
2996 |
93 |
| Domaine
de la Solitude |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Constanza |
2006 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Reserve Secrete |
2007 |
94 |
| Domaine
de la Mordorée |
|
|
| Lirac |
2009 |
89 |
| Lirac Reine de
Bois |
2009 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape Reine des Bois |
2009 |
94 |
| Domaine
Font de Michelle |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Etienne Gonnet |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Elégance de Jeanne |
2009 |
93 |
| Domaine
de Beaurenard |
|
|
| Rasteau Les
Argiles Bleu |
2007 |
89 |
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Boisrenard |
2007 |
92 |
| Domaine
Durieu |
|
|
| Cotes du Rhone
Plan de Dieu Henri Durieu |
2009 |
89 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Lucile Avril |
2009 |
92 |
| Domaine
la Consonnière |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
91 |
| Clos
Mont Olivet |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape Cuvée Papet |
2006 |
94 |
|
|
|
|
. |
|
|
|
| 9. april 2011 |
|
| . |
|
| Les Printemps des
Chateauneuf du Pape 2011 - 1. dag |
|
|
|
Det er lige før man får sin lyst
styret på sådan en dag, hvor det
nærmest er højsommerligt vejr i Chateauneuf du Pape med tæt
på 30 grader og med fri adgang til at smage vine fra 77
producenter. Man er nødt til at udvælge nogle vine fra hver
producent. Vi bestemte os til kun at smage 2009, hvor det var
muligt og i det store og hele at holde os til rød Chateauneuf
du Pape.
For at huske lidt om, hvad vi syntes om de forskellige vine, fik
de point efter 100 pointskalaen. Jeg regner med efter turen at
lave en side med alle vine og pointtal, men det er der ikke tid
til at bringe her i fuld udstrækning, så jeg vil nøjes med
nogle af de kendteste domæner, vi gjorde holdt ved på
førstedagen.
.
|
Årgang |
Point |
| Clos
du Caillou |
|
|
| Cotes du Rhone
Les Quarts |
2009 |
89 |
| Cotes du Rhone
Reserve |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Les Safres |
2009 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape Les Quarts |
2009 |
93 |
| Domaine
de Cristia |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Renaissance |
2009 |
95 |
| Chateauneuf du
Pape Vieilles Vignes |
2009 |
96 |
| Domaine
Pierre André |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2007 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape |
2006 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape |
2005 |
92 |
| Domain
de Marcoux |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2008 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Vielles Vignes |
2007 |
97 |
| Domaine
Saint Prefert / Domaine Isabel Ferrando |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Favier |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Colombis |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Giraud |
2009 |
94 |
| Domaine
Charvin |
|
|
| Cotes du Rhone |
2009 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape (aftappes i juni) |
2009 |
94 |
| Domaine
Giraud |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape Grenache de Saint Pierre |
2008 |
91 |
| Domaine
de la Charbonniere |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Mourre des Perdrix |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Hautes Brusquieres |
2009 |
93 |
| Domaine
Chante Cigale |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2008 |
88 |
| Chateauneuf du
Pape Vieilles Vignes |
2007 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Extrait |
2007 |
92 |
| Domaine
Pierre Usseglio |
|
|
| Cotes du Rhone |
2010 |
87 |
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
92 |
| Domaine
Raymond Usseglio |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Imperial |
2009 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape Des Anges |
2009 |
93 |
| Domaine
Chante-Perdrix |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2008 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
91 |
| Domaine
la Graveirette |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2008 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
91 |
| Clos
Saint Jean |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Blanc |
2010 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape combe des Fous |
2009 |
93 |
| Chateauneuf du
Pape Deux Ex Machina |
2009 |
93 |
| Chateau
La Nerthe |
|
|
| Chateauneuf du
Pape Blanc |
2010 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape |
07
el. 09 |
92 |
| Chateauneuf du
Pape Cadette |
2005 |
94 |
| Domaine
Villeneuve |
|
|
| Cotes du Rhone
La Griffe |
2009 |
92 |
| Domaine
la Mereuille |
|
|
| Chateauneuf du
Pape |
2009 |
90 |
| Chateauneuf du
Pape Bapturel |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Bapturel |
2007 |
91 |
| Domaine
du Grand Veneur |
|
|
| Cotes du Rhone
Les Champauvins |
2008 |
87 |
| Lirac Clos de
Sixte |
2009 |
89 |
| Chateauneuf du
Pape Tradition |
2009 |
91 |
| Chateauneuf du
Pape Les Origines |
2009 |
92 |
|
|
|
|
|
| 8. april 2011 |
|
| . |
|
| Cros de la Mûre og
Domaine la Cabotte |
|
|
|
Tidligere ankomst til Rhone
end ventet medførte et par uplanlagte besøg, hvoraf især den sidste
var meget interessant.
Det første besøg på Cros de la Mûre var et gensyn efter 11 år. Vi
kunne genkende stedet både set udefra og "smagelokalet".
Ingen af rødvinene fra 2009 var aftappet. Cotes du Rhone aftappes om 3
uger. Til gengæld var den aktuelle årgang Chateauneuf du Pape 2007 -
den koster 45€. Vi ville ikke lade ham trække en flaske op og
nøjedes med at smage 2008. Den havde en besynderlig smagsnuance. Det
var kun Ulla og mig, der var enige om det.
Hos Eric Plumet på Cabotte fik vi "den store
tur". Her var 2008 udsolgt, så vi var fri for at spilde tid på
denne årgang. Vi smagte ublandede vine fra tankene årgang 2010:
Carignan, Grenache, Syrah, Mourvedre og Clairette.
Samtlige vine i årgang 2009 var aftappet og blev smagt.
Både rød og hvid Cotes du Rhone blev godkendt, men Cotes du Rhone
Village Massif d'Uchaux i 2 cuvéer var særdeles gode vine.
Selvfølgelig fordobles prisen. Man får én af hver af de to cuvéer
for det, en Chateauneuf du Pape koster, og så kommer jyden jo op i én.
Jeg fik lidt rabat, men så vidt jeg husker, var normalpriserne for
Cotes du Rhone 7,5€. De to Massif d'Uchaux 12 og 15€ og Chateauneuf
du Pape ca. 24€.
Pumet udtalte sig om årgang 2009 contra 2010. 2009
vil være en gemmevin, men er atypisk. 2010 minder om
2007. Jeg vil have dette synspunkt in mente
under de følgende besøg.
Det er altid interessant at besøge en overbevist biodynamiker!
En ny vin med debut i 2010, en 100% Clairette gæret og lagret på
barriques, er meget lovende. |
|
|
|
Marie-Pierre
d'Ardhuy-Plumet og Eric Plumet Domaine
la Cabotte
De to er alene om arbejdet i mark og kælder. |
|
|
. |
|
| 2. april 2011 |
|
| . |
|
| Udbytte for 2010 i det
sydlige Rhone |
|
|
. |
|
Deklareret samlet udbytte i
hektoliter for udvalgte appellationer:
| |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
| Chateauneuf |
105.827 |
83.867 |
92.000 |
84.777 |
| Gigondas |
41.844 |
37.160 |
32.177 |
37.007 |
| Lirac |
23.377 |
20.687 |
19.438 |
21.081 |
| Rasteau *) |
33.109 |
32.819 |
34.050 |
28.767 |
| Cairanne |
27.702 |
24.622 |
29.458 |
28.727 |
| Plan de Dieu |
21.000 |
22.802 |
27.865 |
28.152 |
*) 2007-2009: tal for rød, hvid og rosé - I 2010
produceredes kun rødvine. |
Deklareret areal i hektar for udvalgte appellationer:
| |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
| Chateauneuf |
Ca. 3200 |
Ca. 3200 |
Ca. 3200 |
Ca. 3200 |
| Gigondas |
1239 |
1236 |
1226 |
1232 |
| Lirac |
664 |
710 |
747 |
801 |
| Rasteau |
871 |
945 |
987 |
880 |
| Cairanne |
757 |
781 |
922 |
922 |
| Plan de Dieu |
538 |
646 |
778 |
796 |
Kilde: Syndicat
des Vignerons Reunis des Cotes du Rhone |
| . |
|
| 1. april 2011 |
|
|
. |
|
Fusion mellem
Norma Vin og Atomvine
Det er godt nok 1. april, men den skulle være
go' nok. I et nyhedsbrev fra Atomvine fortæller man i dag om
fusionen.
"Dags
dato er der indgået aftale om en fusion af det i København
baserede Norma Vinimport og ATOMWINE. Norma Vinimport er mest
kendt for sit meget stærke sortiment i fransk kvalitetsvin, og
blandt de største kunder figurerer mange af Danmarks bedste
restauranter. Det kombinerede ny sortiment der tæller knap 80
topproducenter fra hele verden udgør et af Danmarks absolut
bedste.
I
fremtiden står ATOMWINE for al handel fra vores lager i Vejle,
og det nye udvidede udbud vil findes på vores hjemmeside: www.atomwine.dk.
I de kommende dage og uger vil vi løbende opdatere hjemmesiden
med beskrivelser af de ny producenter og smagenotater på
vinene. Følg løbende med på www.atomwine.dk |
|
Rune
Elkjær, stifteren af Norma Vinimport, vil fremover være
ansvarlig for HORESTA – hotel og restauranter - og kan
kontaktes på nedenstående telefon og email.
Yderligere
oplysninger:
Tom L. Pedersen, Tlf: 2331 1410 email: info@atomwine.dk
Rune Elkjær, Tlf: 2235 6640 email:
rune@atomwine.dk
Vi er flyttet til ny større lokaler i Vejle –
et stenkast fra motorvejsafkørsel 61 (Vejle S).
Den ny adresse er:
ATOMWINE
Storhaven 7
7100 Vejle
Tel: +45 23 31 14 10
Fax: +45 75 82 13 18
email: info@atomwine.dk
www.atomwine.dk" |
|