Jeg modtog i dag 3.2. denne mail, som jeg synes fortjener videre udbredelse.
Søren Gudiksen

Kære Søren!
Blot til din orientering!

Man skal jo passe på de gode tilbud! Måske er de slet ikke så gode. Her på Sjælland fører SuperBrugsen i Hørsholm sig tit frem med unikke priser på førende vine i de landsdækkende aviser. Også i dag. I Politiken fortælles i en annonce, at 12 flasker i original kasse af Domaine La Milliere 2003 CdP kan købes for 1999 kr., hvor normalprisen er 239 kr. pr. flaske. Ak ja. Jeg gik straks ind på din hjemmeside og kunne læse, at den samme vin kan købes hos Maison de Provence for 140 kr. pr. flaske, hvis der købes 12.

Sådan er der så meget.
Hilsen fra XXXXXX

(Navnet er redaktionen bekendt - som det vist plejer at hedde.)

SuperBrugsen i Hørsholm oplyser, at kr. 239,- er deres normalpris, som oplyst i annoncen. Det har været prisen på vinen det sidste halve år.