Henri Bonneaus schweiziske importør var så venlig at invitere mig med på et besøg hos mesteren. Henri Bonneaus kældre er blevet vanskeligt tilgængelige for uindviede, og det er ikke let at få adgang til at smage vinene på stedet og komme til at kende denne legendariske producent i Chateauneuf du Pape.

Ved indgangen hilste vi på en ung dansk importør og dennes forældre, før vi entrede mesterens kældre. Bonneaus distributør præsenterer os. Da det bliver min tur, bliver Internettet nævnt. "Internet? Hvilken site? (Bonneau kender ikke LPV - lapassionduvin)... Jeg er betænkelig ved den slags, for for nylig solgte én falske vine fra Bonneau på Internettet." Jeg forsikrer ham, at LPV ikke er en kommersiel side, men er lavet af passionerede amatører. Han bliver beroliget, og vi får udleveret glas, før vi går ind i kælderen.

Jeg vidste i forvejen lidt om, hvad der ventede mig. Bonneau er kendt for sine gammeldags metoder, men jeg kunne alligvel ikke lade være med at blive overrasket.

Her er man meget langt fra højteknologiske kældre i Bordeaux med skinnende renhed og sterile laboratorier. Det er også meget forskelligt, fra hvad jeg har set i Rhoneområdets mest traditionelle kældre. Her synes fadene at være ældgamle, de nøgne pudsede vægge er dækket af sort mug og tykke, gamle spindelvæv. Gamle flasker ligger spredt dækket af tykke lag af mug. Da jeg kradser lidt i overfladen på et fad, ser jeg insekter, der flygter i panik. Alt dette virker ikke overbevisende. Hvordan kan det være muligt at lave store vine under sådanne forhold. Hvordan har Bonneau kunnet opnå sin berømmelse som vinlagringens mester, når man betragter fadenes tilstand. Da jeg fik øje på forskllige værktøjer, der hang på en tavle, følte jeg mig hensat til en form for vinmuseum for turister. Vinen bliver nok slet ikke lavet her, men jeg kom ud af vildfarelsen, da distributøren (jeg husker ikke hans navn) tager en hævert og lader os smage fra fadene.

Bonneau er jovial og åbenbart en livsnyder med en frivol humor og med et nærværende og drilsk glimt i de klare øjne. Da én spørger til alderen på et af fadene, som er tæt på at falde sammen, smiler han og trækker på skulderen og siger, at den er noget gammel. En anden spørger, om den er mere end ti år. Jo, det er meget muligt. Han fortæller ikke selv meget om de forskellige vine. Det lader han distributøren om, og er tilfreds med at betragte de besøgendes reaktioner, når de smager vinene, og så foretrækker han i øvrigt at diskutere forskellige ting med én af de besøgendes koner.

Bonneau kender hvert enkelt af sine fade, og hans erfaring fortæller ham præcist, hvordan vinen i det enkelte fad vil udvikle sig. Heri ligger mesterens sande talent.
I denne "forfaldne" kælder hersker en sjælden nærhed mellem mand og vin og en meget stor kunnen. Nu skal man ikke tro, at duftene fra kælderen kan genfindes i vinene. Jeg søgte efter nuancer af gamle fade, mug, vådt karton eller gammelt træ, men de var der ikke, end ikke da jeg for at komme fri fra kælderduftene gik ud i det fri for at være sikker. Denne mand formår i disse gamle fade at frembringe en af de bedste Chateaunef du Pape, der kan findes.

De smagte vine: Châteauneuf-du-Pape 2004, Crau 2004, Châteauneuf-du-pape 2003, Vin de table, 2001 (et fad, der vil indgå i Bonneau eller Marie Beurrier, men ikke i Célestins), La Crau 01, 2000 1ère cuvée, 99 Marie Beurier, Célestins 1998, Célestins 2000 - Smagenotater - på fransk - her