| Negociants, der laver
rhonevine |
|
På fransk betyder ordet negociant
købmand, grosserer. I den danske fremmedordbog staves ordet negotiant,
men på denne hjemmeside er benyttet den franske stavemåde både i den
danske og den engelske version af siderne, og bøjningsformer er lavet
efter forgodtbefindende.
Den simple definition af en negociant er:
Et firma, der opkøber vin hos producenter og herefter blander disse
vine og sælger dem under eget navn.
Virkeligheden viser mange forskellige typer af negocianter:
Nogle ejer selv vinmarker samtidig med at
de opkøber vin hos andre, mens andre ikke ejer marker selv.
Negociantens "overtagelse" kan finde sted på forskellige
tidspunkter:
| * |
Druerne kan afleveres
eller afhentes lige efter høsten eller måske endog plukkes af
negociantens egne ansatte. |
| * |
Vinen kan afhentes i
tankvogn efter afsluttet gæring og derefter lagres hos negocianten. |
| * |
Vinen kan også lagres hos producenten i en kortere eller længere
periode, hvorefter vinen afhentes og evt. blandes med andre vine. |
| * |
Vinen kan færdiglaves og aftappes hos producenten. Den markedsføres
derefter af negocianten, evt. med domænets navn på etiketten. |
En del private producenter, der laver og
markedsfører deres egne vine, kan også ved siden af drive
negociantvirksomhed.
Måske gør de dette, fordi de har overskydende kælderkapacitet, og/eller
fordi de dermed vil være i stand til at tilbyde deres importører et
større sortiment.
Som eksempler på denne ekstra aktivitet kan f. eks. nævnes Chateau Saint
Cosme/Saint Cosme eller Domaine du Grand Veneur/Alain Jaume.
Fra egn til egn i Rhone kan der være store
forskelle på, hvilke traditioner, der er for at afsætte vine til
kooperativer kontra negociants.
I f.eks. Signarguesområdet (sydlige Gard) har man traditionelt solgt vin
til negociants. I Ventoux har der været tradition for at sælge druer til
kooperativer.
I det nordlige Rhone har negocianter været nærmest enerådende og har
selv været betydelige jordbesiddere. I det sydlige Rhone har de ikke
spillet en tilsvarende dominerende rolle.
Set fra
producentens synspunkt indebærer salg til negociant den fordel, at man
samtidigt selv kan lave vin og sælge det fra, man ikke selv ønsker at
bruge.
for kooperativernes ved kommende vil det oftest være enten/eller. I
området med mange private producenter vil frasalget derfor overvejende
ske til negocianter.
I AOC Chateauneuf du Pape fremgår det p.t. (2009) på federationens
hjemmeside at
7% af produktionen afsættes til
kooperativer, og at de resterende 93% afsættes således:
40% af producenterne aftapper hele produktionen selv.
30% af producenterne sælger hele produktionen til negociant.
30% af producenterne aftapper selv, men sælger en del af produktionen til
negociant.
Salg til negociant har den store fordel for producenten, at han kan
variere salget fra år til år - i det omfang negocianten da accepterer
sådanne variationer.
I den meget specielle årgang 2002 var der en del producenter i
Chateauneuf du Pape, der solgte hele produktionen til negociants.
Det kan være en stor fordel for producenter, at de kan nøjes med selv at
aftappe den vin, de forventer at kunne afsætte og så sælge resten - med
øjeblikkelig afregning.
Der kan måske også være fordele i kun at lægge eget navn til den
bedste del af høsten og så lade resten indgå i en billigere blanding
hos en negociant.
Set fra importørens synsvinkel kan handel
med en negociant indebære den fordel, at man hos ét firma kan købe vine
fra mange appellationer og vine i forskellige prisklasser.
Næsten alle vine fra Rhone, der sælges i danske supermarkeder, kommer
fra en negociant. Kun hos disse kan man indkøbe de mængder af en vin,
der skal til for at dække salg i mange butikker. |
|
